Testosteron

mandligt kønshormon
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Testosteron er det mandlige kønshormon, som spiller en central rolle i udviklingen af maskuline karaktertræk.

Testosteron. Strukturformlen af et testosteron-molekyle
Dianebol. Strukturformlen af det testosteron-analoge anabole steroid Dianabol

Hormoner er kemiske budbringere, der sender informationer fra de endokrine kirtler til de hormon-påvirkelige målceller. Hormon er græsk og betyder 'at vække', hvilket er netop, hvad hormonerne gør. De virker ved at stimulere cellernes processer.

Testosteron udskilles hos mænd primært af testiklerne og sendes derfra via blodbanen ud til resten af organismen.
Hos kvinder produceres testosteron i æggestokkene og binyrerne. Kvinder har mindre mængde testosteron end mænd.

HormonvirkningerRediger

Testosteron er ansvarlig for udviklingen af de ydre og de indre kønsorganer og for stimulering af hårvækst, stemmelejets udvikling og for udvikling af styrken af de seksuelle oplevelser hos både mænd og kvinder. Desuden påvirker testosteron udviklingen af skeletmuskler og fordeling af fedtlag. Testosteron påvirker ikke udviklingen af testiklerne, men hæmmer hjernens udskillelse af andre kønshormoner. For lavt testosteron kan derfor medføre forøget udskillelse af andre kønshormoner.

Testosteron er et hormon, som har stor indflydelse på personligheden [kilde mangler]. Det er påvist, at mængden af testosteron i livmoderen under fosterets udvikling har betydning for forholdet mellem længden af fostrets fingre, og at dette fingerlængdeforhold er indikativt for en række egenskaber ved personen senere i livet.[1][2]

Testosteron har også indflydelse på den rumlige evne, som sidder i højre hjernehalvdel, mens f.eks. den verbale evne sidder i venstre hjernehalvdel. Forskerne mener, at testosteron fremmer udviklingen af højre hjernehalvdel [kilde mangler]l.

Cirka 98 % af alt testosteron der er i blodet er bundet til enten SHBG (seksualhormonbindende globulin), som er et hormon der binder sig stærkt til testosteron og gør denne procentdel af kroppens testosteron ubrugelig og ude af stand til at have nogen effekt - eller Albumin, som er plasma proteiner i fri form. Cirka 44 % af alt kroppens testosteron er stærkt bundet til SHBG, og 54 % er svagt bundet til albumin. Resten (mellem 1-4 % af alt testosteron) er i fri form, og er i stand til at aktivere androgen receptorerne og derved have maskuliniserende effekter på kroppen og hjernen.

Testosteron har også meget omfattende og specifikke effekter på hjernen. Det har bl.a en meget betydelig og veletableret indvirkning på seksuel funktion. Mænd med et lavt niveau af testosteron har ofte manglende sexlyst. Sexlysten og seksuel funktion bliver som regel forbedret når mænd med testosteronmangel (hypogonadisme) bliver behandlet med testosteronbehandling). Effekten af Testosteron på seksuel funktion varierer i meget høj grad fra person til person, og er i høj grad påvirket af genetisk variation i Androgen Receptor genet hos mænd med normalt testosteron niveau, men ikke hos dem med lavt testosteron. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5274699/ . Androgen Receptor Genet er det gen der kontrollerer de fleste af Testosteron’s effekter (nogen få undtagelser er fx. effekten af testosteron på knoglemassen, som sker fra omdannelsen af testosteron til østrogen - denne effekt sker igennem et enzym der kaldes Aromatase. Testosteron’s effekter på hjernen (seksuel funktion) og kroppen (især skæg og kropshårvækst) sker gennem aktiveringen/stimuleringen af androgen receptorer. Inden i Androgen Receptor Genet som er lokeret i X-Kromosomet, er der en genetisk række af såkaldte CAG Repeats, som i dets antal, er omvendt proportionel med påvirkningen af testosteron/aktiveringen af androgen receptorer. Antallet af CAG Repeats varierer hos normale mennesker varierer fra mellem 9 og 37. Jo flere CAG Repeats en person har, jo mindre er effekterne af testosteron på kroppen og hjernen, og omvendt - jo mindre antallet af CAG Repeats en person har, jo mere massiv vil påvirkningen af testosteron være på kroppen og hjernen, givet et tilstrækkeligt niveau af testosteron. Der er blevet lavet mange studier der fx. viser at effekten af testosteronbehandling på genoprettelsen af seksuel funktion hænger stærkt sammen med antallet af CAG Repeats i androgen receptor genet. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1743609515307463 og https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S174360951530922X . Der er også nogle studier der indikerer at testosteron’s effekter på maskulin kropshårvækst (skægvækst og hårvækst på kroppen) hænger stærkt sammen med påvirkningen af Testosteron gennem CAG Repeats https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/j.1439-0272.2010.01093.x og https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1046/j.1365-2605.2003.00415.x .Der er også et studie der viser at Testosteron også har en effekt på impulsivitet, og at sammenhængen mellem frit testosteron og motorisk impulsivitet er tæt koblet med antallet af CAG Repeats i Androgen Receptor Genet. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0031938415002292?casa_token=zY8tBob3BogAAAAA:SJpO9HOqO8CxuducerLJg32-XhkhA62BrbVH7oOjRoL5Ayg4-uLTJoD4Y0fLT5RuWYOoSmTWyg

