National Hockey League

National Hockey League (NHL, fransk: Ligue nationale de hockey (LNH)) er en nonprofit-forening, som driver en professionel ishockeyliga med 32 hold fordelt på 7 hold i Canada og 25 hold i USA.[1] Organisationen har hovedkvarter i New York City og anses af mange for verdens stærkeste ishockeyliga[2] og en af de store professionelle sportsligaer i USA og Canada. Hver sæson spiller holdene i ligaen om Stanley Cup, det ældste trofæ i professionel nordamerikansk sport,[3] som bliver tildelt det hold, der vinder det sæsonafsluttende slutspil.

NHLs logo.

Ligaen blev grundlagt den 22. november 1917 i Montréal, Canada under første verdenskrig af fire hold, som meldte sig ud af National Hockey Association (NHA), som var blevet grundlagt i 1909.[4] Ligaen startede som nævnt med fire hold, men efter en række af udvidelser, indskrænkninger og flytninger består den nu af 31 hold.

Efter en lockout, som medførte at hele 2004–05-sæsonen blev aflyst, genoptog ligaen driften den efterfølgende sæson efter indgåelsen af en ny overenskomst, som bl.a. indeholdt et lønloft. De allerbedste spillere har mulighed for at tjene op til 20 % af lønloftet, hvilket betyder at en spiller p.t. maksimalt kan tjene 11,36 millioner USD om året, mens minimumslønnen for nærværende ligger på 475.000 USD pr. sæson.

NHL tiltrækker mange dygtige spillere fra hele verden og har for tiden spillere fra omkring 20 forskellige lande.[5] Historisk set har hovedparten af NHL-spillerne været canadiere, men over de sidste fire årtier er andelen af amerikanske og europæiske spillere steget, dels som følge af udvidelsen af NHL fra seks til 30 hold siden 1967, dels på grund af den stigende tilgængelighed af gode europæiske spillere, især fra de tidligere østbloklande.[6]


NHL startede i 1917 med fire hold. Sidenhen er en række hold kommet til, mens nogle er flyttet og endnu andre er lukket, sådan at ligaen nu består af i alt 30 hold. Af de nuværende hold i ligaen har kun Canadiens de Montréal og Toronto Maple Leafs været med fra starten i 1917.

Efter starten i 1917 kom flere hold til op igennem 1920'erne, således at ligaen bestod af 10 hold i sæsonen 1930–31. I 1930'erne og tidligt i 1940'erne gjorde depressionen og 2. verdenskrig det dog af med flere hold.

I perioden fra 1942 til 1967 bestod ligaen kun af 6 hold der fik fællesbetegnelsen "Original Six". De 6 hold er Canadiens de Montréal, Toronto Maple Leafs, Boston Bruins, New York Rangers, Chicago Blackhawks og Detroit Red Wings. I 1967 kom startskuddet til en serie af udvidelser, da man på én gang fordoblede antallet af hold i ligaen til 12. De 6 nye hold var Philadelphia Flyers, St. Louis Blues, Minnesota North Stars (det nuværende Dallas Stars), Los Angeles Kings, Pittsburgh Penguins og Oakland Seals (der blev til Cleveland Barons og senere blev slået sammen med førnævnte Minnesota North Stars). Tre år senere, i 1970, kom også Vancouver Canucks og Buffalo Sabres med i NHL.

I 1972 fik den nystartede rivaliserende liga World Hockey Association (WHA) NHL til at reagere ved at udvide ligaen igen, denne gang med New York Islanders og Atlanta Flames (det nuværende Calgary Flames). To år senere, i 1974, kom yderligere to hold med: Washington Capitals og Kansas City Scouts (der senere blev til New Jersey Devils). NHL og WHA konkurrerede om spillere og fans, indtil WHA blev nedlagt i 1979. Fire af de tilbageværende WHA-hold kom i den forbindelse med i NHL: Hartford Whalers (det nuværende Carolina Hurricanes), Quebec Nordiques (nu Colorado Avalanche), Edmonton Oilers og Winnipeg Jets (det nuværende Utah Hockey Club).

