YouTube

videoportal
(Omdirigeret fra Youtube)

YouTube er en online video platform og socialt medie med hovedsæde i San Bruno i Californien, USA. Tjenesten blev udviklet af de tidligere PayPal-medarbejdere Steve Chen, Chad Hurley og Jawed Karim og åbnede den 14. februar 2005. Tjenesten blev i november 2006 købt af Google for 1,65 mia. $.

YouTube
URL-adressewww.youtube.com
Kommerciel?Ja
Sidens typeVideoportal
SprogEngelsk m.fl.
RegistreringFor at uploade og skrive kommentarer
HovedkontorSan Bruno
Ejer(e)Google (2006-nu)
Skabt afSteve Chen, Chad Hurley og Jawed Karim
Lanceretfebruar 2005[kilde mangler]
SloganBroadcast Yourself

YouTube er - efter Google.com - verdens næstmest besøgte hjemmeside og har mere end 2,5 mia. månedlige besøgende[1] der samlet ser mere end en milliard timer videoer dagligt.[2][3]

Brugerne kan uploade videoer på platformen og kommentere og abonnere på andre brugeres videoer. Videoerne blev vist ved hjælp af Adobe Flash-teknologi men bruger nu HTML5.[kilde mangler] Indholdet på siden varierer fra film- og tv-indslag, musikvideoer til amatøroptagelser og videoblogging også kaldet vlogging.

Manipulering af tal på streaming – visninger – har medier skrevet om.[4].

Historie

redigér

YouTube blev grundlagt 14. februar 2005 af Steve Chen (f. 1978), Chad Hurley (f. 1977) og Jawed Karim (f. 1979) og fik i november 2005 startkapital fra Sequoia Capital. Hjemmesiden blev startet måneden efter, i december 2005 af tre tidligere ansatte hos PayPal.

Den første video på YouTube blev uploadet den 24. april 2005. Det er en kort video (18 sekunder), kaldet "Me at the zoo", hvor en bruger viser nogle elefanter i en zoologisk have.[5] Pr. oktober 2021 har videoen godt 188 millioner visninger.

I løbet af få måneder havde servicen millioner af brugere.[kilde mangler]

I starten ansås servicen som en konkurrent til Google Video, men Google annoncerede i oktober 2006, at de ville købe YouTube for 1,65 mia. USD i Google-aktier. Overtagelsen blev gennemført samme måned.

Den nuværende administrerende direktør er Neal Mohan.

Brug af siden

redigér
 
Eksempler på YouTube-sider.

Uregistrerede brugere kan se de fleste videoklip på siden, idet visse klip kun er tilgængelige for registrerede brugere, der er fyldt 18 år (f.eks. klip med seksuelle antydninger). Registrerede brugere kan uploade et ubegrænset antal klip. Klip med pornografi, nøgenhed, kommerciel annoncering og visse andre ting er ikke tilladt, et forbud der dog ikke desto mindre jævnligt bliver overtrådt.[kilde mangler]

Ved søgning sorteres klippene som standard efter "relevans", men der kan også søges på uploadtidspunkt, antal visninger og rating. Desuden har hver bruger en side, hvor man kan se alle de klip, vedkommende har uploadet. Derudover forsyner uploaderne klippene med et eller flere tags, dvs. nøgleord interesserede brugere formodes at søge på.

Ved selve klippene er der udover diverse formalia en boks med uploades kommentarer, mulighed for at andre kan komme med kommentarer og spørgsmål og link til uploadernes nyeste klip og beslægtede klip fra andre.

Teknologien, der bruges til at afspille videoklippene, er baseret på Macromedias Flash Player 7 og bruger Sorenson Spark H.263 videokodeks.[kilde mangler] Da Flash i forvejen er til stede på antaget 90 % af de computere, der har internetadgang, vil de fleste brugere uden problemer kunne afspille klippene. YouTube har dog også tilføjet understøttelse af den åbne web-standard HTML5, men dette er stadig på beta-stadiet.[kilde mangler][hvornår?]

