Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn
Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn (født 2. november 1767, Buckingham House (senere Buckingham Palace), død 23. januar 1820), Han var den fjerde søn og femte barn af kong George III og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz, der tilsammen ville få i alt 15 børn. Prins Edvard Augustus var far til dronning Victoria.
| Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
2. november 1767  Buckingham Palace, Storbritannien |
| Død |
23. januar 1820 (52 år) Sidmouth, Storbritannien |
| Dødsårsag |
Lungebetændelse |
| Gravsted |
St George's Chapel, Windsor |
| Bopæl |
Kensington Palace |
| Far |
Georg 3. af Storbritannien |
| Mor |
Charlotte af Mecklenburg-Strelitz |
| Søskende |
Georg 4. af Storbritannien, Vilhelm 4. af Storbritannien, Ernst August 1. af Hannover, Octavius af Storbritannien, Prins Frederik, Hertug af York og Albany, Alfred af Storbritannien, Elizabeth af Storbritannien, Mary af Storbritannien, Augusta Sophia af Storbritannien, Sophia af Storbritannien, Amelia af Storbritannien, Prins Adolf, Hertug af Cambridge, Prins August Frederik, Hertug af Sussex, Charlotte af Storbritannien |
| Ægtefælle |
Victoire af Sachsen-Coburg-Saalfeld (fra 1818) |
| Partner |
Thérèse-Bernardine de Saint-Laurent |
| Børn |
Edward Schencker Scheener, Adelaide Victoria Augusta Dubus, Victoria af Storbritannien |
| Familie |
Feodora til Leiningen (steddatter), Karl zu Leiningen (stedsøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Aristokrat, militærperson |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Storkorsridder af Bath-ordenen (1815), Ridder af Hosebåndsordenen (1786), Order of St Patrick (1783), Storkorsridder af Guelferordenen (1815) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Prins Edvard fik titlerne hertug af Kent og Strathearn og Jarl af Dublin d. 23 April 1799, blot et par uger efter blev han også udnævnt til General og øverstkommanderende for de britiske styrker i Maritime provinser i Nordamerika.
BarndomRediger
Prince Edward blev født den 2 November 1767. Hans forældre var den regerende britiske monark, George III, og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz.
Som søn af den britiske monark, blev han benævnt; Hans Kongelige Højhed Prince Edward fra fødslen, og var fjerde i arvefølgen til tronen.
Han var opkaldt efter sin farbror, Edvard hertug af York og Albany, der syv uger tidligere døde, men blev begravet i Westminster Abbey dagen før Edvards fødsel. Prince Edward blev døbt den 30 November 1767; hans faddere var:
- Charles William Ferdinand arveprinsprinsen af Brunswick-Wolfenbüttel (hans farbror af ægteskabet, senere Hertug af Brunswick-Wolfenbüttel)
- Prins Karl af Mecklenburg-Strelitz (hans morbroder, senere Karl II, storhertug af Mecklenburg-Strelitz)
- Marie af Storbritannien Landgrevinde af Hessen-Kassel (Hans faderlige grandtante Marie, datter af kong George II)
- Augusta af Storbritannien (Hans faderlige tante Augusta, søster til kong George III)
Edvard blev først uddannet hjemme af pastor John Fisher (senere biskop i Exeter og derefter biskoppen af Salisbury). Han tog derefter til Lüneburg og Hannover og i til Genève, Schweiz, ledsaget af sin tutor Baron von Wangenheim for at blive yderligere uddannet. I 1785, begyndte Edvard sin militære uddannelse med de hannoveranske vagter og han blev udnævnt til oberst de næste år i en alder af 18. Hans militære uddannelse i Hannover var ikke usædvanligt, da hans far var også konge af Hannover. I 1790, Edvard ankom tilbage til England uden tilladelse og hans vrede far fik ham straks sendt til at tjene i det 7. Regiment af Foot (De royale infanteriregimenter) i Gibraltar.
Arvekrisen og ægteskabRediger
I november 1817 nødvendiggjorde Prinsesse Charlotte af Wales (det eneste legitime barnebarn af kong George III)'s barselsdød, at ugifte sønner af George III nu var nødsaget til at lade sig gifte for at producere en legitim arving til tronen.
Den 29 maj 1818 giftede 50-årige Edward sig med den 32-årige Prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld på Schloss Ehrenburg i Coburg. Hans nye kone, datter af Franz Friedrich, hertug af Sachsen-Coburg-Saalfeld og søster til prins Leopold af Sachsen-Coburg-Saalfeld (Leopold 1. af Belgien), enkemand efter den nyligt afdøde prinsesse Charlotte, var enke efter Emich Carl, 2. Fyrste af Leiningen og havde to børn. Efter parrets tilbagevenden til England havde de nu deres officiele ægteskabsceremoni d. 13 juli 1818 på Kew Palace i overværelse af Edwards skrantende mor; dronning Charlotte.
Edvards elskerinde Julie de Montgenêt de Saint-Laurent, som han mødte i Genève, siges at have læst nyheden om Edvard's forlovelse i avisen mens hun sad ved morgenbordet og reagerede med voldsomme hysteriske anfald. Edward var ægte knyttet til hende og var dybt fortørnet over deres tvungne adskillelse.
Dronning Victorias fødsel og Edvards dødRediger
I september 1818 var Edvard og Victoria på rejse i Leiningen, hvor Victorias unge søn Karl regerede som fyrste. Men da de fandt ud af, at Victoria var gravid, besluttede de at vende tilbage til England, så den mulige tronarving ville blive født dér.
De flyttede straks ind i nogle gemakker i Kensington Palace, og det var her, at deres eneste barn, den fremtidige dronning Victoria, blev født den 24. maj 1819.
Mod slutningen af 1819, lejede Edvard Woolbrook Cottage i Sidmouth, en by på den engelske kanal, grundet behovet for at spare og for de fordele havluften ville have for hertugindens sundhed. I begyndelsen af januar, blev Edvard forkølet, men han insisterede på at tage en tur i det kølige vejr. Inden for få dage forværredes vejret, og han blev febersyg og deliristisk, men det værste var, at han udviklede lungebetændelse. Hans tilstand blev forværret af blødninger, og en læge blev sendt fra London for om muligt at helbrede ham.
Edvard blev stadig svagere, og han døde den 23. januar 1820, blot seks dage inden faderen kong George III's død. Edvard blev begravet i St. George's Chapel på Windsor Castle. Han efterlod en stor gæld, som hans datter Victoria betalte tilbage, da hun blev dronning.
