Åbn hovedmenuen

Den milde Dag er lys og lang

dansk sang

Den milde Dag er lys og lang er en dansk sang med musik af Carl Nielsen og tekst af Aage Berntsen. Den indgår i Nielsens Fynsk Foraar opus 42. Teksten er i tre strofer, hvor en forelsket mand drømmer om naboens pige med det usædvanlige navn Ilsebil, og har altså ligesom Nielsens sang Min pige er så lys som rav en kvindeskikkelse som hovedmotiv. Melodien er fra 1921.

"Den milde Dag er lys og lang"
Carl Nielsen 1922.jpg
Carl Nielsen, sangens komponist. Et foto taget i 1922, året efter kompositionen.
Sang
Skrevet i 1917?
Udgivet i sang ?
Komponeret i 1921
Udgivet i musik 1945
Tekstforfatter(e) Aage Berntsen
Komponist(er) Carl Nielsen

Musikeren Peter Bastian har kaldt kompositionen "Carl Nielsens vidunderlige melodi",[1] mens Jørgen I. Jensen identificerede hvad han kaldte Nielsens "faldende motiv" i melodien og omtalte den som "den fineste danske tone".[2] Med Nielsens "faldende motiv" mener Jensen en melodisk nedgang fra kvinten til grundtonen,[3] i sangen fundet i begyndelse hvor kvinten som den første tone ("den") falder til grundtonens bes ved ordet "lys".

{
{ \numericTimeSignature \time 6/8 \key bes \major
  \partial 8 f'8 | d'4 d'8 c'4 c'8 | bes4  }
\addlyrics {Den | mil -- de dag er | lys  }
\bar "|"
}

Det faldende motiv genfindes i slutningen ("med sam-me var-me sind"). Melodier er sædvanligvis noteret i B♭-dur (H-dur) og har en rækkevidde på fra B♭ til d. Det er dog en transponering nedad da Carl Nielsens oprindelige toneart er E-dur.[4]

Som en del af sit store arbejde med oversættelsen af Højskolesangbogens danske sange til engelsk har Arne Pedersen også oversat Den milde Dag er lys og lang.[5]

Udbredelse og indspilningerRediger

 
Georg Høeberg. Han ledte førsteopførslen den 8. juli 1922.

Sangen blev som en del af Fynsk Foraar førsteopført i Odense Kvæghal i 1922 til det 3die Landssangstævne den 8. juli under ledelse af Georg Høeberg.[6] I Landstævnet medvirkede cirka 1.000 korister og musikere, men ikke alle sang dog Fynsk Foraar.[7]

Flere danske tenorer har indspillet sangen: næsten naturligvis Aksel Schiøtz, men også Tonny Landy, Kim von Binzer, Jan Lund og Mathias Hedegaard.[8] Udenlandske tenorer har forsøgt sig med sangen, blandt andet Mark Padmore,[9] men ellers anfører Georg Metz at Fynsk Foraar "næsten er ukendt uden for landets grænser".[10]

Sangen er at finde i en række populære danske sangbøger, blandt andet Højskolesangbogen, "Sangbogen" fra Edition Wilhelm Hansen og "555 sange".

Som en del af Fynsk Foraar blev sangen stemt ind på en 42.-plads ved en afstemning om klassisk top 50 på DR P2 i 2013.[11]

Eksternt linkRediger

HenvisningerRediger

  1. ^ Informations Webredaktion (1. december 2012). Læserne spørger: Peter Bastian. Information. 
  2. ^ Jørgen I. Jensen (1999). Carl Nielsen. Danskeren. Gyldendal. ISBN 87-00-39434-3.  side 379
  3. ^ Ib Gejl (1991–1993). "Jørgen I. Jensen: Carl Nielsen. Danskeren. Musikbiografi. (Gyldendal, 1991). 507 s.". Jyske Samlinger. 
  4. ^ Carl Nielsen Værker. 
  5. ^ Lotte Thorsen (28. juni 2011). Nu skal englænderne også synge vores højskolesange. Politiken. 
  6. ^ 1921 ifølge Georg Metz (2008). Min danske sang. People'sPress. ISBN 978-87-7055-308-7.  hvilket øjensynligt er forkert. Den Store Danske skriver at førsteopførslen er i 1922, og den engelske Wikipedia's udførlige Fynsk Foraar skriver detaljeret om førsteopførslen "8 July 1922" med henvisning til Carl Nielsen udgaven hvor det bekræftes.
  7. ^ Carl Nielsen Udgaven (PDF).  Side XXX
  8. ^ Fynsk forår op 42 FS 96, Den milde dag er lys og lang. Adam Fischer. DR. 
  9. ^ Søren Kassebeer (15. oktober 2005). En mester kom forbi. Berlingske. 
  10. ^ Georg Metz (2008). Min danske sang. People'sPress. ISBN 978-87-7055-308-7. 
  11. ^ Begrundelser: Fynsk Forår af Carl Nielsen.