Champions Hockey League (2008-09)

Denne artikel handler om den inkarnation af ligaen, der blev spillet i sæsonen 2008-09. For den nuværende inkarnation af ligaen, se Champions Hockey League.

Champions Hockey League var ishockeyliga for europæiske klubhold, der kun eksisterede i én sæson. Ligaen blev spillet i sæsonen 2008-09, som også var 100-års-jubilæet for International Ice Hockey Federation (IIHF), som arrangerede turneringen.[1] Turneringen havde deltagelse af de bedste hold fra de syv bedste nationale europæiske ishockeyligaer.

Champions Hockey League
Land(e) Europa
Etableret 2008
Første sæson 2008-09
Nedlagt 2009
Antal hold 14
Nuværende mestre Schweiz ZSC Lions
(2008-09)
Flest mesterskaber Schweiz ZSC Lions (1 titel)

Den samlede præmiesum for de hold, der kvalificerer sig til CHL-gruppespillet var 16,9 millioner schweizerfranc, som blev fordelt ligeligt mellem holdene, bortset fra at vinderen modtog en bonus på 1.000.000 schweizerfranc – den højeste pengepræmie indtil da i en europæisk ishockeyturnering.

Tv-transmissioner fra CHL-kampe udsendtes også uden for Europa. Universal Sports (som er en del af NBCUniversal) ejede tv-rettighederne i USA, mens The Score havde rettighederne i Canada.

Format redigér

2008-09 redigér

På grund af den korte forberedelsestid til sæsonen 2008-09 havde den første udgave af Champions Hockey League kun deltagelse af 14 hold fra de syv bedste ligaer på IIHF's ligarangliste. Mestrene samt et andet hold[2] fra de fire bedste ligaer samt mestrene fra de næste tre ligaer (nr. 5-7) gik direkte til gruppespillet, mens de tre toere[2] fra liga nr. 5-7 spillede kvalifikation om den sidste plads i gruppespillet.

I gruppespillet blev de tolv hold inddelt i fire grupper med tre hold, der spiller alle-mod-alle både ude og hjemme. De fire gruppevindere gik videre til semifinalerne, der afvikledes over to kampe (ude og hjemme). Vinderne af semifinalerne mødes i finalen, der også blev spillet over to kampe, og vinderen af finalen kåredes som CHL-mester og vandt bonussen på 1.000.000 schweizerfranc.

2009-10 redigér

Den efterfølgende sæson blev aflyst. Men det var planen, at formatet fra sæsonen 2009-10 blev ændret til at omfatte to kvalifikationsrunder, et gruppespil, semifinaler samt finaler.

Første kvalifikationsrunde skulle have haft deltagelse af de nationale mestre i de 15 ligaer, som var rangeret som nr. 8-22 på IIHF's rangliste over europæiske ligaer samt toerne[2] fra liga nr. 5-7. De 18 hold skulle have været inddelt i seks grupper med tre hold. De seks gruppevindere skulle være gået videre til anden kvalifikationsrunde, hvor de i opgør over to kampe (ude og hjemme) skulle møde sølvvinderne[2] fra ligaerne i top 4 på IIHF's rangliste.

De fem vindere fra anden kvalifikationsrunde kvalificerede sig til CHL-gruppespillet, hvortil mestrene fra top 7-ligaerne var direkte kvalificeret, og gruppespillet skulle afvikles efter samme format som for sæsonen 2008-09.

IIHF's ligarangliste 2008[3]
Liga CHL 2008-09 CHL 2009-10
Mestre Hold nr. 2 Mestre Hold nr. 2
  Kontinentalnaja Hokkeynaja Liga (KHL) Gruppespil Gruppespil Gruppespil 2. kval.runde
  SM-liiga Gruppespil Gruppespil Gruppespil 2. kval.runde
  Extraliga Gruppespil Gruppespil Gruppespil 2. kval.runde
  Elitserien Gruppespil Gruppespil Gruppespil 2. kval.runde
  Extraliga Gruppespil Kval.runde Gruppespil 1. kval.runde
   Nationalliga A Gruppespil Kval.runde Gruppespil 1. kval.runde
  Deutsche Eishockey-Liga Gruppespil Kval.runde Gruppespil 1. kval.runde
  Extraliga 1. kval.runde
  Samsung premjerlīga 1. kval.runde
  AL-Bank Ligaen 1. kval.runde
  Erste Bank Eishockey Liga 1. kval.runde
  Kasakhstans Mesterskab 1. kval.runde
  GET-ligaen 1. kval.runde
  Ligue Magnus 1. kval.runde
  Sloveniens ishockeyliga 1. kval.runde
  Serie A di hockey su ghiaccio 1. kval.runde
  OB I. bajnokság 1. kval.runde
  Polska Liga Hokejowa 1. kval.runde
  Eredivisie 1. kval.runde
  Visjtja Liga 1. kval.runde
  Elite Ice Hockey League 1. kval.runde
  Liga Naţională de hochei 1. kval.runde

Victoria Cup redigér

  Uddybende artikel: Victoria Cup

To hold fra Champions Hockey League og et hold fra National Hockey League spiller i Victoria Cup. Men kriterierne for hvordan NHL/IIHF udvælger holdene til Victoria Cup er endnu ikke offentliggjort.[4] Vinderen af Victoria Cup modtager 1.000.000 schweizerfranc.

Kilder / eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ Champions Hockey League launch planned for 08-09, hentet 2007-05-22
  2. ^ a b c d De enkelte ligaer beslutter selv, om sølvvinderne, vinderen af grundspillet, vinderen af en CHL-kvalifikation eller lign. indtager ligaens anden CHL-plads.
  3. ^ Russian league tops first CHL ranking, hentet 2008-03-07
  4. ^ Winner of Victoria Cup will receive 1 million Swiss francs, hentet 2007-05-23.