Åbn hovedmenuen

Britt Bager (født 16. august 1976 i Grenå) er en dansk politiker, der sidder i Folketinget for Venstre, hvor hun er politisk ordfører.[1]

Britt Bager
Personlige detaljer
Født 16. august 1976
Grenaa, Danmark
Politisk parti Venstre
Uddannelses­sted Syddansk Universitet
Copenhagen Business School
Aarhus Universitet
Links
Britt Bagers hjemmeside
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

BaggrundRediger

Britt Bager blev født i Grenå. Hendes mor er skolesekretær på en friskole, og hendes far er gårdejer og driver et revisionsfirma. Britt Bager voksede op i Voldby og gik i en folkeskole i byen. Hun havde stor interesse for heste, og efter 10. klasse i Grenå havde hun et års arbejdsophold på et tysk hestestutteri. Hun blev student fra Grenå Handelsskole i 1997, og de næste år arbejdede hun i Codan forsikring som kontorelev. I 2000 begyndte hun som stewardesse hos SAS. Mens hun arbejdede for flyselskabet, blev hun jurist fra Aarhus Universitet, cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra Copenhagen Business School og master i journalistisk fra Syddansk Universitet.

I 2013 blev hun ansat som presserådgiver i Skatteministeriet. Hun har boet 32 år i Østjylland.[2]

Britt Bager sad i flere år i bestyrelsen for Aarhus Sportsdanserforening, hvor hun har arrangeret flere stævner, heriblandt Europamesterskabet i standarddans i 2013 i Aarhus.[3]

Politisk karriereRediger

Britt Bager var politisk konsulent i Venstres sekretariat på Christiansborg fra 2009 til 2013. I 2013 overtog hun Karen Jespersens tidligere opstillingskreds i Favrskov.[3]

Ved Folketingsvalget 2015 opnåede Bager 7.306 personlige stemmer og fik et kredsmandat i Østjyllands Storkreds.[4] Ved valget blev hun beskrevet som "den hidtil politisk ukendt 38-årige jurist". Hendes stemmetal var tre gange større end Gert Bjerregaard fra Århus Byråd og et par tusinde flere end det erfarne folketingsmedlem Troels Lund Poulsen. Hun forklarede sin succes med en målrettet kampagne, Facebook-annonceringer, hendes uddannelse i strategi og tidligere arbejde som kampagnemedarbejder.[5] Allerede i september 2014 havde Bager begyndt sin valgkamp. Det var med 40 hjælpere, der fungerede som omvandrende plakatsøjler med hendes valgplakat.[6]

Britt Bager blev den 3. maj 2018 udnævnt som Venstres politiske ordfører.

I oktober 2018 overtog Britt Bager en af ud af seks poster som statsrevisor.[7]

I foråret 2019 blev det offentligt kendt, at Britt Bager til valgkampen i 2015 havde modtaget 100.000 kroner i støtte til sin valgkamp fra den samme person uden at oplyse til myndighederne, hvem pengene kom fra - selvom loven foreskriver, at valgbidrag over 20.000 kr. skal oplyses. Hun modtog nemlig donationen i fem portioner a 20.000 kroner gennem fem forskellige selskaber, der var ejet af den samme person. Dermed udnyttede hun ifølge professor i jura Jørgen Albæk Jensen et hul i loven i et forsøg på at slippe udenom reglerne.[8][9] Britt Bager ønskede i nogle dage ikke at udtale sig om sagen,[10] men sendte derefter en skriftlig meddelelse om, at hun havde fulgt reglerne.[11] Sagen, i medierne omtalt som Britt-Bager-sagen, blev politianmeldt i maj 2018.[12] De fleste andre partier i Folketinget tog afstand fra metoden. Poul Lindholm Nielsen fra Dansk Folkeparti udtalte, at han mente, at metoden ikke var moralsk i orden.[13]

ReferencerRediger

 Artiklen om politikeren Britt Bager kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.