Adriaan Adriaanszoon

nederlandsk matematiker og astronom

Adriaan "Metius" Adriaanszoon (født 9. december 1571, død 6. september 1635) var en nederlandsk astronom og geometriinteresseret født i Alkmaar. Tilnavnet "Metius" kommer af det hollandske ord "meter" (måle), så Metius betyder altså "opmåler" eller "undersøger".

Adriaan Adriaanszoon

Metius.jpg

Personlig information
Født 9. december 1571 Rediger på Wikidata
Alkmaar, Holland Rediger på Wikidata
Død 6. september 1635 (63 år), 16. september 1635 (63 år) Rediger på Wikidata
Franeker, Holland Rediger på Wikidata
Nationalitet Nederlandene Nederlandsk
Far Adriaen Anthonisz Rediger på Wikidata
Søskende Jacob Metius Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universitetet i Franeker,
Universiteit Leiden Rediger på Wikidata
Elev af Tycho Brahe, Rudolph Snellius (Snel van Royen) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, universitetslærer, matematiker, forfatter Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitetet i Franeker, Friedrich-Schiller-Universität Jena, Universität Rostock Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Metius var professor ved universitetet i Franeker fra 1598. Han anvendte egentlig sit patronymikon, Adriaanszoon, som efternavn, men kaldtes Metius. Dette navn kommer antagelig fra det hollandske ord meten (måle) og har formodentlig intet at gøre med att familjen skal have stammet fra Metz (Metis). Metius var en tid elev af Tycho Brahe. Det vigtigste af det, som han har skrevet, er udgivet under titlen Opera astronomica (1633). Den til hans navn knyttede tilnærmelsesværdi 355/113 til π skyldes hans fader, Adriaan Metius, der levede 1527—1607 og var militæringeniør, en tid tillige borgmester i Alkmaar.[1]

Liv og gerningRediger

UddannelseRediger

Metius gik i en latinskole i Alkmaar og studerede filosofi i 1589 på Universitetet i Franeker, som kort til forinden var blev grundlagt. Han fortsatte sine studier i Leiden i 1594, hvor han studerede under Snellius. Han arbejdede for en kort tid under Tycho Brahe på øen Hven, hvor Brahe havde bygget to observatorier, og efterfølgende arbejdede han i Rostock og Jena, hvor han holdt foredrag i 1595.

Efterfølgende vendte han tilbage til Alkmaar og bistået sin far for en tid som i egenskab af militær ingeniør at inspicere befæstninger, og han har også arbejdet som lærer i matematikFraneker i Frisland, idet hans undervisning specielt var rettet mod uddannelse af landmænd.

Universitetet i Franeker, blev han udnævnt til professor extraordinarius i 1598, og tjente 1600-1635 som professor ordinarius i matematik, navigation, landmåling, ingeniørtropper, og astronomi. Han fik lov til at undervise i folkemusik i stedet for latin. Han fungerede som rektor ved universitetet i 1603 og 1632.

Han døde i Franeker.

Videnskabelige resultaterRediger

 
Adriaen Metius: De genuino usu utriusqve globi tractatus. Adjecta est nova Sciatericorum, & artis Navigandi ratio novis Instrumentis, & inventionibus illustrata. Franeker, 1624.

Mens han strejfede astrologi, siges Metius at have brugt meget tid på alkymi, især De vises sten.

Metius offentliggjorde afhandlinger om astrolabium og om landmåling. Hans værker omfatter Arithmeticae et geometriæ practica (1611), Institutiones Astronomicae Geographicae, og Arithmeticae libri duo: et geometriæ libri VI (1640). Metius fremstillede også astronomiske instrumenter og udviklede en særlig form for Jakobsstav.

I 1585 havde hans far fundet forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter, senere kaldet π (pi), den omtrentlige værdi 355/113. Metius offentliggjorde senere sin fars resultater, og værdien 355/113 kaldes traditionelt Metius' nummer.[2]

Månekrateret Metius er opkaldt efter ham.

Vermeers maleri astronomen fra 1668 er den bog, der ligger på bordet, blevet identificeret som en anden udgave fra 1621 af Metius' Institutiones Astronomicae Geographicae. Den er åbnet på Bog III, hvor "inspiration fra Gud" anbefales til astronomisk forskning sammen med viden om geometri og hjælp af mekaniske instrumenter.

FamilieRediger

Metius' far, Adriaan Anthonisz, var også en matematiker, landopmåler, kartograf og militæringeniør, der fra 1582 var borgmester i Alkmaar. Metius' bror, Jacob Metius, blev også født i Alkmaar og arbejdede som optiker. Der vides ikke meget om ham bortset fra, at han i oktober 1608 forelagde sin patentansøgning om en ting til at "se fjerne ting som var de i nærheden", der bestod af en konveks og konkav linse i et rør, og at kombinationen forstørrede tre eller fire gange. Jakob døde mellem 1624 og 1631.[3]

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Spire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.