Bruger:Rasmus81/Sandkasse

Sverige optræder ligesom Danmark først relativt sent i kilderne, og dets første optræden på verdensscenen kom i form af de skandinaviske vikinger. På den tid var der dog ikke tale om en decideret svensk stat endnu. Den kom først til syne i løbet af middelalderen. Det moderne Sverige har sine rødder tilbage i ophøret af Kalmarunionen, hvor Sverige under Gustav Vasa rev sig fri. I kraft af sin store geografiske udbredelse, Finland var allerede i middelalderen blevet underlagt Sverige, og på bekostning af sejre over Danmark i det 17. århundrede, hvor Skånelandene blev svenske, blev Sverige for en kort periode en europæisk stormagt. Nedturen begyndte dog snart efter, hvor besiddelser i Baltikum og Tyskland i løbet af Den store nordiske krig blev tabt. I 1814 indgik Sverige en personalunion Norge, der varede frem til 1905. I det 20 århundrede har Sverige konsolideret sin status som neutral stat.

Forhistorisk tid (før 800 e. Kr.) redigér

Fiskekrog af ben fra stenaldern, fundet i Skåne.

Under jordens vekslende temperaturvekslinger har Skandinavien flere gange været dækket af indlandsis. Den sidste istiden kaldes for Weichsel og begyndte for 110 000 år siden og sluttede for cirka 10 000 år siden. Kun det vestligste Jylland og øgruppen Lofoten i det nordlige Norge var isfrie. Isens tilvækst, tykkelse og gradvise afsmeltning har formet landet, især de lavereliggende dele. Der findes ingen spor efter en eventuel befolkning fra før istiden i dagens Sverige, som der gør i Danmark.

Klipper blev af de store ismasser slebet runde og slidt ned, da den fremvoksende is skubbede sten og grus foran sig. Landet var længe tynget ned af ismasserne, men hævede sig langsomt efter istiden og hæver sig fortsat den dag i dag. Landhævningen sker hurtigst i nord og langsommere i syd. Det som i dag er Østersøen har afvekslende været salt hav og indsø med ferskvand. De store indsøer Ladoga, Onega, Vänern, Vättern, Mälaren og Hjälmaren er smeltevandssamlinger som har sine paralleller i de store søer i Nord-Amerika. Rullestensåse, muræner og flyttede stenblokke er synlige spor fra isens smeltning.

Efterhånden som det kilometertykke isdække smeltede, flyttede folk ind fra syd og øst. De er sandsynligvis kommet over Danmark til Skåne og langsomt længere mod nord. Fra nord kom samerne. De tidligste spor vi i dag kender til er 12 000 – 13 000 år gamle. De første mennesker i det nuværende Sverige levede af jagt og fiskeri, det var en jæger/samler-kultur, hvor man levede af det naturen kunne tilbyde. Tiden frem til cirka 4000 f.Kr. kaldes iblandt for jægerstenalder. Arkæologiske fund bliver i dag gjort i områder som ligger 75 til 120 meter over havet, og som dengang udgjorde strandområderne på landhævningens daværende stadier. Højdeområder som Södertörn og Kolmården udgjorde da en skærgård med et rige muligheder for fiskeri.

Bondestenalderen (cirka 4000 f.Kr.–1800 f.Kr.) redigér

Hagagraven på Orust er en af de mest kendte af de omkring hundrede stenhøje, som findes i Sverige.

Perioden hvor jordbruget begyndte kaldes for bondesteinalderen, yngre stenalder eller neolitikum. Tidligere har forskere antaget, at denne periode var præget af indvandrere som bragte den nye kundskab med sig, men i dag mener mange forskere, at forklaringen på ændringerne først og fremmest var kulturpåvirkning på de oprindelige beboere.

Bådøkse fra Närke.

Den første neolitiske kultur kaldes tragtbægerkulturen (engelsk Funnel Beaker Culture) og har fået sit navn efter periodens karakteristiske kar af keramik med udvidet munding. Det er fundet store mængder fragmenter af denne keramik i Sverige. På denne tid blev de første megalittiske monumenter i form af store stenhuse dækket med jord bygget. I Sverige findes disse hovedsageligt langs kysten. Noget senere blev der bygget ganggrave (sv. gånggrifter) og helledysser (sv. hällkistor) i indlandet, eksempelvis Ekornavallen udenfor Falköping.

Omkring 3300 f.Kr. finder man også eksempler på den grovkeramiske kultur for første gang, en fangstkultur i områder nær kysten. Denne kultur var sandsynligvis en videreføring af tragtbægerkulturen. Det er muligt, at klimaet blev varmere, sådan at det blev lettere at drive en fangstkultur.

En tredje neolitisk kultur kom til Sverige omkring 2700 f.Kr. Den kaldes for bådøks- eller stridsøksekulturen. Denne kultur har fået sit navn fra de karakteristiske bådøkser af sten, som er kopier af de første stridsøkser af metal som blev brugt i øst, og som fulgte med stridsøksekulturen. I 350 år eksisterede den grovkeramiske kultur og stridsøksekulturen parallelt. Omkring 2350 f.Kr. udviklede en sen-neolitisk kultur sig så.

