Illysmanx

Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Illysmanx! Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst; den vil hjælpe dig med at komme i gang. Du kan starte med at læse vores fulde velkomst, og læse punkterne nedenfor. Vær dristig – vær ikke bange for at redigere, eller lave fejl; alt kan rettes! Brug forhåndsvisning og beskriv dine redigeringer. Brug sandkassen til tests. Skriv neutralt – undgå at skrive om ting du har et tæt forhold til. Respektér ophavsretten – kopiér aldrig noget direkte fra en hjemmeside, medmindre du har tilladelse til det (send tilladelsen til info-da@wikimedia.org). Se skribentforsiden. Opfør dig pænt mod andre – så vil andre opføre sig pænt mod dig. Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav. Få inspiration fra vores bedste artikler. Signér dine indlæg på diskussionssider! Hvis du har brug for yderligere hjælp, besøg da gerne hjælpe- og chatkanalen, hvor du kan få et svar meget hurtigt. Sidst, men ikke mindst, er du velkommen til at læse vores politikker og normer, for at sikre dig at du ikke bryder dem ved et uheld. Med venlig hilsen Knud Winckelmann 4. jan 2011, 20:44 (CET)

Vedr. Diskussion:Sukkersyge

Hejsa og velkommen til. Må jeg spørge, hvad er intentionen med dit indlæg på Diskussion:Sukkersyge? Mvh Knud Winckelmann 4. jan 2011, 20:44 (CET)

Tak for hilsen, Knud, og god nytar!--Skøremissen 5. jan 2011, 07:46 (CET)

Begryndelsen for Artiklen 'Sukkersyge og Vitamin D3 Mangel'

Indlægget er et teori om de grundlæggende faktorer til dannelsen af sukkersyge i kroppen, fra personlig observationer og de forskellige nyheder og forskning på sukkersyge som min familie og Jeg følger meget nøje. Jeg er self Diabetetiker Type 1b, med et C-peptide niveau fra 2002 på 12. Kontakt med et aktivt doktor på en.wikipedia.org som har bidraget meget til diskussionstråden om Diabetes Mellititus har resultæret i, at han emailede mig et pjæs..

: Takiishi T, Gysemans C, Bouillon R, Mathieu C (2010). "Vitamin D and diabetes". Endocrinol. Metab. Clin. North Am. 39 (2): 419-46, table of contents. doi:10.1016/j.ecl.2010.02.013. PMID 20511061. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

... som går ind bestemt på bruget af D3 i bægge bugspytkirtlen, stofskifte, og musklerne som er forbindet med skeleten. Skeletsystemet er nemlig et stort del af stofskiftesystemet.

Pjæcen er ikke Public Domain, men har været i kirkulæring af artlikler samlet på en.wikipedia.org omkring viden om Diabetes.

Min interesse i D3 stammer fra svær vinter depression der kommer i cyclus for mig hvert vinter. Jeg har boede i Danmark i 8 år nu, og hvert gang det sker, bruger jeg tid på at søge råd om hvordan man kommer af med sovnløsheden som min vinter depression altid havner mig i. På Curzone.org læste jeg at et dosering af 50,000 ie D3 it ét dosering slår det helt ud. Så begyndte jeg på at tage fiskeoile piller efter jeg læste at fisk og ægge har D3 i.

Det er ren snyd med fiskeoile piller, D3 og A-indeholdet er taget fra i pilleform, så at der ikke skulle opstå overdosering af vitaminerne der findes i ren levertran. Det er nemligt 1000 mcg A, og omkring 1,4 mcg D3 i én spiseske af levertran.

Så i år så jeg på youtube et video som handler om forbindelse mellem D3 intagelse og forbyggelse imod type 1 sukkersyg blandt kanadiske børn, som fik mig til at kigge nærmere på rollet af D3 igennem kroppen. Jeg har samlet URL'er til de forskellige sider der hentydet mig mest til forbindelsen mellem D3 mangel og stofskiftet i forhold til type 1 sukkersyge her.

Er selv stædig meget svag fra søvnløshed, men jeg har begyndt at tage Mega D3 tilskuddet, og det giver et klart forbedring, men jeg vil have vejledning fra min læge før størrer doser.

