Dronning Anne-Marie

"Anne-Marie" omdirigeres hertil. For den engelske sanger, se Anne-Marie (sanger).

Dronning Anne-Marie (født den 30. august 1946 som H.K.H. Anne-Marie Dagmar Ingrid prinsesse af Danmark[b]) var dronning af Grækenland fra 1964 til 1973.[a]

Anne-Marie
Dronning Anne-Marie i 2023.
eksdronning af Grækenland
Periode18. september 19641. juni 1973[a]
ForgængerFrederike af Hannover
EfterfølgerIngen (monarkiet afskaffet)
ÆgtefælleKonstantin 2. af Grækenland (g. 1964; d. 2023)
Børn
Fulde navnAnne-Marie Dagmar Ingrid
HusHuset Glücksborg
FarFrederik 9. af Danmark
MorIngrid af Sverige
Født30. august 1946 (77 år)
Amalienborg Slot, København
ReligionLutheransk (til 1964)
Græsk-ortodoks (fra 1964)
Ridder af Elefantordenen

1947

Anne-Marie tilhører fyrstehuset Glücksborg og er den yngste datter af det danske kongepar Kong Frederik IX og dronning Ingrid. Den daværende prinsesse Anne-Marie blev den 18. september 1964 gift med kong Konstantin 2. af Grækenland. Kongeparret levede i eksil fra 1967, og det græske monarki blev afskaffet i 1973/1974.[1] De flyttede tilbage til Grækenland i 2013.[2]

Anne-Marie er søster til dronning Margrethe 2. af Danmark, kusine til kong Carl 16. Gustaf af Sverige og halvkusine til kong Harald 5. af Norge.

Biografi

redigér

Fødsel og opvækst

redigér
 
Prinsesse Anne-Maries fødested: Frederik VIII's PalæAmalienborg, fotograferet i 2006.

Prinsesse Anne-Marie blev født den 30. august 1946 i Frederik VIII's PalæAmalienborg Slot i København i sin farfar Kong Christian 10.'s regeringstid. Hun var det tredje barn og tredje datter af daværende Kronprins Frederik (den senere Frederik 9.) og Kronprinsesse Ingrid af Danmark. Hendes far var den ældste søn af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine af Danmark, mens hendes mor var den eneste datter af Kronprins Gustav Adolf (den senere Kong Gustav 6. Adolf) og hans første hustru Kronprinsesse Margareta af Sverige. Prinsesse Anne-Marie havde to ældre søstre, Prinsesse Margrethe (den senere Margrethe 2. af Danmark) og Prinsesse Benedikte.[3]

Hun blev døbt den 10. oktober 1946 i Holmens Kirke i København. Hendes faddere var Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine, Kronprins Gustaf Adolf af Sverige, Prins Bertil af Sverige, Kong Haakon 7. af Norge, Prins Georg af Grækenland, Kronprinsesse Märtha af Norge, Dronning Mary af Storbritannien, Prinsesse Dagmar af Danmark og Kronprinsesse Juliana af Nederlandene.[4] Ved dåben modtog hun navnene AnneMarie Dagmar Ingrid.[3]

Den 20. april 1947, mindre end et år efter Prinsesse Anne-Maries fødsel, døde Kong Christian 10., og hendes far besteg tronen som Kong Frederik 9.

Ændring i Tronfølgeloven

redigér
 
Prinsesse Anne-Marie (t.h.) i 1954 med sine søstre Prinsesse Benedikte og Prinsesse Margrethe.

Ved kong Frederik 9.'s tronbestigelse var Tronfølgeloven af 1853 gældende og fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark. Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, prins Ingolf. Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentaristiske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen, dog således at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev prinsesse Margrethe dermed tronfølger, og Prinsesse Anne-Marie blev nummer 3 i tronfølgen efter sine to ældre søstre Prinsesse Margrethe og Prinsesse Benedikte.

Uddannelse

redigér

Ægteskab

redigér
 
Prinsesse Anne-Marie og Kong Konstantin ved deres bryllup i 1964.

