Anicius Manlius Severinus Boëthius

Ikke at forveksle med Boethius de Dacia.

Anicius Manlius Severinus Boëthius ca. 480 i Rom524/525 var en kristen filosof. Han tilhørte en fornem gammel familie med kejser Olybrius og mange konsuler. Hans far, Flavius Manlius Boëthius, var konsul i 487 efter at Odoaker afsatte den sidste vestromerske kejser. Boëthius var konsul i 510 i ostrogoternes kongedømme. I 522 blev hans to sønner konsuler. Boëthius blev henrettet af kong Theoderik den Store for at stå i ledtog med Det byzantinske rige.

Anicius Manlius Severinus Boëthius
Senantikken
Personlig information
FødtAnicius Manlius Severinus Boethius Rediger på Wikidata
480 Rediger på Wikidata
Rom, Italien Rediger på Wikidata
Død524 Rediger på Wikidata
Pavia, Italien Rediger på Wikidata
DødsårsagHalshugning Rediger på Wikidata
GravstedSan Pietro i Ciel d'Oro Rediger på Wikidata
FarManlius Boethius Rediger på Wikidata
ÆgtefælleElpide Rediger på Wikidata
BørnBoethius,
Symmachus Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afQuintus Aurelius Memmius Symmachus, Isidor af Alexandria Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMusikolog, musikteoretiker, matematiker, oversætter, forfatter, filosof, politiker Rediger på Wikidata
FagområdeFilosofi Rediger på Wikidata
Kendte værkerelogia, Historie, De institutione musica, Opuscula sacra, Filosofiens trøst Rediger på Wikidata
Påvirket afPlotin, Porfyr, Lucius Annaeus Seneca, Augustin, Platon med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Boëthius i fængslet
Fra et manuskript af Filosofiens trøst - De consolatione philosophiae fra 1385
Dialectica, 1547

Boëthius er helgen i den katolske kirke med festdag 23. oktober.

Påvirkning fra nyplatonismen

redigér

Boethius var stærkt påvirket af nyplatonismen, som han søgte at overføre til Romerriget. Det var hans plan at oversætte og bearbejde Platons og Aristoteles' værker og i et særligt skrift at påvise overensstemmelsen mellem de to store græske tænkere, men kun en mindre del af dette mægtige arbejde nåede han at udføre.

Aristoteles' logiske værker tillige med Porphyrios’ (Porfyr[1]) indledning til disse har han behandlet udførligt, og han fik derved vidtrækkende betydning for vestens filosofi i hele den ældre skolastiske periode.

De consolatione philosophiae – Filosofiens trøst

redigér
  Hovedartikel: Filosofiens trøst.

Meget benyttede og højt vurderede i middelalderen var også hans kompendier af forskellige videnskaber, hvoraf nogle er bevarede, men hans store ry i kristenheden beror først og fremmest på skriftet De consolatione philosophiae, som han udarbejdede i fængslet.

Det er et efter tidens smag i afvekslende prosa og vers affattet trøsteskrift over for livets omskiftelighed og døden. Lidet originalt[2], som det er, idet dets tanker væsentligt er hentet fra ældre græske filosoffers værker, og skønt det kun i meget ringe grad røber forfatterens kristne tro, blev det dog en af den kristne middelalders mest skattede bøger, hvortil også den omstændighed bidrog, at Teoderik den Store var arianer, og Boethius således kunne opfattes som en slags martyr for sin ortodokse tro.

De betænkeligheder, skriftets mange antikke tanker måtte vække hos de egentlige skriftkloge, kunne ikke forringe dets anseelse; det oversattes meget tidligt til folkesprogene, således til angelsaksisk af kong Alfred den Store. Under Boëthius's navn er endelig bevaret nogle mindre betydelige teologiske skrifter, af hvilke dog kun en del er utvivlsomt ægte.

Filosofiens trøst udkom på dansk i 2008 på Forlaget Multivers, oversat af Torben Damsholt, ISBN 978-87-7917-170-1

  1. ^ Porphyrios, Porphyrius eller Porfyr. Leif Grane skriver i Kirken i den europæiske middelalder s. 136 at den teologiske metode i skolastikkens begyndelse fornyedes gennem studiet af Porfyr (ca. 232-304) og Boethius, men at der senere i skolastikken måtte ryddes op i tolkningen af Aristoteles' logik. Resultatet af forvirringen var, at man opfattede logiske problemer som metafysiske, og at man diskuterede metafysiske spørgsmål under former der var lånt fra logikken. Ifølge Grane side 64 i "Ockhamismen" (i Kristendommen i historien, 1997) var denne oprydning William af Ockhams fortjeneste – i den såkaldte universaliestrid.
  2. ^ Den norske side 'Filosofiens trøst' har en mere positiv vurdering end Salmonsen: "... Det er en prosametrisk tekst, det vil sige at den er skrevet i alternerende afsnit af prosa og vers. I løbet af teksten viser Boëthius en virtuositet i anvendelsen af latinsk poesi. Den er klassificeret som menippiansk satire, en sammensmelting af allegoriske fortælling, platonsk dialog og lyrisk poesi. ..."
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.