Åbn hovedmenuen

Charlotte af Mecklenburg-Strelitz

Dronning af Storbritannien og Irland

Charlotte af Mecklenburg-Strelitz (19. maj 1744 i Mirow, Mecklenburg-Strelitz17. november 1818 i Kew Palace, London) var gift med kong Georg 3. af Storbritannien. Parret fik 15 børn, hvoraf 13 nåede voksen alder.

Charlotte af Mecklenburg-Strelitz

Queen-charlotte-1744-1818.jpg

Personlig information
Født 19. maj 1744Rediger på Wikidata
MirowRediger på Wikidata
Død 17. november 1818 (74 år)Rediger på Wikidata
KewRediger på Wikidata
Gravsted St George's ChapelRediger på Wikidata
Far Karl Ludvig Frederik af Mecklenburg-StrelitzRediger på Wikidata
Mor Elisabeth Albertine af Sachsen-HildburghausenRediger på Wikidata
Søskende Karl 2. af Mecklenburg-Strelitz,
Ernst Gottlob af Mecklenburg-Strelitz,
Adolf Frederik 4. af Mecklenburg-Strelitz,
Christiane til Mecklenburg,
Georg August af MecklenburgRediger på Wikidata
Ægtefælle Georg 3. af StorbritannienRediger på Wikidata
Børn Georg 4. af Storbritannien,
Vilhelm 4. af Storbritannien,
Prins Edvard Augustus, Hertug af Kent og Strathearn,
Ernst August 1. af Hannover,
Octavius af Storbritannien,
Prins Frederik, Hertug af York og Albany,
Alfred af Storbritannien,
Elizabeth af Storbritannien,
Mary af Storbritannien,
Augusta Sophia af Storbritannien,
Sophia af Storbritannien,
Amelia af Storbritannien,
Prins Adolf, Hertug af Cambridge,
Prins August Frederik, Hertug af Sussex,
Charlotte af StorbritannienRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse KunstsamlerRediger på Wikidata
Arbejdssted London (1761-1818)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Maleri af dronning Charlotte omkring 1790.

Indholdsfortegnelse

LivRediger

Hun blev født som tysk prinsesse, datter af Karl af Mecklenburg-Strelitz. Ironisk nok havde kong Georg valgt hende blandt flere ægteskabskandidater i håb om at undgå nedarvet sindssygdom. Charlotte var ikke køn at se til, og Londons befolkning hilste hende med tilråbet Pugface! (= Mopsefjæs). Horace Walpole sagde senere som en ros: "Hendes grimheds blomstring er begyndt at visne hen." En gang på en landtur kom kongen til at vælte med køretøjet, så Charlotte brækkede næsen. Dette blev omtalt som en forbedring af hendes udseende.[1]

Fysisk klarede Charlotte sine mange svangerskaber godt, men hun led ofte forfærdeligt under fødselsdepressioner. Hendes søn Oktavius døde sandsynligvis af eftervirkninger ved koppevaccination, som den gang var en ret risikabel affære. Dronningen selv blev hårdt angrebet af rosen i ansigtet, som svulmede op og blev purpurrødt. Oprindeligt var hun slank, men i 1807 så opsvulmet, at en hofmand udtalte, at hun så ud, som om hun var gravid med alle sine 15 børn samtidig. Kongens sindssygdom tog hårdt på hende; hun sørgede for, aldrig at være alene med ham, og om aftenen låste hun sin soveværelsesdør, hvad der forværrede kongens opførsel yderligere. [2]

EftermæleRediger

Charlotte blev farmor til dronning Victoria, og 3 x tipoldemor til dronning Elizabeth.

Syv byer i USA bærer hendes navn, deriblandt Charlotte, North Carolina, som derfor har tilnavnet Queen City.[3]

BørnRediger

NoterRediger