Klip kan uploades i .WMV, .AVI, .MOV, og .MPG format, hvilket vil sige, at de fleste klip optaget med digitalkameraer, videokameraer og mobiltelefoner uden videre kan uploades enten råt eller bearbejdet.[6] Dog er størrelsen begrænset til 15 minutter og 2 GB. Er man en YouTube Partner, kan man uploade ubegrænset video. Efter upload konverteres klippene til .FLV format. Oprindelig fik de som standard opløsningen 320x240 pixels. Fra marts 2008 blev det også muligt at se nogle klip med den højere opløsning 480x360 pixels afhængigt af kvaliteten af de oprindeligt uploadede klip. Det blev endvidere fra 24. november 2008 muligt at indsende videoer i widescreenformat med 960 pixels i bredden.[7] Samtidig 8. december 2008, fik YouTube HD support. Det vil sige at man derefter kunne se videoer i 720p og 1080p. Man kan dog vælge at afspille videoerne i lavere opløsning, hvis man for eksempel har en langsom internetforbindelse. Man kan også se få videoer i 4K.

Download

redigér

YouTube tilbyder ikke selv mulighed for at downloade klippene. Forskellige programmer fra tredjepart muliggør imidlertid download, afspilning og konvertering af klippene.[kilde mangler] Nogle programmer gør det desuden muligt at vælge opløsning eller nøjes med at gemme lyden.

Youtube-versioner

redigér
Land URL Sprog Lanceringsdato
  http://ar.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Spansk 8. september 2010
  http://au.youtube.com/ Engelsk 22. oktober 2007[8]
  Tysksproget side Tysk 29. marts 2013
  http://be.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Fransk 16. november 2011
  http://br.youtube.com/ Portugisisk 19. juni 2007
  http://bg.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Bulgarsk 17. marts 2014
  http://ca.youtube.com/ Engelsk i Fransk 6. november 2007[9]
  http://cl.youtube.com/ Spansk 20. januar 2012
  http://cn.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Forenklet kinesisk 17. oktober 2007[10]
  http://co.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Spansk 30. november 2011
  Dansksproget side Dansk 17. november 2009
  http://hr.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Kroatisk 17. marts 2014
  http://cz.youtube.com/ Tjekkisk 9. oktober 2008[11]
  http://ec.youtube.com/ Spansk 1. december 2011
  http://eg.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Arabisk 9. marts 2011
  http://ee.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Estisk 17. marts 2014
  http://fi.youtube.com/ Finsk 12. november 2008
  http://fr.youtube.com/ Fransk 19. juni 2007[12]
  http://de.youtube.com/ Tysk 8. november 2007[13]
  http://gr.youtube.com/ Græsk 1. maj 2012
  http://hk.youtube.com/ Traditionel kinesisk 17. oktober 2007[10]
  http://hu.youtube.com/ Ungarsk 29. februar 2012
  http://in.youtube.com/ Engelsk 7. maj 2008[14]
  http://ie.youtube.com/ Engelsk i Irsk 19. juni 2007
  http://il.youtube.com/ Hebraisk 16. september 2008
  http://it.youtube.com/ Italiensk 19. juni 2007
  http://jp.youtube.com/ Japansk 19. juni 2007
  http://ke.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Engelsk 1. september 2011
  http://kr.youtube.com/ Koreansk 23. januar 2008
  http://lv.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Lettisk 17. marts 2014
  http://lt.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Litauisk 17. marts 2014
  http://lu.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Letzeburgsk 1. juli 2014
  http://ma.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Arabisk i Fransk 9. marts 2011
  http://mx.youtube.com/ Spansk 10. oktober 2007
  http://nl.youtube.com/ Hollandsk 19. juni 2007
  http://nz.youtube.com/ Engelsk 22. oktober 2007
  http://ng.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Engelsk 7. december 2011
  http://no.youtube.com/ Norsk 17. november 2009
  http://pe.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Spansk 25. marts 2012
  http://ph.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Engelsk 13. oktober 2011
  http://pl.youtube.com/ Polsk 19. juni 2007
  http://pt.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Portugisisk 10. januar 2009
  http://ru.youtube.com/ Russisk 13. november 2007
  http://sa.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Arabisk 9. marts 2011
  http://sg.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Engelsk 20. oktober 2011
  http://sk.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Slovakisk 9. oktober 2008
  http://si.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Slovensk 17. marts 2014
  http://za.youtube.com/ Engelsk 17. maj 2010
  http://es.youtube.com/ Spansk 19. juni 2007
  http://se.youtube.com/ Svensk 22. oktober 2008
  http://ch.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Tysk 29. marts 2013
  http://tw.youtube.com/ Traditionel kinesisk 18. oktober 2007[10]
  http://tr.youtube.com/ Arkiveret 25. april 2009 hos Wayback Machine Tyrkisk 1. oktober 2012
  http://ae.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Arabisk 29. marts 2012
  http://ua.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Ukrainsk 13. december 2012
  http://uk.youtube.com/ Engelsk 19. juni 2007
  https://www.youtube.com/ Engelsk 14. februar 2005
  http://ve.youtube.com/ (Webside ikke længere tilgængelig) Spansk 13. december 2012

YouTube er blandt de hurtigst voksende netsteder på Internettet. I december 2006 var YouTube listet som det sjette mest besøgte netsted af Alexa. Den 16. juli 2006 bekendtgjorde YouTube at der hver dag bliver set mere end 100 millioner filmklip på siderne. 65.000 nye videoer bliver uploadet hver dag.