Der er også nogle studier der har studeret testosteron og CAG Repeats indvirkning på depression, med varierende resultater. Her er der 2 studier

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0006322301011489?casa_token=4Ns9JgzgrXYAAAAA:c9v1P9XN5UFH7OYoCwl8APU5zQcZxQVudhy3Nv_tCg9Sj_Y3h5WoexnIlYayv53KQ-rl_XPJ3A

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0306453007001655?casa_token=eQuUgHvNbTMAAAAA:vQHb4MDBIorPvU0bL_i3Xl-3pL0n-UJ96S2rg_lOXMyS0G_sBVrDvrYjtmRxU3mKWMdwb7SmUw

Man mener også lidt kuriøst, at mængden af testosteron i livmoderen under fosterudviklingen har noget med fingerlængder at gøre.[3] Jo højere niveauet af Testosteron er i forhold til Østrogen i fostertilstanden, jo kortere vil pegefingeren være i forhold til ringfingeren. Forholdet mellem længden af ringfingeren i forhold til pegefingeren kaldes Digit Ratio, eller 2D4D Ratio, på Engelsk, Man beregner værdien ved at dividere længden af pegefinderen med ringfingeren. Jo lavere tallet er, jo mere maskulin vil fingerlængden også være. Mere maskuline fingerlængder har været forbundet med højere niveau af aggressivitet hos mænd, men ikke kvinder.[4] Mænd har i gennemsnit en markant længere ringfinger i forhold til pegefinger sammenlignet med kvinder. Mænd har i gennemsnit en finger længde ratio på 0.947, med en standardafvigelse på 0.029 sammenlignet med 0.965 hos kvinder, med en standardafvigelse på 0.026. [5]. Jo lavere tallet er, jo mere maskulin vil fingerlængden også være.

Biosyntese og kemisk synteseRediger

 
Systematisk fremstilling af biosyntese af steroidhormoner. HSD står for hydroxysteroid dehydrogenase, der også kaldes ketosteroid oxidoreductase eller ketosteroid reductase (KSR)

Kemisk set er testosteron et steroid med sumformlen C19H28O2 og de systematiske navne 17β-hydroxyandrost-4-en-3-on og 4-androsten-17β-ol-3-on. Biosyntesen foregår i Leydig-cellerne ud fra cholesterol, der ad to synteseveje omdannes til testosteron. Det sidste trin, reduktionen af androstendion, bliver katalyseret af enzymet testosteron-17beta-dehydrogenase.

Den kemiske syntese blev i 1935 foretaget uafhængigt af Butenant og Ruzicka, der fik Nobelprisen i kemi i 1939.

DopingRediger

  Uddybende artikel: Anabolt steroid

Testosteron og utallige derivater af testosteron anvendes som dopingmidler til præstationsfremmende formål af bodybuildere og sportsudøvere og kendes under betegnelsen AAS, anabole androgene steroider. For eksempel er Omnandren et kombinationsstof af fire testosteron-baserede stoffer: testosteron-propionat, testosteron-phenylpropionate, testosteron-isocaproate og testosteron-decanoate, der er vidt udbredt som dopingmiddel.[6][7] En lang række bivirkninger følger efter anvendelsen af anabole steroider lige fra cancer i lever og nyrer over forhøjet blodtryk til psykiske lidelser.[8][9][10]

Se ogsåRediger

 Søsterprojekter med yderligere information:

Eksterne henvisningerRediger

Eksterne kilderRediger

 Spire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.