På omtrent denne tid blev klimaet endnu varmere. I Egypten og i Mellemøsten førte klimaet til at Det gamle rige i Egypten faldt sammen og ophørte. I Centralasien og i Norden førte det varme klima (som varede til bronzealderens slutning) til bedre forudsætninger for jordbruget, noget som igen førte til en befolkningsøgning.

Ved denne tid begyndte grænserne mellem de forskellige stenalderkulturer i Norden at blive udvisket, noget som førte til en mere ensartet senneolittisk kultur i det skandinaviske område.

Bronzealderen (1800 f.Kr.–550 f.Kr.) redigér

Bronzealderen er den første periode med tydelige tegn på internationale forbindelser via handel. Dette kan blandt andet have muliggjort, at hesten blev domestiseret omkring 2000 f.Kr. Handelsforbindelserne blev antagelig opretholdt af høvdinger, noget man kan se på distributionen af nye våben af bronze. Indførelsen af det nye metal muliggjorde skabelsen af langt mere effektive våben, men da metallet var svært at få fat i, var det kun de rigeste og mægtigste der kunne erhverve det. Dette skabte for første gang et mere hierarkisk opdelt samfund. Selv om folk som levede i denne periode sandsynligvis ikke havde større kundskab om andre end de nærmeste nabofolk, var den lille kulturimpuls som kom igennem med udvekslingen af varer en stor forandring for de statiske bondesamfund.

Omkring 2000 f.Kr. begyndte man i mindre skala at fremstille bronze i Sverige med importeret metal. Man mener traditionelt at bronzeproduktionen i Sverige omkring 1800 f.Kr. havde et tilpas stort omfang til at perioden med rette kan betegnes som bronzealder.

Ældre bronzealder (1800 f.Kr.–1100 f.Kr.) redigér

En af stenhellerne fra Kongegraven i Kivik som viser helleristning af blandt andet en vogn trukket af en hest.

Ved begyndelsen af den nordiske bronzealder var en ny kultur nået frem til Østersøens sydøstlige kyst, højgravskulturen. Foruden den importerede gravskik med store gravhøje kom også vogne og stridsvogne trukket af heste.

Handelen og bronzevåbnene gjorde efterhånden høvdingerne mægtigere, noget de store gravhøje vidner om, eksempelvis Kongegraven i Kivik. Handelen bestod formodentlig først og fremmest af import af metaller og salt, mens man eksporterede rav. Selv i Sverige synes det som om hesten og vognen havde stor betydning, men skibet var endnu vigtigere. Skibe bliver gengivet i helleristninger over hele Norden på denne tid. Handelen krævede også valuta, og antagelig blev guld benyttet, eftersom der er gjort rige fund af guld fra denne periode. Endnu vigtigere end handelen var antagelig det varme klima, som betød en voldsom befolkningstæthed selv i det mestendels skovbevoksede Sverige.

Yngre bronzealder (1100 f.Kr.–550 f.Kr.) redigér

I den yngre bronzealder begyndte det fra syd importerede jern langsomt at spille en rolle. Denne periode var også præget af store befolkningsomvæltninger i Europa, hvor den keltiske kultur lod til at overtage de oprindelige kultur i mange områder. Klimaet ændrede sig på denne tid tilbage til et noget koldere, og er sluttede bronzealderen.

Det nordiske bronzealdersamfund redigér

Samfundsudviklingen i Norden kom efterhånden til at adskille sig fra udviklingen på kontinentet. Der findes mange objekter som viser kulturpåvirkning fra syd, og folk importerede sikkert også kulturelle og religiøse forestillinger som blev tilpasset til lokale forhold. Folk drev jordbrug, og hesten blev brugt som ridedyr og trækdyr. Man manglede et skriftsprog, men lavede helleristninger som giver en forestilling om bronzealderens fartøjer og søfart. Under den ældre bronzealder blev de døde begravet i kister af sten eller i hule træstammer. Senere begyndte man at brænde de døde, og snart blev kremering det normale. Gravhøjene blev sædvanligvis dækket af en jordhøj eller en stendysse.

Jernalder redigér

Med jernets indførelse ændrede samfundsstrukturen sig. Urnegravene erstattede helt gravhøjene, et tegn på at høvdingene havde mindre magt end tidligere, fordi det krævede meget magt over mange mennesker for at bygge de store høje. Sverige i førromersk jernalder var præget af et køligere klima, lige så koldt som i dag. Klimaet gjorde det vanskeligt for befolkningen at ernære sig, og dette forårsagede stadige folkevandringer. En del forskere kalder perioden «Fimbulvinter» med et begreb fra norrøn mytologi. Fra jernalderen nævnes Sverige for første gang i skriftlige kilder, både de ældste islandske sagaer og andre optegnelser i Europa.

Førromersk jernalder (550 f.Kr.–Kr.f.) redigér

Af ukendte grunde synes det som om folkene i Sverige levede temmelig isoleret i begyndelsen af denne periode. Men gravfund fra de sidste århundrer af den førromerske jernalder begynder igen at indeholde guld, hvilket tyder på en øgende kontakt og handel med kontinentet. I slutningen af denne tid, ved Kristi fødsel, begynder de samiske kulturer nord i det nuværende Sverige at dannes.