--Skøremissen 5. jan 2011, 07:31 (CET)

C-peptide niveauer

Normalt fastende C-peptide niveauer i folk uden sukkersyge er: 0.78–1.89 nanograms per milliliter (ng/mL) or 0.26–0.62 nanomoles per liter (nmol/L) (WebMD: C-peptide side 2) C-peptide niveauer i folk med type 2 sukkersyge er højere end normalt, med højt HbA1c nummer, og C-peptide niveauer i folk med type 1 sukkersyge plejer at være meget mindre end normalt, med højt HbA1C. De er de grundlæggende bodprøver der bruges til at diagnosticere Sukkersyge af bægge typer.

Jeg er aktivt patient ved OUH DabetesKlinniken, og det var der lærte jeg i 2002 at jeg stædig har betaceller i bugspytkirtlen, og de fleste med min sukkersyg art har. --Skøremissen 5. jan 2011, 07:31 (CET)

"Mangel på viden om Vitamin D3 og sukkersyge"

Vitamin D3 kan forbygge mod Type 1 sukkersyge: 
Study Shows Vitamin D can prevent and fix type 1 diabetes 
Youtube Video, 2:41 minutter, engelsk, Global News 2008 

Videoen handler om et Canadisk studie der viser at vitamin D3 (cholecalciferol) kan forbygge diabetes type 1 i børn, og i begyndelsen af insulin-behandlingen omvende det. Det beskriver hvordan der er receptor-siter til protohormomen D3 på insulin-dannende beta-celler i bugspytkirtlen.

Vitamin D3 kan hjælpe type 2 sukkersyge når det indtages i tilstrækkeligt mængder:

""Vitamin D helps maintain adequate insulin levels. Preliminary evidence suggests supplementation can increase insulin levels in people with type 2 diabetes. Prolonged supplementation may help reduce blood sugar levels."" [1]

Oversættelse:

"D-vitamin hjælper med at opretholde tilstrækkelig insulin niveauer. Foreløbigt tyder det at tilskud kan øge insulin niveauet hos personer med type 2-diabetes. Langvarig kosttilskud kan medvirke til at reducere blodsukkerniveauet. "

Forsknings-siden på Vitamin D Council har links til mange undersøgelser af forholdet mellem sukkersyge og D3-mangel.

Nuværende anbefalinger om tilskuddet af D3-vitamin i hverdagen er for lav

""Hvor meget D-vitamin må jeg tage?""

"Anbefalet daglig dosis er 7,5 mikrogram (milliontedele gram) for mænd og kvinder op til 60 år. Ældre, gravide og ammende bør indtage 10 mikrogram pr. døgn. "

"Undgå at overskride den anbefalede daglige dosis, med mindre du har talt med din læge om det." [2]

Ifølge forskningerne samlet på Vitamin D Council, danner kroppen mindst 10.000 ie / 250 mcg af D3 vitamin i 20 minutter af stærk solskin. Folk der er ude i fuld sol mindst tre timer om dagen vil have mindst 150.000 ie af D3 / ~1.500 mcg i deres blod, dannet af deres egne hud i deres fregner. Nemlig, er det UVb stråler fra solen der får huden til at danne fregner og blive et varmere brun i farven. D3 er kroppens hormonstof der danner beskyttelse imod solskoldning, men har mange andre roller i kroppen.

D3 har et vigtigt rolle i stofskiftet og kroppens endocrine system

D3 kontrollerer mængden af kalk i blodet, og uden D3, måtte reserverne af kalk og mineraler suges ud fra knoglerne og tænder, som er årsagen til osteoperose. I kaltktilskudeerne man kan få som håndkøb er forholdet mellem D3 i tilskuddet og kalk 300-500ie D3 (Cholecalciferol) til 300-500mcg kalk, og forholdet er helt forkert. Ved tilstrækkeligt intagelse af D3, kan forholderne i knoglernes tæthed.

D3 har et vigtigt rolle i tarmsystemet til indtagelse af kalk. Når D3 forholdene i kroppen er i orden, optages der alt det kalk kroppen behøver fra hverdagskosten.

"Indtagelse af kalktilskud og D3 tilskud på høje doser giver Kalktoxemia"

Når man indtager kalktilskud ved siden af de nye anbefalinger af intagelse af D3, 
får man overdosering af kalk. Kalktoxemia giver:
*Hovedpine/migrane
*Forstoppelse
*Kvalme
*Kalksten i nyrene efter flere måneders indtagelse af for meget kalk, og nyreskade. 