Tidligt i 1990'erne kom den næste bølge af udvidelser. San Jose Sharks kom til i 1991 og året efter fulgte Ottawa Senators. I 1993 kom Florida Panthers og det Walt Disney-ejede Mighty Ducks of Anaheim med i ligaen. Sidst i 1990'erne kom yderligere 5 hold med i ligaen: Nashville Predators (1998), Atlanta Thrashers (1999), de 2 senest tilkomne hold Minnesota Wild og Columbus Blue Jackets i 2000; Vegas Golden Knights i 2017; Seattle Kraken i 2021 og Utah Hockey Club i 2024.

Canadiens de Montréal er det mest vindende hold gennem tiderne med 24 Stanley Cup triumfer. Herefter følger Toronto Maple Leafs som har vundet Stanley Cuppen 13 gange, dog ligger deres seneste mesterskab tilbage i 1967. Detroit Red Wings med 11 mesterskaber er det mest condensé amerikanske hold i ligaen.

Ligaen er delt op i 2 'Conferencer' – en øst og en vest. Disse 2 conferencer er hver især delt op i 2 divisioner. Der er 16 hold i hver af de 2 conferencer og 8 hold i hver af de 4 divisioner. I løbet af grundspillet der strækker sig fra oktober til april spiller hvert hold 82 kampe. Derefter går de 8 bedste hold fra hver Conference videre til slutspillet hvor der spilles om det ældste trofæ i professionel sport, Stanley Cuppen.

Division Hold By Arena Tilskuere I NHL fra Titler
Metropolitan Carolina Hurricanes Raleigh, North Carolina PNC Arena 18.730 1979 1
Columbus Blue Jackets Columbus, Ohio Nationwide Arena 18.500 2000 0
New Jersey Devils Newark, New Jersey Prudential Center 17.625 1974 3
New York Islanders Brooklyn, New York Nassau Veterans Memorial Coliseum (2018-19)
UBS Arena (2021-22)
15.975
19.000
1972 4
New York Rangers New York, New York Madison Square Garden 18.200 1926 4
Philadelphia Flyers Philadelphia, Pennsylvania Wells Fargo Center 19.500 1967 2
Pittsburgh Penguins Pittsburgh, Pennsylvania PPG Paints Arena 18,387 1967 5
Washington Capitals Washington, D.C. Capital One Arena 19.700 1974 1
Atlantic Boston Bruins Boston, Massachusetts TD Garden 17.565 1924 5
Buffalo Sabres Buffalo, New York KeyBank Center 18.690 1970 0
Detroit Red Wings Detroit, Michigan Little Caesars Arena 19.383
20.000
1926 11
Florida Panthers Sunrise, Florida Amerant Bank Arena 19.452 1993 1!
Canadiens de Montréal Montréal, Québec Bell Centre 21.273 1917 24
Ottawa Senators Ottawa, Ontario Canadian Tire Centre 20.004 1992 0
Tampa Bay Lightning Tampa, Florida Amalie Arena 19.500 1992 3
Toronto Maple Leafs Toronto, Ontario Scotiabank Arena 18.800 1917 13
Division Hold By Arena Tilskuere I NHL fra Titler
Central Utah Hockey Club Salt Lake City, Utah Delta Center 18.000 2024 0
Chicago Blackhawks Chicago, Illinois United Center 20.500 1926 6
Colorado Avalanche Denver, Colorado Ball Arena 18.007 1979 3
Dallas Stars Dallas, Texas American Airlines Center 18.500 1967 1
Minnesota Wild St. Paul, Minnesota Xcel Energy Center 18.600 2000 0
Nashville Predators Nashville, Tennessee Bridgestone Arena 17.113 1998 0
St. Louis Blues Saint Louis, Missouri Enterprise Center 19.260 1967 1
Winnipeg Jets Winnipeg, Manitoba Canada Life Centre 15.004 2011 0
Pacific Anaheim Ducks Anaheim, Californien Honda Center 17.147 1993 1
Calgary Flames Calgary, Alberta Scotiabank Saddledome 19.289 1972 1
Edmonton Oilers Edmonton, Alberta Rogers Place 18.641 1979 5
Los Angeles Kings Los Angeles, Californien Crypto.com Arena 18.500 1967 2
San Jose Sharks San Jose, Californien SAP Center at San Jose 17.483 1991 0
Seattle Kraken Seattle, Washington Climate Pledge Arena 19.000 2021 0
Vancouver Canucks Vancouver, British Columbia Rogers Arena 18.630 1970 0
Vegas Golden Knights Las Vegas, Nevada T-Mobile Arena 17.500 2017 1

