Cecilie Hother

dansk iværksætter, vejr- og tv-vært på TV 2 og TV 2 Fri

Cecilie Marina Hother Sørensen (født 22. oktober 1978 i Hjørring) er en dansk iværksætter, vejr- og tv-værtTV 2 og TV 2 Fri. Hun har tidligere været vejrvært ved DR.

Cecilie Hother
FødtCecilie Marina Hother Sørensen
22. oktober 1978 (46 år)
Hjørring, Danmark
BopælKongens Lyngby Rediger på Wikidata
ÆgtefælleThomas Gregers Honoré (g. 2018)
Børn2
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedØregård Gymnasium Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTv-vært
Iværksætter
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Opvækst

redigér

Hother blev født i Hjørring og har fem ældre søskende. Hun voksede op flere forskellige steder i landet, da hendes forældres direktørstillinger og skilsmisse gjorde det nødvendigt. Hun nåede at gå på fem forskellige folkeskoler.[1] I teenage-alderen boede hun hos faren i Randers, og moren i Silkeborg. Cecilie Hother blev student fra Øregård Gymnasium i Hellerup.[2]

Efter gymnasiet læste Hother blandt andet psykologi i Caribien, arbejdede som producer, gik på Filmhøjskolen i Ebeltoft og gennemførte Guldsmedeskolens grundforløb. En manglende læreplads gjorde, at hun ikke blev færdiguddannet guldsmed.[3]

I 2008 begyndte Cecilie Hother som vejrværtTV 2 Vejret og Go' Morgen DanmarkTV 2. Efter fire år hos TV 2 skiftede hun i sommeren 2012 til DR, hvor hun sammen med Søren Jacobsen skulle lave Vores vejrDR1.[4] Det blev dog ikke til mere end otte måneder hos DR, inden hun vendte tilbage til TV 2's kanaler. Her skulle Hother fra 5. maj 2013 være med til at starte den nye kanal TV 2 Fri, hvor hun blev en af de bærende værter.[5]

Efter at have sagt op hos TV2 i 2022 gik turen til DR, hvor hun nu blev Radiovært på det nyopstartede program "Det Store Talkshow", hvor hun sammen med med-værten David Mandel, interview'er 3 kulturpersonligheder. Programmet ligger på P4.[kilde mangler]

I november 2010 vandt Cecilie Hother og Mads Vad den syvende sæson af underholdningsprogrammet Vild Med Dans.[6]

Hun vandt i 2012 en runde af Vild Med Comedy foran Amalie Szigethy, Jeanette Ottesen og Anders Blichfeldt.[7]

Iværksætteri

redigér

Cecilie Hother lancerede i oktober 2012 sin egen smykkeserie med navnet "blaest" (blæst), som hun havde brugt 18 måneder på at designe og udvikle. Smykkerne bliver solgt fra hendes virksomhed Gaia Jewels, og i forbindelse med lanceringen blev det aftalt, at Hother ikke må bære sine egne smykker, når hun var på arbejde som tv-vært.[8] Flere kollektioner er kommet til, og Gaia Jewels drives af Cecilie Hother, som også designer smykkerne. I dag hedder firmaet "By Cecilie Hother", og nu er det ikke kun smykker, men andre af Cecilie Hother's Designs der sælges under navnet "By Cecilie Hother"

i 2024 Startede Cecilie Hother sin egen vejrudsigt på hendes Instagram profil. Dette var ikke set før og var en stor succes. Den daglige vejrudsigt bliver set af mange tusinde mennesker hver dag. Det var en ny måde at lave vejrudsigter på og en ny måde at lave TV på Instagram.[kilde mangler]

Fra 2020 og frem har Cecilie Hother holdt foredrag og bliver ofte brugt som moderator og konferencier fra alt som politiske debatter til blomstershows på scenen i Tivoli. Cecilie Hother spænder bredt.[kilde mangler]