Nye anbefalinger for dosering i kosttilskud af D3

Anbefalinger fra Vitamin D Council er mindst 5.000-10.000 ie D3 i kosttilskud, solbadning, eller en time i solariet, hvor rørene udgiver UVb i stedet for UVa. Pas på de gamle lysrør, disse rør udgiver kun UVa

Det bedste er D3 kosttilskuddet, som man tager 35mcg svarer til omkring kun 1.400 ie i hvert tablet. Man er nødt til at tage tre tabletter til at opnå 5.000 ie D3, og 7 tabletter til at opnå 10.000 ie D3 om dagen, for at få den bedste effekt.

Tegn på D3 mangel kan mærkes i huden. Har man hård hud på fødderne, eller falder det af i stor stykker, er det tegn på et problem med stofskifte på grund af mangel på D3, som er vigtig i hvert eneste del af kroppen. Hudorme og bumser også er et tegn for vitamin D3-mangel- mange oplever at de har færre bumser om sommeren.

D3 mangel forværres af dårlig kostvaner

Desværre er D3-mangel forværret af letoptagelig kulhydrater i kosten. Hvidt brød, hvidt mel og alle slags sukkerprodukter giver et meget hurtigt stigning i blod-glukosen, med et kraftigt fald bagefter, som har meget at sige med fornemmelsen af at være 'sukkerkoldt' - kroppen lider når det mangler tilstrækkeligt energi fra langsomvirkende ernæring i form af kostfiber, proteiner og god fedtsyre (omega 3-6-9).

Det insulin der dannes af menneskekroppe har et langt virketid på mindst 4 timer, og når man indtager sukker og nemme kulhydrater, udgiver bugspytkirtlen tilstrækkeligt insulin til at dække det niveau energi man har spist. Men sukker og nemme kulhydrater forbliver ikke i tarmen i mere end 5 minutter til én time, bliver kroppen nødt til at bruge kortisol (et hormon kroppen danner til brug i nødsituationer) fra dens lager, og der dannes adrenalin. Det er årsagen til at man bliver 'sukkerkoldt', og der bruges de forskellige B, C, D og E vitaminer og kroppens mineraler til at omdanne de enkle kulhydrater til fedt omkring organerne.

Når man bliver sukkerkoldt, er det naturligt at man rækker ud efter mere kulhydrater for at bringe blodglukosen til normal igen. Det vil sige at det livsnødvendigt D3 suges op i et cyklus af at danne et fedtlag i kroppen, og de receptor-suites på insulin-dannende betaceller der bruger D3 sulter indtil man næsten ikke har dem længere.

De fleste Type 1 diabettiker kan stædig danne insulin

Dog har de fleste Type1 diabetiker stædig insulin-dannende betaceller i kroppen, fordi de stadig får lidt sol en gang imellem. Prøven for at se om man har insulin-dannende celler kaldes C-peptide, og det måler et anden stof som bruges ved siden af D3 og beta-cellerne. op imod 85% af type 1 diabetiker har stadig betaceller i bugspytkirtlen.

Dog skal protein indeholdet af kosten øges meget for at hjælpe kroppen. Protein er en vigtig kilde i dannelse af IGF1, (Insulin growth factor1), som har en vigtig rolle i at danne nye celler overalt i kroppen - nemlig nerverne der styrer betacellerne, og resten af systemerne i kroppen.

De vigtige elementer er, at man opnår et tilstrækkeligt D3 niveau i kroppen, skærer kraftigt ned på nemme kulhydrater, spiser højkvalitet protein og fedt (omega 3-6-9), og overvåger C-peptide nummrene for at skære ned for insulin-tilskuddet efter behøv.

Normal C-peptide nummre

Normalt fastende C-peptide niveauer i folk uden sukkersyge er: 0.78–1.89 nanograms per milliliter (ng/mL) or 0.26–0.62 nanomoles per liter (nmol/L) (WebMD: C-peptide side 2) C-peptide niveauer i folk med type 2 sukkersyge er højere end normalt, med højt HbA1c nummer, og C-peptide niveauer i folk med type 1 sukkersyge plejer at være meget mindre end normalt, med højt HbA1C. De er de grundlæggende bodprøver der bruges til at diagnosticere Sukkersyge af bægge typer.