I 1959 mødte den da 19-årige kronprins Konstantin for første gang den 13-årige Anne-Marie, da han sammen med sine forældre besøgte København.[5] I 1963 blev de officielt forlovet. Kong Frederik den 9. afviste at give sin datter et kongebrev, så hun kunne blive gift, så de måtte vente til hun blev 18 år. De blev gift den 18. september 1964 i Athen, hvorefter Anne-Marie blev dronning af Grækenland, efter at Anne-Marie tre uger forinden var fyldt 18 år.

Ved indgåelsen af hendes ægteskab med kong Konstantin konverterede hun til den græsk-ortodokse tro og måtte her fraskrive sig sin og sine efterkommeres arveret til den danske trone. Hendes børn er dog prinser og prinsesser af Danmark, men det er en titel de har arvet gennem deres far, som efterkommere af Christian 9.

Eksiltiden

redigér
 
Konstantin og Anne-Marie i 1987.

Anne-Marie og Konstantin levede i eksil siden et militær kup i 1967, først i Rom og derefter i København og London.

Medlemmerne af den kongelige familie fik frataget deres græske statsborgerskab med en lov af 1994 (efter en folkeafstemning). Denne lov medførte samtidig, at ekskongefamiliens ejendomme i Grækenland blev overtaget af den græske stat. Disse ejendomme er slottet Tatoi i Athen, sommerslottet Mon ReposKorfu og et skov- og bjergområde ved Polydendron i Midtgrækenland.[6] En årelang retssag om ekskongefamiliens tidligere besiddelser i Grækenland blev derefter indledt og sluttede i 2002 med, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg dømte den græske stat til at betale det tidligere kongepar og deres nærmeste familie cirka 100 millioner kroner i godtgørelse.[6][7]

I 2004 fik ekskongefamilien lov til igen at bosætte sig i Grækenland. Siden 2013 boede og levede ekskongeparret i Grækenland. Konstantin døde den 10. januar 2023, 82 år gammel.[2]

Konstantin og Anne-Marie fortsatte med at betragte dem selv som konge og dronning, selv om titlerne ikke længere findes efter Grækenlands overgang til republik. De har dog ikke brugt de gamle titler "hellenernes konge og dronning". Efter gældende græsk lov har de kun kunne omtales som ekskongefamilien. Det danske kongehus har dog fortsat tiltalen Deres Majestæter, selv om denne tiltale kun kan bruges om en regerende monark og dennes ægtefælle.

Siden parret fik frataget deres græske statsborgerskab i 1994, havde de danske diplomatpas som "de Grecia", da den græske stat ikke vil udstede pas til dem uden et efternavn.[kilde mangler]

Konstantin var selv tipoldebarn af Christian 9. og gennem sit ægteskab med Anne-Marie (datter af Danmarks Frederik 9.) forbundet med det danske kongehus, og de og deres børn bærer derfor titler som prinser og prinsesser af Danmark.

 
Konstantin og Anne Marie med deres yngste børn i 1987

Sammen med Konstantin har Anne-Marie 5 børn:

Bopæle

redigér

Titler, prædikater og æresbevisninger

redigér
 
Fælles monogram med sin mand.
 
Fælles monogram med sin mand.
 
Våbenskjold

Titler og prædikater

redigér
  • 10. oktober 1946 – 27. marts 1953: H.K.H. Anne-Marie Dagmar Ingrid prinsesse af Danmark
  • 27. marts 1953 – 18. september 1964: H.K.H. Anne-Marie Dagmar Ingrid prinsesse til Danmark
  • 18. september 1964 – nu: H.M. Anna-Maria Dagmar Ingrid dronning af Grækenland, hellenernes dronning, prinsesse af Danmark

Æresbevisninger

redigér

Anetavle

redigér

Anne-Marie deler i sagens natur anetavle med sine søstre og Margrethe og Benedikte.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
32. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
16. Christian 9.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
33. Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
8. Frederik 8.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
34. Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
17. Louise af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
35. Louise Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
4. Christian 10.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
36. Oscar 1. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
18. Karl 15. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
37. Josefine af Leuchtenberg
 
 
 
 
 
 
 
9. Louise af Sverige-Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
38. Frederik Karl af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
19. Louise af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
39. Louise af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
2. Frederik 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
40. Paul Frederik af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
20. Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
41. Alexandrine af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
10. Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
42. Heinrich 63. af Reuss-Köstritz
 
