Danske medlemmer af Europa-Parlamentet 2019-2024

Wikimedia liste

Liste over de danske medlemmer af Europaparlamentet, valgt ved EP-valget den 26. maj 2019. For første gang valgtes 14 medlemmer af parlamentet i Danmark mod hidtidige 13, forårsaget Storbritanniens udmeldelse af EU. Da den britiske udmeldelse endnu ikke var effektueret ved valgets afholdelse, kunne det 14. (yderste) mandat, Linea Søgaard-Lidell fra Venstre, først indtage sin plads i Europaparlamentet, den dag, Storbritannien officielt trådte ud af EU.

Parti Mandater Forskel fra 2014
Venstre 4 (inkl. det 14. mandat) +2
Socialdemokratiet 3 0
SF 2 +1
Radikale Venstre 2 +1
Dansk Folkeparti 1 -3
Det Konservative Folkeparti 1 0
Enhedslisten 1 +1
Folkebevægelsen mod EU 0 -1
Alternativet 0 0
Liberal Alliance 0 0

Oprindeligt gik SF's andet mandat til Karsten Hønge, men da han i forvejen sad i Folketinget og genopstillede til samme ved Folketingsvalget 5. juni 2019, valgte han frivilligt at afsige sig pladsen og i stedet give den videre til suppleanten Kira Marie Peter-Hansen.

Marianne Vind var første stedfortræder for Socialdemokratiet, så da Jeppe Kofod 27. juni 2019 blev udpeget til udenrigsminister i regeringen Mette Frederiksen, kom Marianne Vind i Europa-Parlamentet