I februar 2016 afslørede Hother, at hun lider af sygdommen PCO, som øger mængden af testosteron i kroppen og har medført hirsutisme i mange år. Hun og en partner åbnede en privatklinik, som skulle hjælpe patienter med PCO og afhjælpe de gener, som den medfører. Partnerskabet endte med, at Cecilie Hother blev tvunget ud af firmaet CeriX. Hother anlagde sag mod sin tidligere forretningspartner.[9] En retssag som Cecilie Hother vandt ved landsretten i 2023.[kilde mangler]

Siden sommeren 2014 har Cecilie Hother dannet par med Thomas Gregers Honoré (f. 1969). De mødte hinanden i 2011 på en tur med Team Rynkeby fra Nordsjælland til Paris.[10][11] I februar 2016 offentliggjorde Hother, at hun trods sin hormonsygdom var blevet gravid.[12] I midten af juli fødte hun en pige.[13] I efteråret 2017 blev Hother og Thomas Gregers Honoré forlovet, og året efter blev de gift.[14]

I januar 2019 afslørede parret at skulle have en søn i juli, men 2. marts mistede parret deres ufødte barn.[15] I 2020 fødte Cecilie Hother en dreng.[16]

Referencer

redigér
  1. ^ Fisker, Trine (8. maj 2013). "Cecilie Hother: Jeg har gået i 5 forskellige folkeskoler". Søndag. Arkiveret fra originalen 15. februar 2016. Hentet 9. februar 2016.
  2. ^ "TV-meterologens teenagefotos: Mudderbad med veninden". B.T. 4. maj 2009. Hentet 9. februar 2016.
  3. ^ "TV 2's vejrvært kan andet end at forudsige vejret. Hun nørkler også med guld og perler". Billed-Bladet. 6. juli 2009. Hentet 9. februar 2016.
  4. ^ Lykke, Allan (1. maj 2012). "Vejr-pige og dansetrold skifter til DR". Ekstra Bladet. Hentet 9. februar 2016.
  5. ^ Juul, Hanne (12. maj 2013). "Cecilie Hother: Derfor skiftede jeg fra DR". Billed-Bladet. Hentet 9. februar 2016.
  6. ^ ritzau (19. november 2010). "Cecilie og Mads vinder vild med dans". Fyens Stiftstidende. Hentet 9. februar 2016.
  7. ^ Nielsen, Susanne (28. april 2013). "Cecilie Hother: Mere eventyrlysten end vildbasse". TV 2. Hentet 9. februar 2016.
  8. ^ Pedersen, Christina (5. oktober 2012). "Cecilie Hother springer ud som designer". B.T. Hentet 9. februar 2016.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  9. ^ Gade Sig, Louise (8. februar 2016). ""Det har været et kæmpe tabu for mig hver eneste dag"". Alt for Damerne. Arkiveret fra originalen 13. februar 2016. Hentet 9. februar 2016.
  10. ^ "Cecilie Hother: Jeg er stadig helt teenageforelsket". Søndagsavisen. 28. juni 2015. Hentet 9. februar 2016.
  11. ^ "Team Rynkeby 2011: Mød tre kendte ryttere, der tog kampen op". fitness-guide.dk. 22. august 2011. Hentet 9. februar 2016.
  12. ^ Ernst, Niklas (17. februar 2016). "TV-vært Cecilie Hother er gravid: - Jeg er overrasket". TV 2. Hentet 3. april 2016.
  13. ^ Madsen, Hans Peter (13. juli 2016). "Se billedet: Cecilie Hother har født en lille pige". B.T. Hentet 17. marts 2019.
  14. ^ Rørsig, Liz (13. november 2019). "Cecilie Hother afslører: Jeg er blevet gift". Billed-Bladet. Hentet 13. november 2019.
  15. ^ Iversen, Nikolaj (13. marts 2019). "Cecilie Hother deler rørende besked oven på tabet af sønnen". B.T. Hentet 17. marts 2019.
  16. ^ Nygaard, Laura Rode (9. april 2020). "Cecilie Hother har født: 'Jeg er så lettet og lykkelig'". B.T. Hentet 18. november 2020.

Eksterne henvisninger

redigér