 
 
 
 
 
 
21. Augusta af Reuss-Köstritz
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
43. Eleonore af Stolberg-Wernigerode
 
 
 
 
 
 
 
5. Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
44. Nikolaj 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
22. Mikael Nikolajevitj af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
45. Charlotte af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
11. Anastasia Mikhailovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
46. Leopold af Baden
 
 
 
 
 
 
 
23. Olga Feodorovna af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
47. Sophie af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
1. Anne-Marie
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
48. Oscar 1. af Sverige (=36)
 
 
 
 
 
 
 
24. Oscar 2. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
49. Josefine af Leuchtenberg (=37)
 
 
 
 
 
 
 
12. Gustav 5. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
50. Vilhelm 1. af Nassau
 
 
 
 
 
 
 
25. Sophie af Nassau
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
51. Pauline af Württemberg
 
 
 
 
 
 
 
6. Gustav 6. Adolf af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
52. Leopold af Baden (=46)
 
 
 
 
 
 
 
26. Frederik 1. af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
53. Sophie af Sverige (=47)
 
 
 
 
 
 
 
13. Victoria af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
54. Wilhelm 1. af Tyskland
 
 
 
 
 
 
 
27. Louise af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
55. Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach
 
 
 
 
 
 
 
3. Dronning Ingrid
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
56. Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
28. Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
57. Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg
 
 
 
 
 
 
 
14. Arthur af Connaught
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
58. Edward af Kent og Strathearn
 
 
 
 
 
 
 
29. Victoria af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
59. Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
7. Margareta af Connaught
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
60. Karl af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
30. Frederik Karl af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
61. Marie af Sachsen-Weimar-Eisenach
 
 
 
 
 
 
 
15. Louise Margarete af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
62. Leopold 4. af Anhalt
 
 
 
 
 
 
 
31. Maria Anna af Anhalt-Dessau
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
63. Frederikke Vilhelmine af Preussen
 
 
 
 
 
 
  1. ^ a b Kong Konstantin og Dronning Anne-Marie levede i eksil efter kongens fejlslagne modkup mod den græske militærjunta den 13. december 1967, men han var stadig konge de jure. Den 1. juni 1973 afskaffede militærjuntaen monarkiet og udråbte republikken. En folkeafstemning den 29. juli bekræftede afskaffelsen af monarkiet. Efter militærjuntaens fald og tiltrædelsen af en civil regering i november 1974 blev der den 8. december 1974 afholdt en ny folkeafstemning, der ligeledes bekræftede afskaffelsen af monarkiet og etableringen af den Tredje græske republik. Kong Konstantin, der havde protesteret mod gyldigheden af folkeafstemningen i 1973, accepterede herefter resultatet.[1] Siden Grækenland i 1975 fik en grundlov, der gjorde landet til republik, har hendes officielle titel været "eksdronning", men familien omtaler hende fortsat som "dronning".
  2. ^ Fra 1953 til 1964 prinsesse til Danmark og fra 1964 igen prinsesse af Danmark qua hendes ægteskab med den græske kong Konstantin 2., som tillige er prins af Danmark

Referencer

redigér
  1. ^ a b "Constantine II", Encyclopædia Britannica Online Academic Edition, 2011, hentet 12. november 2011
  2. ^ a b Quist, Dorte (2015-03-21). "Dronning Anne-Marie og kong Konstantin køber hus i Grækenland". Billed-Bladet. Arkiveret fra originalen 2. maj 2015. Hentet 2015-05-10.
  3. ^ a b Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 72. ISBN 0-85011-023-8. {{cite book}}: |volume= har ekstra tekst (hjælp)
  4. ^ Prinsesse Anne-Maries fødsel og dåb Arkiveret 3. februar 2012 hos Wayback Machine – Website of the Danish National Archives.
  5. ^ "Kongen uden rige - Vejle Amts Folkeblad". Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 28. november 2013.
  6. ^ a b "Konstantin får 100 mio. kr. i erstatning - Politiken.dk". Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 28. november 2013.
  7. ^ "Grækenland blander sig ikke i Konstantins diplomatpas - Globalt | www.b.dk". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 28. november 2013.
  8. ^ "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 25. april 2019.

Litteratur

redigér
redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: