Norden

geografisk og kulturelt område udgjort af staterne Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island
(Omdirigeret fra De nordiske lande)
For alternative betydninger, se Norden (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Norden)

Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger. Betegnelsen menes at hidrøre fra tysk og henviser til beliggenheden i forhold til Tyskland[1].

Nordens flag.
Nordens lande

De nordiske lande udgør en region i Nordeuropa og Nordatlanten, som består af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og de selvstyrende områder Ålandsøerne (del af Finland), Færøerne (del af Danmark) og Grønland (del af Danmark). Samerne har også en grad af uafhængighed. Skandinavien bruges undertiden som synonym for Norden, men i de nordiske lande opfattes disse som to forskellige ord, især fordi Skandinavien pr. definition består af landene Danmark, Norge og Sverige.

Regionens fem suveræne stater og tre autonome regioner deler en meget fælles historie samt fælles træk i deres respektive samfund, såsom politiske systemer, sprog og den nordiske model.

Politisk udgør de nordiske lande ikke en selvstændig enhed, men til gengæld samarbejder de i Nordisk råd. Sprogligt er landene homogene med tre uafhængige sproggrupper, den nordiske som hører til de indoeuropæiske sprog og finsk og sami, som hører til de uralske sprog, såvel som det eskimoisk-aleutiske sprog grønlandsk, som tales i Grønland. De nordiske lande har en samlet befolkning på 27.688.062 (2021) indbyggere spredt ud over et areal på 3.5 million km² (Grønland tegner sig for 60% af arealet).

Historie

redigér
  Uddybende artikel: Nordens historie

Nordens historie er den fælles historie i de nordiske lande Danmark, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).

I vikingetiden og den tidligere middelalder betegnedes Norden eller Nordlandene som de nordgermanske stammers område, det vil sige Sverige, Norge, Danmark, Island og Færøerne, men ikke Finland. I dette område talte man et fælles sprog og havde en fælles kultur.

Færøerne, Island og Grønlands tilknytning til Nordlandene begyndte i vikingetiden og i den tidlige middelalder blev de første nordiske riger grundlagt.

 
Kalmarunionen omkring år 1400.

I en del af middelaldertiden var Norden forenet under den danske krone gennem Kalmarunionen (officielt 1397-1524). Unionen ophørte reelt, da Sverige udtrådte i 1521. Norge fortsatte med at være en del af Danmark til 1814, da Norge indgik en tvunget personalunion med Sverige. De nordatlantiske øer, som oprindelig var norske, fortsatte med at tilhøre Danmark. Norge blev selvstændigt i 1905, Finland i 1917 og Island i 1944.

Nordisk samarbejde

redigér

Som en vigtig del af det nutidige nordiske samarbejde grundlagdes Nordisk Råd 1952 og i 1954 Den nordiske pasunion. Helsingforsaftalen var 1962 et vigtigt led i udbygningen af det nordiske fællesskab. 1971 grundlægges Nordisk Ministerråd, som er de nordiske regeringers samarbejdsorgan.

Foreningen Norden er grundlagt i 1919 for at udbygge det nordiske samarbejde og forståelse. Der blev oprettet afdelinger i alle de nordiske lande. Foreningen havde en aktiv politisk rolle i forbindelse med stiftelsen af de nordiske institutioner Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og var med i påvirkningsarbejdet, der bl.a. førte til pasunionen, socialkonvention og sprogkonvention.

Europæisk integration

redigér
  EFTA EU EØS Eurozonen NATO Schengen
Danmark x x   x x
Finland x x x x
Island x   x   x x
Norge x   x   x x
Sverige x x   x x

De nordiske lande er medlemmer af Europarådet, EØS, FN og med i Schengen-samarbejdet. Norge, Danmark og Island er medlemmer af NATO.

På trods af det tætte samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er der betydelige forskelle i landenes europæiske integration. Danmark, Finland og Sverige er medlemmer af Den Europæiske Union (EU), mens Norge og Island er medlemmer af EFTA. Alle lande er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og en del af Schengen-området. Norge og Island er med i Schengen-området gennem en associeringsaftale med EU. Schengen-samarbejdet og retten til fri bevægelighed og ophold i medlemsstaterne har på mange måder "opslugt" den nordiske pasunion og det fælles nordiske arbejdsmarked.

Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd arbejder aktivt med EU-spørgsmål. Siden september 2017 har Nordisk Råd et kontor i Bruxelles. Formålet med Bruxelles-kontoret er at etablere kontakter mellem Nordisk Råd og Europa-Parlamentet. Nordisk Råds første repræsentant i Bruxelles er Matilda af Hällström.[2]

Nordiske lande efter befolkning

redigér
# Flag Land Folketal Areal Hovedstad Kilde
1   Sverige 10.004.076 449.964 Stockholm [3]
2   Danmark 5.745.526 43.094 København [4]
3   Finland 5.488.543 338.145 Helsingfors [5]
4   Norge 5.252.166 385.199 Oslo [6]
5   Island 332.529 103.000 Reykjavik [7]
6   Grønland1 56.890 2.166.086 Nuuk [8]
7   Færøerne1 49.006 1.399 Tórshavn [9]
8   Åland2 27.456 1.580 Mariehamn [10]
1Tilhører Rigsfællesskabet. | 2Tilhører Finland.

Kronologi over de nordiske lande

redigér
  Danmark
  Norge
  Sverige
  Finland
  EU
  Andet
Århundrede Nordisk politisk enhed
21 Danmark (EU) Island Færøerne Grønland Norge Sverige (EU) Åland (EU) Finland (EU)
20 Danmark Sverige Åland Finland
19 Danmark Sverige-Norge Storfyrstendømmet Finland
18 Danmark-Norge Sverige
17
16
15 Kalmarunionen
14 Danmark Norge Sverige
13
12 Den islandske fristat Norge
Folkeslag Danskere Islændinge¹ Færinger¹ Grønlændere Nordmænd Svenskere Ålændinge Finner
Minoriteter Tyskere Nordmænd Nordmænd, islændinge Nordmænd, islændinge Islændinge, shetlændinge, orkadianere, færinger, samer Finner, samer, jämter² Finner Svenskere, samer

Litteratur

redigér
  • Nudansk Ordbog; Lis Jacobsen (red.): Politikens blå Ordbøger, Andet bind; Politikens Forlag 1953
  1. ^ Nudansk Ordbog, bd 2, s. 67. Samme forklaring gives i Ordbog over det danske sprog, mens Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XVII (1924), s. 1081 blot nævner ordets brug om Danmark, Norge og Sverige.
  2. ^ Matilda af Hällström är Nordiska rådets kvinna i Bryssel
  3. ^ "Befolkningsstatistik". Statistiska centralbyrån. Hentet 2009-05-04.
  4. ^ "Quarterly Population (ultimo)". Statistics Denmark. 2009-02-10. Hentet 2009-05-08.
  5. ^ "The current population of Finland". Population Register Center. Arkiveret fra originalen 15. april 2009. Hentet 2008-10-05.
  6. ^ "Population". Statistics Norway. 2009-05-07. Hentet 2009-05-08.
  7. ^ "Statistics Iceland". Government. The National Statistical Institute of Iceland. 14. september 2008. Hentet 2008-08-14.
  8. ^ Statistics Greenland. Statistics Greenland http://www.stat.gl/dialog/main.asp?lang=en&link=BE&subthemecode=o1&colcode=o&version=201102. Hentet 1. juli 2011. {{cite web}}: Manglende eller tom |title= (hjælp)
  9. ^ "Statistics Faroe Islands". Statistics Faroe Islands. 2009-05-06. Hentet 2009-05-08.
  10. ^ "ÅSUB" (PDF). ÅSUB. 2009-03-18. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 2009-01-06.

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

64°N 10°Ø / 64°N 10°Ø / 64; 10