http://www.information.dk/47527

Velkommen til den danske Wikipedia, Sisj1234567!
Jeg er meget glad for at du har bidraget til Wikipedia. Desværre var dine redigeringer ikke helt som de burde være, hvorfor jeg vil henlede din opmærksomhed på, at indsættelse af ukorrekte påstande og fjernelse af korrekte, betragtes som hærværk. Måske er der sket en fejl, så derfor får du også den varme velkomst.

Du kan starte med at læse vores fulde velkomst, og læse punkterne nedenfor.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, besøg da gerne hjælpe- og chatkanalen, hvor du kan få et svar meget hurtigt.

Sidst, men ikke mindst, er du velkommen til at læse vores politikker og normer, for at sikre dig at du ikke bryder dem ved et uheld.

Med venlig hilsen KLN 3. dec 2010, 22:40 (CET)

Det er muligt, at du gerne ser doktorgraden afskaffet, men Wikipedia skrives ud fra de regler, der gælder pt. Hvis du er Simon Sjørup Simonsen, bør du i øvrigt ikke skrive artiklen om dig selv, jf. Wikipedias regler for selvbiografier. Mvh.--KLN 3. dec 2010, 22:40 (CET)

Kære KLN

Enig, man redigerer ikke egen bio. En studerende henviste mig til siden hvor der i en fodnote var skrevet:

”På sin engelske hjemmeside betegner Simonsen sig "Dr.", på trods af at det kun er en PhD-grad erhvervet uden for Danmark eller en dansk doktorgrad, der giver ret til betegnelsen "doktor".”

Det er jo netop pointen at skrive det på min engelske hjemmeside: 1. Når man er udlandet som ph.d., tiltales man som doktor. 2. Det danske system er særegent og forståes ikke af englændere/amerikanere – og SKAL oversættes. 3. Vi skal sørge for at vores akademiske arbejde anerkendes også uden for danmark. Vi danske Ph.D.'ere har lavet nøjagtigt det samme arbejde som vores engelske og amerikanske kolleger.

Du kunne jo også skrive at jeg på danske hjemmesider fx: simonsimonsen.dk, ruc.dk, phmetropol.dk, beskriver mig som ph.d. - helt i tråd med dansk doktorkultur. Det gør du ikke?

Fodnoten får det til at lyde som om man vil pynte sig med lånte fjer. Bl.a. ordet ”trods” i sætningen virker ikke som om den biograferede person er troværdig. Er det neutralt og god wiki-stil?

Hvad er dit formål med at biografere mig på den måde?

Hvad er det for nogle regler du refererer til? Formålet med artiklen fra Information http://www.information.dk/47527 som jeg linkede til viser at det er et omdiskuteret og omstridt emne under forandring. Her diskuterer Brian Patrick McGuire der er professor i historie på RUC de problemer vi har med at oversætte den særlige danske ordning til engelsk/amerikansk. (At han så foreslår den radikale løsning af afskaffe de gamle doktorgrader må stå for hans regning)

Synes det grænser til det krænkende den måde du, KLN, formulerer det på.

Hvem er KLN? Jeg kan ikke se din mail? Eller se dine data? Er det fordi du er anonym? Har du en doktorgrad? Du må gerne skrive eller ringe til mig. Du kender jo mine oplysninger fra min hjemmeside.

Jeg er helt ny her på Wiki, så jeg ved ikke hvad der er god kutyme, men jeg ved at hvis nogen siger eller skriver noget der grænser til det insinuerende så skal man reagere. Og det gør jeg.

Med venlig hilsen

Simon


----- ----

PS: Jeg har nu kigget tråden igennem og kan se at det er min tidligere bogredaktør Jens Peter Kaj Jensen (Forlaget Klim) der har oprettet biografien for flere år siden. Hvis jeg selv skulle have skrevet den ville jeg gøre det anderledes. Fx beskriver jeg mig ikke som fagbogsforfatter - men det gør netop en redaktør.