Tidligere hold

redigér
Oakland Seals (1967-1970; blev California Golden Seals)
California Golden Seals (1970-1974; blev Cleveland Barons)
Cleveland Barons (1976-1978; fusionerede med Minnesota North Stars)
Detroit Falcons (1930-1932; blev Detroit Red Wings)
Hamilton Tigers (1920-1925; blev New York Americans)
New York Americans (1925-1941; blev Brooklyn Americans)
Brooklyn Americans (1941-1942)
Colorado Rockies (1976-1982; blev New Jersey Devils)
St. Louis Eagles (1934-1935)
Philadelphia Quakers (1930-1931)
Toronto St. Patricks (1919-1926; blev Toronto Maple Leafs)

Trofæer og priser

redigér

All-Star-kamp

redigér

Kamp mellem et to udvalgte hold af spillere fra Atlantic hhv. Metropolitan og Central hhv. Pacific. Ligaens fans stemmer online på spillere fra de to konferencer. Herved udtages en startformation som suppleres med spillere udtaget af den bedste træner fra hver af de to konferencer.

Historie

redigér

Lockout 2003–2004

redigér

Efter sæsonen 2003–04 blev spillerne lockoutet af klubejerne, som ønskede at begrænse lønudgifterne ved at indføre et lønloft. Dette førte til at hele sæsonen 2004-05 blev indstillet før de to parter enedes om at indføre et lønloft der reguleres fra år til år i forhold til ligaens samlede indtægter. I den første sæson efter lockouten lå lønloftet på 39 millioner USD. Lønloftet er dog steget kraftigt i de følgende sæsoner og vil for sæsonen 2009–10 ligge på 56,8 millioner USD, en stigning på 0,1 millioner dollars i forhold til sæsonen 2008–09. Dette medfører samtidig at en spiller maksimalt kan tjene 11,36 millioner USD om året. Desuden skal en klubs spillerlønninger mindst være på 40,8 millioner USD om året.[kilde mangler]

Sæsonen 2008–09

redigér
  Uddybende artikel: NHL 2008-2009

Pittsburgh Penguins fik i sæsonen 2008-09 revanche for deres finalenederlag til Detroit Red Wings i 2008, da man slog Detroit med 4-3 i kampe i Stanley Cup-finalen i 2009.

Danskere i NHL

redigér

Den 6. januar 2007 blev Frans Nielsen den første dansker der spillede i NHL. Han debuterede for New York Islanders i en kamp mod Carolina Hurricanes. Den 13. april 2007 blev Jannik Hansen den anden dansker i NHL og den første i en slutspilskamp, da han debuterede for Vancouver Canucks i en kamp mod Dallas Stars. Lars Eller blev den første danske vinder af Stanley Cup, da han i 2018 sammen med Washington Capitals vandt slutspillet. Og Eller scorede endda det afgørende mål i slutspillets sidste kamp.

Følgende danske spillere er blevet draftet, hvilket dog langtfra er nogen garanti for at man kommer til at spille i NHL (statistikken er beregnet ud fra hvad den enkelte spiller har opnået i hele deres NHL-karrierer indtil videre):

Spiller Draftet af År Runde Nr. Kampe Mål Ass. Point
Heinz Ehlers New York Rangers 1984 9. 188 - - - -
Søren True New York Rangers 1986 12. 240 - - - -
Jesper Duus Edmonton Oilers 1987 12. 241 - - - -
Kim Staal Canadiens de Montréal 1996 4. 92 - - - -
Frans Nielsen New York Islanders 2002 3. 87 925 167 306 473
Peter Regin Ottawa Senators 2004 3. 87 243 23 44 67
Jannik Hansen Vancouver Canucks 2004 9. 287 626 109 147 256
Morten Madsen Minnesota Wild 2005 4. 122 - - - -
Kirill Starkov[7] Columbus Blue Jackets 2005 6. 189 - - - -
Lars Eller St. Louis Blues 2007 1. 13 1000 172 214 386
Mikkel Bødker Phoenix Coyotes 2008 1. 8 709 118 209 327
Philip Larsen Dallas Stars 2008 5. 149 151 9 28 37
Oliver Lauridsen Philadelphia Flyers 2009 7. 196 16 2 1 3
Frederik Andersen Carolina Hurricanes 2010 7. 187 485 0 14 14
Anaheim Ducks 2012 3. 87
Nicklas Jensen Vancouver Canucks 2011 1. 29 31 3 3 6
Thomas Spelling New York Rangers 2012 5. 142 - - - -
Oliver Bjorkstrand Columbus Blue Jackets 2013 3. 89 511 144 173 317
Nikolaj Ehlers Winnipeg Jets 2014 1. 9 570 192 239 431
Mathias From Chicago Blackhawks 2016 5. 143 - - - -
Nikolaj Krag Christensen St. Louis Blues 2016 7. 209 - - - -
Joachim Blichfeld San Jose Sharks 2016 7. 210 8 1 - 1
Jonas Røndbjerg Vegas Golden Knights 2017 3. 65 57 3 7 10
Malte Setkov Detroit Red Wings 2017 4. 100 - - - -
Mads Søgaard Ottawa Senators 2019 2. 37 23 - 1 1
Frederik Dichow Montreal Canadiens 2019 5. 138 - - - -
Oscar Fisker Mølgaard Seattle Kraken 2023 2. 52 - - - -
Opdateret pr. 28. januar 2024. Kilde: Quant Hockey - Danish NHL Players

Danskfødte Poul Popiel har ganske vist spillet 224 kampe i NHL mellem 1965 og 1980 for Boston Bruins, Los Angeles Kings, Detroit Red Wings, Vancouver Canucks og Edmonton Oilers. Ifølge NHL's officielle rekordbøger regnes han som den hidtil eneste dansker i NHL indtil Frans Nielsens debut, men da Popiel allerede som dreng flyttede til Canada, og ikke længere var dansk statsborger da han spillede i NHL, regnes han i Danmark ikke som et produkt af dansk ishockey og derfor heller ikke som dansker i denne sammenhæng.

  1. ^ "Constitution of the National Hockey League" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. oktober 2010. Hentet 5. oktober 2010.
  2. ^ Marsh, James (2006). "National Hockey League". The Canadian Encyclopedia. Arkiveret fra originalen 18. maj 2011. Hentet 2006-06-11.
  3. ^ "NHL.com – Stanley Cup Fun Facts". NHL. Hentet 2006-07-15.
  4. ^ The National Hockey League Official Record Book & Guide 2009 77th Edition, p. 9. New York: National Hockey League (2008)
  5. ^ "NHL aims to put global warming on ice". NHL.com. Hentet 2008-04-26.
  6. ^ Allen, Kevin (11. oktober 2006). "European players taking more and more leadership roles, captaincies in NHL". USA Today. Hentet 29. juni 2009.
  7. ^ Kirill Starkov havde endnu ikke fået dansk statsborgerskab, da han blev draftet. Det fik han i sommeren 2006. Kilde: Folketinget - 2005-06 - L 226 (som vedtaget): Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • NHL NHL's officielle hjemmeside.
  • NHLPA NHLPA = Spillernes fagforening.