Ophavsretsproblemer

redigér

YouTube er omfattet af den amerikanske ophavsretslovgivning, hvorfor klip, der krænker ophavsretslovgivningen fjernes. Særlig i tjenestens tidligere år var det forbundet med vanskelighed at fjerne klip, der krænkede ophavsretten (tv-klip, filmklip, reklamer, musikvideoer, koncerter, klip fra spil etc.), men fra oktober 2007 blev det tilladt for medievirksomheder, at blokere klip berørende deres ophavsret uden at bede om lov først.[15]

Hollywoods holdninger til YouTube er delte, eller som Ian Schafer fra annoncefirmaet Deep Focus sagde det: "The marketing guys love YouTube and the legal guys hate it." (Marketingsfolkene elsker YouTube, og advokaterne hader det.) Mens Quincy Smith fra CBS udtrykte det således: "Hvis jeg fandt en del af et succesfuldt show på YouTube i dag, ville jeg formentlig fjerne det med det samme (...) Hvis jeg havde et show, der ikke gjorde det så godt i seermålingerne, og kunne bruge reklamen, ville jeg ikke have så travlt med det".[16]

Berømmelse udover YouTube

redigér

En række mennesker er blevet berømte og blevet Internet-fænomener på baggrund af deres optræden i YouTube-videoer. Dette referes af og til som "YouTube celebrities" i den engelsksprogede verden, [17][18][19] eller blot YouTuber. Det gælder fx PewDiePie, som laver gaming- og reaktionsvideoer, og Xyla Foxlin, kvindelig amerikansk ingeniør og iværksætter, hvis videoer skal inspirere kvinder til at arbejde med teknologi.

Se også

redigér
  1. ^ "Top Social Media Statistics And Trends Of 2023 – Forbes Advisor". www.forbes.com. Hentet 15. juni 2023.
  2. ^ Goodrow, Cristos (27. februar 2017). "You know what's cool? A billion hours" (amerikansk engelsk). YouTube. Arkiveret fra originalen 6. august 2020. Hentet 19. april 2021.
  3. ^ Neufeld, Dorothy (27. januar 2021). "The 50 Most Visited Websites in the World". Visual Capitalist (amerikansk engelsk). Hentet 6. december 2021.
  4. ^ https://www.nytimes.com/interactive/2018/08/11/technology/youtube-fake-view-sellers.html
  5. ^ The first ever YouTube video was uploaded 15 years ago today. Here it is, cnn.com
  6. ^ Google Help Center – What video file formats can I upload?
  7. ^ YouTube Blog – Bigger Isn't Always Better... But in This Case, We Believe It Is
  8. ^ Youtube Launches in Australia & New Zealand
  9. ^ Youtube Canada Now Live
  10. ^ a b c "Chita • 檢視主題 – Youtube 台灣版推出". Arkiveret fra originalen 5. december 2008. Hentet 17. december 2010.
  11. ^ Czech version of Youtube launched. And it’s crap. It sucks.
  12. ^ Google launches Youtube France News – PC Advisor
  13. ^ Youtube Germany Launches
  14. ^ "Youtube now has an Indian incarnation". Arkiveret fra originalen 28. november 2013. Hentet 17. december 2010.
  15. ^ www.andhranews.net/Intl/2007/October/16/YouTube-allows-media-19094.asp, YouTube allows media companies to block copyrighted content, AndhraNews.net, 16. oktober 2007.
  16. ^ Showbiz's site fright – Variety.com, 10. marts 2007.
  17. ^ Tedeschi, Bob (2007-02-26). "New Hot Properties: YouTube Celebrities". The New York Times. Hentet 2007-04-26.
  18. ^ Brown, Scott (2006-05-14). "Brookering a deal: The first YouTube celebrity". Popwatch from Entertainment Weekly. Hentet 2007-04-26.
  19. ^ Netburn, Deborah (2007-04-08). "A fashion-minded blogger". Los Angeles Times. Hentet 2007-04-26.

Eksterne henvisninger

redigér
 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.