William Heinesen
William Heinesen (født 15. januar 1900 i Tórshavn, død 12. marts 1991) var en færøsk forfatter, komponist og billedkunstner. Han boede på Færøerne bortset fra nogle ungdomsår i Danmark med vennen og fætteren Jørgen-Frantz Jacobsen. Han skrev på dansk, som var det sprog, han var opvokset med i hjemmet og i skolen. Faderen var købmand og skibsreder af færøsk herkomst. Moderen var kunstnerisk anlagt og af dansk herkomst. I en årrække drev han familiens handelsfirma samtidig med sin forfattervirksomhed. Hans væsentligste påvirkninger kom fra opvæksten i et travlt handelshus i Tórshavn. Han var både påvirket af det borgerlige liv og af det kunstneriske miljø. Modsætningen mellem disse to miljøer er gennemgående i hans forfatterskab. Han blev påvirket af forfatteren Otto Gelsted og 1920'ernes kreds af især venstreorienterede kunstnere.
William Heinesen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | William Heinesen 15. januar 1900 Torshavn, Færøerne |
Død | 12. marts 1991 (91 år) Torshavn, Færøerne |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forfatter, komponist og billedkunstner |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kritikerprisen (1980), Svenska Akademiens nordiska pris (1987), Nordisk Råds litteraturpris (1965), Ingenio et arti, Holbergmedaljen (1960) |
Eksterne henvisninger | |
William Heinesens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var en af sin tids betydeligste dansksprogede forfattere, både med sine romaner, noveller og digte, og hans kendteste bog er romanen De fortabte spillemænd. Han var flere gange nomineret til Nobelprisen i litteratur,[1] men afviste en mulig tildeling i 1981 med henvisning til at han skrev på dansk, og at en tildeling burde gå til en forfatter der skrev på færøsk.[2]
William Heinesen er oversat til 19 sprog, og han er efter Karen Blixen den mest oversatte forfatter med debut i perioden 1900-1940.
Nutiden... begyndte så småt at fortrænge den umådelig lange og sejglivede færøske middelalder | ||
William Heinesen |
Digte
redigér- 1921 Arktiske Elegier og andre Digte
Noveller
redigérRomaner
redigérBilledbøger
redigér- 1999 Det vingede mørke (posthumt)
Litteratur om William Heinesen og hans værker
redigér- Bárður Jákupsson, William Heinesen, billedmageren, Torgard, 2018 (originaludg. (færøsk/engelsk): Sprotin, 2016)
- Anne-Kari Skarðhamar, Fyrvokteren ved verdens ende og hans laterna magica, Unipub forl., 2005
- Jógvan Isaksen, Mellem middelalder og modernitet. Omkring William Heinesens prosa, Amaldus, 2004
- Bergur Hansen, At genfortrylle verden. En hermeneutisk-fænomenologisk undersøgelse af tab og genvindelse i William Heinesens senprosa (2003) Ph.d.-afhandling, Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet
- Bjarne Nielsen Brovst, Det muntre Nord (bog 1987) ISBN 87-583-0399-5
- Lilian Munk Dahlgren, "En moderne skjald", artikel i K&K (1990)
- Hanne Flohr Sørensen, Barnet, digteren og eventyret (1996) ph.d. afhandling
- Annette Krøjgaard, Mellem myte og realisme – en monografi om William Heinesens "Det gode håb" (Speciale, 1996)
- Nicolai Eriksen, Myte og realisme i William Heinesens senere romanforfatterskab (Speciale, 1999)
- Ejgil Søholm, Godheds ubændige vælde (bog 2000) ISBN 87-00-46016-8
- William Heinesen, Fra billedmagerens værksted : tegninger, malerier og farveklip samt udvalgte tekster, Emil Thomsen, 1980
- W. Glyn Jones, Færø og Kosmos (Bog, 1974)
Priser og udmærkelser
redigér- Holberg Medaillen 1960
- Medlem af Det Danske Akademi fra 1961
- Nordisk råds litteraturpris 1965
- Emil Aarestrup Medaillen 1968
- Mentanarvirðisløn M. A. Jacobsens 1975
- Dansk Forfatterforenings H. C. Andersen Legat 1979
- Kritikerprisen 1980
- Æresborger i Tórshavn 1980
- Ingenio et arti 1981
- Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen 1984
- Barnamentanarheiðursløn Tórshavnar býráðs (Børnebogspris fra Tórshavn Byråd) 1984
- Karen Blixen-medaljen 1985
- Sonningprisen 1985
- Svenska Akademiens Nordiska Pris 1987
Billedkunstneren William Heinesen
redigérHans billedkunst er inspireret af hans fantasifulde historier og Færingesagaen, eventyr og den nordiske mytologi. William Heinesen har også illustreret mange bøger med eventyr og sagn.
Fra 1950'erne skabte han en ejendommelig fortryllende stemning i sine pastelbilleder. Temaerne var lige fra den mystiske underjordiske verden til satiretegninger af politikere, forretningsfolk og hykleriske, religiøse forførere.
I hans tegninger af mænd og kvinder fra Tórshavns fortid ses hans specielle form for satire og humor. De store vægdekorationer i aulaen på Tórshavns folkeskole med motiver fra Sigurd-kvadene markerer hans udvikling i hans sidste leveår inden for billedkunst. Fra ca. 1975 og de næste 10 år beskæftigede han sig intensivt med papircollager foruden sin uundværlige digtning.
Hans billedkunstproduktion omfatter vægdekorationer, ca. 100 bogillustrationer, plakater, bladtegninger, pladecovers osv.
Han har spillet en stor rolle i udviklingen af den nyere færøske billedkunst, hvor han både organiserede, inspirerede og kritiserede.
Kilder
redigér- ^ "Nomination Archive - William Heinesen". NobelPrize.org. april 2020. Hentet 11. november 2020.
- ^ "William Heinesen (Author of The Lost Musicians)". goodreads.com. Hentet 27. september 2018.
Eksterne henvisninger
redigér- www.forfatterweb.dk
- www.litteratursiden.dk/
- Den Store Danske
- William Heinesen i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84)
- William Heinesen på gravsted.dk