Jeg er enig i, at det er en biting, der er irrelevant i din biografi, nu hvor den er formuleret mere objektivt. Din bogredaktør er også for tæt på til at kunne skrive objektivt, og hans formuleringer var årsagen til, at jeg omformulerede artiklen - at min gennemskrivning heller ikke var den bedste, skal jeg beklage.
Det ændrer dog ikke ved, at du er gal på den i denne sag, selvom jeg udmærket kan forstå din kritik af det nuværende hierarki af grader. Ph.d.-bekendtgørelsen giver ret til betegnelsen "ph.d.", som er udmærket forståelig uden for Danmarks grænser. Betegnelsen "doktor" giver indtryk af, at du har en doktorgrad (der hører under Bekendtgørelse om doktorgrader). Mvh.--KLN 4. dec 2010, 08:58 (CET)

--- Kære KLN

Det er fint med mig. Og jeg skal vel være glad for at nogen gider at lave og redigere en wiki-biografi på mig. Hierarkiet, dobbeltheden og sameksistensen omkring en angelsaksisk importeret dansk Ph.d-grad og vores gode gamle doktorgrader kan give nogle misforståelser. Måske Bolognaprocessen og yderligere harmonisering i den vestlige verden vil afskaffe de gode gamle danske doktorgrader. Selv anser jeg fx dr.phil.-afhandlinger som særdeles fagligt væsentlige – netop fordi de opsamler mange års arbejde og skrives i slutningen af karrieren, men vores forskningssystem er under kraftig forandring.

Om min tidligere forlagsbogredaktør var for tæt på til at kunne skrive objektivt er for mig et åbent spørgsmål. Jeg er ikke blevet spurgt. Og jeg ved ikke hvad du arbejder med, men gennemskuelighed og transparens er for mig ofte en kvalitet ved objektivitet. I det mindste fremgår forlagsbogredaktørens med navn, hvilket betyder at man som læser kan google ham og derigennem se hans interesser og ståsted – og dermed læse artiklen med det i baghovedet. (Jeg ved fx stadig ikke hvem du er? Og hvad dine interesser er? Din erfaring som doktor? ) Jeg ved heller ikke hvad du forstår ved objektivitet. Jeg er jo en lille knallert og ikke særlig vigtig i forhold til en biografi og wiki-biografien om mig tror jeg i bedste fald er blevet til fordi den teknologiske mulighed lå der – mere end at det var vigtigt at verden kendte til at jeg har gået på Randers Statsskole m.m.

I forhold til det sidste så mener jeg ikke at jeg er ”gal på den i denne sag”. Jeg kalder mig ph.d. på de danske hjemmesider i tråd med dansk Ph.D.-kultur og du kunne jo referere/linke til mine RUC hjemmeside og Metropol hjemmeside hvis du vil formidle mine kvalifikationer i dansk sammenhæng. Jeg giver ikke indtryk af jeg har en dansk dr.phil - doktorgrad. Min engelske hjemmeside er henvendt til dem der kender til forskellen - det er en arbejdshjemmeside med meget få hits. Hvis en dansk kollega skulle forvilde sig ind på min engelske hjemmeside ved han jo godt at hvis man er dansk doktor så er man ”dr.Phil”, ”dr.theol” eller ligende. Men aldrig bare ”Dr.”. Og skulle det være en engelsktalende besøge min engelske hjemmeside (hvilket er målet) er sandsynligheden for at de kender til betegnelserne ”dr.Phil”, ”dr.theol” ekstremt lille. For dem eksisterer der én grad. Og en ph.d. i Los Angeles eller Sydney har stort set frembragt det samme som en dansk ph.d. for at opnå den samme forskningsmæssige anerkendelse. Dertil ved de at betegnelsen ”Dr.” er en anvendt tituleringsform for en ph.d. i deres verden. Det handler jo om akademisk ære og anerkendelse – og nogen gange krukkeri og man kan så synes vi pynter os for meget. Hvis du ser/kender den amerikanske serie Friends indgår er der en figur ved navn Dr. Ross Geller, og måske du vil huske at de netop driller ham hele tiden fordi han ikke er ”rigtig” doktor (rigtig er her læge-doktor), fordi han er doktor i palæontologi (tror jeg det er) og det er sgu sjovt fordi det bevæger sig i brydningen mellem det akademiske ”følen sig bedre” – og det folkelige ”ingen er klogere end andre”. Med venlig hilsen Simon