Anbefalede D3 niveauer i blodet ved 25(OH)D3 prøve

Anslåede ideale D3 niveauer i blodet forslås på Vitamin D Council til at være 50–80 ng/mL (eller 125–200 nM/L). Prøven for D3 niveauer i blodet kaldes 25(OH)D3, 25D3, eller 25-hydroxyvitamin D.

Anden læsning om emnet kan anbefales følgende:

  *Fysiologi af D3: Englesk Dansk (google oversættelse)
  *Toksicitet af D3: Englesk Dansk (google oversættelse)
  *Farmakologi af D3: Englesk Dansk (google oversættelse)

  Takiishi T, Gysemans C, Bouillon R, Mathieu C (2010). "Vitamin D and diabetes". Endocrinol. Metab. Clin. North Am. 39 (2): 419-46, table of contents. doi:10.1016/j.ecl.2010.02.013. PMID 20511061. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

--Skøremissen 5. jan 2011, 08:33 (CET)

Vær venligst opmærksom på at

Wikipedia er ikke... På Wikipedia er vi meget glade for nye bidrag, men vi har nogle grundregler, og da ikke alle dine bidrag ser ud til at være i overensstemmelse med disse, vil vi gerne minde om at Wikipedia ikke er: ... et sted hvor du skal reklamere for dig selv, dine venner, din hjemmeside, arbejdsplads eller forening eller bare butikker og hjemmesider, du godt kan lide ... en ordbog – brug i stedet Wiktionary ... en talerstol ... en kampplads eller diskussionsforum ... et sted hvor du kan uploade billeder, blot for at dele dem med dine venner ... et CV-indeks ... en netavis eller blog ... et chatroom ... en kogebog – brug i stedet Wikikogebogen Du kan læse mere om hvad Wikipedia ikke er, og samtidigt er det vigtigt at du skriver ud fra et neutralt synspunkt. Ved at overholde disse regler får vi alle mest ud af det i længden. Du er selvfølgelig velkommen til at spørge i begynderforummet, såfremt du har yderligere spørgsmål. Med venlig hilsen Nico 5. jan 2011, 09:18 (CET)

Tak Nico, jeg lærer det lidt ad gangen. Jeg håber ikke at jeg får tilbagslag for at jeg har skrevet sådan. Jeg vil meget gerne undå konflikt.. men jeg har det også lidt svagt i øjeblikket i energiniveau. Men jeg er i gang med at lære neutralt-stilen. Mange tak for henvisning, og venlig hilsen. --Skøremissen 5. jan 2011, 13:35 (CET)(Skrev Illysmanx (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg tror at det Nico hentyder til er at din brugerside slet ikke skal bruges til at skrive en artikel, baseret på din egen forskning.

Denne side er beregnet til diskussion af arbejdet med de forskellige artikler *her på* Wikipedia og er derfor ikke stedet, hvor du skal skrive din egen artikel. Der vil netdoktor, som du selv nævner, være et mere passende forum. Mvh Knud Winckelmann 5. jan 2011, 13:38 (CET)

Helt klart! Heldigvis har Doc James på Wikipedia i englesk hentydet mig til den artikel skrevet i fellæskab af flere endokinologer ved den Flemiske forsknings fund, "FWO Vlaanderen". Det stammer fra den Katholieke Universiteit i Leuven, i Belgien. Den er skrevet af Tatiana Takiishi, MSc, Conny Gysemans, PhD, Roger Bouillon, MD, PhD*, og Chantal Mathieu, MD, PhD., og kontakt email er Roger.bouillon snæbel-A med.kuleuven.be .

Se Takiishi T, Gysemans C, Bouillon R, Mathieu C (2010). "Vitamin D and diabetes". Endocrinol. Metab. Clin. North Am. 39 (2): 419-46, table of contents. doi:10.1016/j.ecl.2010.02.013. PMID 20511061. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

I min email med ham, ser det også ud som om han har muligvis flere stærke kilder til brug i formulæring af et solidt, neutralt indlæg om emnet. Jeg vil også nøje læse om at skrive i neutralt stil. MVH og et god start på det ny år, JHansen 5. jan 2011, 16:08 (CET)