Allerede omkring år 600 f.Kr. opstod Jastorfkulturen i det nordlige Tyskland. Den har store ligheder med den skandinaviske kultur. Om denne kulturblanding skete gennem indvandring eller ved kulturel udveksling, er ikke klart, men begge de førromerske kulturer har træk fra den tidligere nordiske bronzealderkultur og til en vis grad også den kontinentale Hallstattkultur. Man antager at den skandinaviske kultur har været ophav til de nordgermanske kulturer, fra Jastorfkulturen til den vestgermanske. Syd for disse fandtes ved denne tid den keltiske La Tène-kultur.

Vikingetiden: (800-1050) redigér

Ældre middelalder (1050-1250) redigér

Folkungetiden (1250-1389) redigér

Sverige i Kalmarunionen (1389-1521) redigér

Ældre Vasatid (1521-1611) redigér

Stormagtstiden (1611-1718) redigér

Frihedstiden (1718-1772) redigér

Den Gustavianske epoke (1772-1809) redigér

Det 19. århundrede (1809-1906) redigér

Marskalk Bernadotte ble valgt til svensk tronfølger som Karl Johan i 1810. Målet for hans utenrikspolitikk ble straks å vinne Norge etter tapet av Finland. I februar 1811 ba han Napoleon om støtte til kravet om Norge som erstatning for Finland. Dette ble avvist av Napoleon, og utover høsten øket spenningen mellom Frankrike og Sverige, fordi Sverige var uvillig til å gjennomføre fastlandssperringen. I stedet vendte Karl Johan seg mot tsar Aleksander og Russland.

I begynnelsen av 1812 besatte Napoleons tropper Svensk Pommern. Like etter henvendte Karl Johan seg i hemmelighet til Storbritannia med forslag om fredsforhandlinger. Samtidig sendte han en utsending til Russland. 5. april ble det sluttet en avtale med Russland: De to landene garanterte hverandres besittelser, og Sverige skulle få Norge. Samme måned begynte fredsforhandlinger med den britiske diplomaten Edward Thornton. Disse ledet til freden i Örebro 18. juli 1812 mellom Sverige og Storbritannia, og mellom Storbritannia og Russland

I mellomtiden hadde Napoleon invadert Russland. Tsar Aleksander og Karl Johan møttes derfor i Åbo 27. august for å drøfte krigsplanene. Resultatet var et tillegg til traktaten av 5. april: Et angrep på Danmark skulle finne sted samme høst, og Storbritannia skulle oppfordres til å slutte seg til traktaten. Napoleons fremgang hindret imidlertid krigsplanen.

I desember 1812 brøt Karl Johan den diplomatiske forbindelsen med Frankrike, og 3. mars 1813 inngikk han en allianse med britene: Sverige skulle stille 30 000 mann på kontinentet mot Napoleon, mot subsidier på 1 million pund årlig. Storbritannia på sin side tiltrådte den svensk-russiske traktaten og skulle bidra til å gjennomføre unionen mellom Norge og Sverige.

Svenske styrker rykket igjen inn i Svensk Pommern. Karl Johan møtte tsaren og kongen av Preussen i Trachenberg 9. juli til drøftelser om krigen; han ble utnevnt til sjef for nord-arméen med 158 000 mann. Han deltok i slaget ved Leipzig og fikk beskjed om å gå mot Nederland. Karl Johan ville imidlertid heller gå mot nord for å true Danmark. 28. november krysset han Elben og invaderte Holstein. Danmark-Norge sluttet våpenhvile i Rendsburg 15. desember, og 24. desember begynte forhandlinger med den danske diplomaten Edmund Bourke i Kiel. Resultatet var Kielfreden av 14. januar 1814: Kongen av Danmark-Norge skulle avstå Norge til kongen av Sverige.

Sent 1800-tall (1866-1905) redigér

Tidlig 1900-tall (1905-1945) redigér

Etterkrigstiden (1945-) redigér

Danske ministerposter redigér

Tysklandsportal redigér

Projekter

Udvide artiklerne om de tyske delstater
Udvide Tyske kejserrige
Oprette artikler om tyske kanslere
Oprette artikler om tyske storbyer
Udvide artikler om tyske kanslere efter 1945
Udvide artikler om Tyske partier

Kommende månedsartikler

Herunder en liste over de artikler der vil være månedens artikel i fremtiden. Klik ind på dem og se om du kan forbedre dem. Det kan du helt sikkert...

August: Berlin
September: Tokio Hotel
Oktober: Nazisme
November: Tyske Kejserrige
December: DDR

Aktuelt

Femernbroen besluttes ved et møde mellem den danske og tyske udenrigsminister.
Angela Merkel får samlet de europæiske ledere til en ny traktat.

Socialdemokratiets historie redigér

Socialdemokratiet var et barn af den udvikling fra agrarisk samfund til industrisamfund.