Velkomst og tip redigér

Hej anonyme bruger. I anledning af din redigering af VL-gruppe skal jeg gøre opmærksom på, at man ikke kan genanvende indhold fra andre hjemmesider direkte på Wikipedia, dels fordi det er strid med ophavsretten og dels fordi det udgør plagiering. Herudover skal artiklers indhold være af beskrivende, encyklopædisk karakter, og ikke promoverende. Derfor er f.eks. et afsnit med overskriften "Hvordan kan du blive medlem" upassende i en Wikipedia-artikel.

Jeg har tilbagestillet din redigering, in casu på grund af, at teksten er planket et andet sted fra. Hvis du vil bidrage til artiklen med din egen originale tekst, der ellers overholder Wikipedias krav til artikler, f.eks. at de skal skrives ud fra et neutralt synspunkt, skal du være velkommen. Det er også muligt at rejse diskussion om artiklens indhold på Diskussion:VL-gruppe. -- InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 19. okt. 2022, 14:25 (CEST)Svar

Hej igen. Det er fint, hvis du vil opdatere faktuelle oplysninger der enten er forældede eller forkerte. Men lad venligst være med at fjerne påstande med begrundelsen, at de er faktuelt forkerte, når de er tilknyttet en henvisning til en pålidelig kilde. Her tænker jeg på fjernelsen af en påstand om kritik mod VL-grupperne, der var kildebelagt med en henvisning til Danmarks Radio.
Ifald du har en eller anden tilknytning til Dansk Selskab for Virksomhedsledelse eller en VL-gruppe, bedes du være opmærksom på, at det generelt ikke er velset, at man skriver om et emne, man har en nær tilknytning til. Hvis du har forslag til ændringer af artiklen kan de som nævnt anføres på ovennævnte diskussionsside. -- InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 19. okt. 2022, 14:36 (CEST)Svar