Åbn hovedmenuen

Christian af Rosenborg

Dansk greve og forhenværende prins

BiografiRediger

Fødsel og familieRediger

Christian blev født den 22. oktober 1942Sorgenfri Slot som prins til Danmark. Han var det tredje og yngste barn af Prins Knud og Prinsesse Caroline-Mathilde af Danmark. Han havde to ældre søskende, Prinsesse Elisabeth (født i 1935 og Prins Ingolf (født i 1940).

Tidlige livRediger

Den daværende tronfølgelov gav kun mulighed for mandlig arvefølge, og Christian var under sin opvækst nummer tre i arvefølgen til den danske trone efter sin far Prins Knud og bror Prins Ingolf, eftersom Prins Knuds storebror Kong Frederik 9. kun havde døtre (prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie). Ved grundlovsændringen i 1953 ændrede man samtidig Tronfølgeloven, således at der indførtes delvist kvindelig arvefølge, hvor døtre kunne arve tronen, selvom sønner fortsat gik forud for døtre.[2] Derved fik kong Frederik 9. og dronning Ingrids døtre plads i arvefølgen forud for prins Knuds børn, og Prins Christian blev nu nummer seks i tronfølgen.

Ægteskab og tab af arveretRediger

Prins Christian giftede sig den 27. februar 1971 i Lyngby Kirke med den borgerligt fødte Anne Dorte Maltoft-Nielsen (født 3. oktober 1947). I forbindelse med ægteskabet mistede han sin arveret til den danske trone og frasagde sig sin titel som Prins til Danmark med dertil hørende prædikatet af Højhed samt medlemskabet af det danske kongehus. Han fik i stedet tildelt adelstitlen greve af Rosenborg med dertil hørende prædikat af Excellence samt plads i rangfølgens klasse 1.

Sammen fik de tre døtre, tvillingerne komtesse Camilla og komtesse Josephine (født 1972), og komtesse Feodora (født 1975).

Senere livRediger

 
Damebygningen på Sorgenfri Slot.

I de senere år af deres liv boede greveparret i den såkaldte Damebygning, en sidefløj til Sorgenfri Slot. Grev Christian døde efter længere tids sygdom den 21. maj 2013Gentofte Hospital. Han blev bisat den 29. maj 2013 fra Lyngby Kirke.[3]

Børn og børnebørnRediger

  • Josephine Caroline Elisabeth af Rosenborg (født 1972 som komtesse af Rosenborg). Gift i 1998 med Thomas Christian Schmidt. De blev skilt i 2014.
    • Julius Christian Emil af Rosenborg (født 2001)
    • Clara Dorte Elisabeth af Rosenborg (født 2004)

Josephine danner efter skilsmissen par med Kenneth Schmidt, som er far til deres fælles barn:

    • Oscar Christian Knud af Rosenborg (født 2016)
  • Camilla Alexandrine Cristine af Rosenborg (født 1972 som komtesse af Rosenborg). Gift i 1995 med Mikael John Rosanes. Børn:
    • Anastasia Caroline Amalie af Rosenborg (født 1997)
    • Ludwig Christian Mikael af Rosenborg (født 2000)
    • Leopold Christian Ingolf af Rosenborg (født 2005)
    • Theodor Christian Emanuel af Rosenborg (født 2008)
  • Feodora Mathilde Helena af Rosenborg (født 1975 som komtesse af Rosenborg). Gift i 2004 med Eric Hervé Patrice Patte. De blev skilt i 2005. I 2008 giftede hun sig med Morten Rønnow. Børn:
    • Caroline-Mathilde Margrethe af Rosenborg (født 2009)

Grev Christians tre døtre (Josephine, Camilla og Feodora) har alle tre giftet sig og har derfor mistet deres komtessetitel, som de er født med og kunne bære, så længe de forblev ugifte. Samtidig er grevens svigersønner borgerlige, og derfor er grevens børnebørns "af Rosenborg" ikke en adelstitel men derimod blot et almindeligt efternavn.

Britisk arveretRediger

Grev Christian mistede sin arveret til den danske trone, da han giftede sig i 1971.

Både på sin fars og sin mors side nedstammer grev Christian fra kong Georg 2. af Storbritannien. Derfor havde greven og hans efterkommere en meget fjern arveret til den britiske trone.

Titler, prædikater og æresbevisningerRediger

Titler og prædikater fra fødsel til dødRediger

  • 22. oktober 1942 – 27. februar 1971: Hans Højhed Prins Christian til Danmark
  • 27. februar 1971 – 21. maj 2013: Hans Excellence Grev Christian af Rosenborg

ÆresbevisningerRediger

Danske dekorationerRediger

AnetavleRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Nekrolog: Dronningens fætter er død Hentet 22. maj 2013
  2. ^ Retsinformation, Tronfølgeloven 1953
  3. ^ Nekrolog: Dronningens fætter er død Hentet 22. maj 2013.

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Artiklen om Christian af Rosenborg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.