Deus ex machina

Deus ex machina er latin og betyder ’gud fra maskinen’ [1]. Begrebet har dets betydning i kraft af dets oprindelse. En deus ex machina var oprindeligt en scenemekanisme og brugt i dramaer fra antikkens teater; en gudeskikkelse kom ved hjælp af en hejsemekanisme ned fra sceneloftet, som blev han/hun sendt fra himlen. Aristoteles formulerede deraf en deus ex machina som et litterært begreb og en dramaturgisk effekt, som en guddommelig person, der pludseligt kom ind i dramaet for at løse en umiddelbart uløselig konflikt og/eller udlægge moralen[2].

Begrebet har gennem sin tid været brugt i andre sammenhænge end det klassiske drama. Man kan spore en deus ex machina i Ludvig Holbergs komedie 'Erasmus Montanus' (1724)[3] fra oplysningstiden og i Alex Garlands science fiction-thriller 'Ex machina' (2015)[4]. Undertiden er begrebet også brugt i retoriske sammenhænge, både metaforisk i daglig tale, i videnskabelige afhandlinger og som et politisk, sprogligt redskab.

Deus ex machina indgår også i en historisk forståelse af scenekonstruktioner. Arkæologiske beviser som udgravninger fra de gamle græske teatre og malerier fra vaser tyder på, at der er tale om en særlig tidlig scenemekanisme[5].

BegrebshistorieRediger

Deus ex machina som scenekonstruktion blev opfundet af den græske tragediedigter Aischylos (f. 525 e.kr.), som tilskrives at være tragediegenrens fader[6]. Aristoteles nævner Aischylos som den første til at udvide dramaet i sin fysiske form. Aischylos introducerede flere end én skuespiller på scenen, og han var den første til at tilføre scenedekoration[7]. Aischylos brugte første gang en deus ex machina i sin tragedie 'Eumenies', sidste tragedie i trilogien 'Oresteia'. Det blev dog først en etableret scenemekanisme, da tragediedigteren Euripides indførte maskinen i flere af sine tragedier[8].    

Aristoteles sammenfattede begrebets scenefunktion som et redskab til at beskrive dramaets plot, og deraf opstod deus ex machina som et litterært begreb som kendetegnende for et drama[9]. Han skriver om dramaets genre og brugen af en deus ex machina, at det altid skal overholde at søge den sandsynlige løsning af konflikten inden for dramaets egen logik. I sin poetik skriver han:

”En maskine kan man derimod nok bruge når det gælder hvad der falder udenfor dramaet eller hvad der er sket før handlingen og som det ikke er muligt at et menneske kan vide eller senere begivenhederne som kræver forudsigelse eller forkyndelse (ved guddommelig sendelse), for vi tillægger jo guderne at se alt."[10]

En deus ex machina bliver i dag også brugt som et analyseredskab til både skønlitterære tekster og på film. Det bliver også brugt langt mere mangfoldig siden dets oprindelse, da den guddommelighed som tidligere var definerende for begrebet, nu erstattes af både ikke-guddommelige personer, genstande og magter[11].

Eksempler fra antikkens dramaerRediger

Der er mange eksempler på en deus ex machina fra antikkens drama, heriblandt[12]:

  • Aischylus: 'Eumenides'
  • Euripides: 'Orestia', 'Iphigenia i Tauris', 'Ion', 'Helen', 'Andromache', 'Supplices', 'Elektra', 'Bacchantinderne', 'Rhesus', 'Hippolytus' og 'Medea'
  • Sofokles: 'Filoktetes'
  • Homer: 'Iliaden'[13]

Eksempler i skønlitteraturenRediger

  • I Ludvig Holbergs sædekomedie 'Erasmus Montanus' (1724) møder man en verdslig udgave af en deus ex machina i løjtnanten[14]. Løjtnanten optræder i slutningen af komedien, hvor hans rolle bliver at få omvendt Erasmus Montanus eller Rasmus Berg, den lærde student fra København der vender hjem til sin fødeby og prædiker, at jorden er rund. Oplysningen bliver for meget for landsbyboernes forståelse og for at nedtrappe konflikten, må løjtnanten have Erasmus til at indrømme sin fejlagtighed. Det lykkedes løjtnanten, Erasmus vedkender, at Jorden er "saa flak som en Pandkage"[15], og dermed løser han komediens konflikt.
  • Man kan fremlæse en moderne deus ex machina i Vladimir Nabokovs 'Lolita' (1955). Her bliver deus ex machina en genstand eller et instrument i form af telefonen, som bliver en plot-afgørende afbrydelse i hovedpersonen Humberts solipsistiske tilværelse[16].

Eksempler på filmRediger

Deus ex machina som sprogligt redskabRediger

En deus ex machina bliver i dag også brugt som et sprogligt redskab til at beskrive en magt eller begivenhed, der uventet redder en tilsyneladende håbløs situation fx i politiske sammenhænge og i politisk retorik[19]. Begrebet bruges også metaforisk i daglig tale.

BegrebskritikRediger


HenvisningerRediger

  1. ^ http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Generelle_begreber/Deus_ex_machina [1]
  2. ^ Chondros, Thomas G. (2013): "Deus-Ex-Machina” reconstruction in the Athens theater of Dionysus. I: Mechanism and Machine Theory, Volume 67. Pages 172-191 [2]
  3. ^ Schack, May, m.fl. (2014): Komedieværkets kulmination - Erasmus Montanus. I: Dansk Litteraturs Historie, bind 1. Gyldendal. s. 461
  4. ^ Sofia Garsten & Miriam Nilsson: En kvalitativt studie i skildringen af feminin kunstig intelligens i filmen Ex Machina. [3]
  5. ^ https://link.springer.com/chapter/10.1007/1-4020-2204-2_8 [4]
  6. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/Aeschylus
  7. ^ Aristoteles (2009): Poetik, s. 17
  8. ^ Rehm (1992): s. 72 og Walton (1984): s. 51
  9. ^ Chondros, Thomas G. (2013): "Deus-Ex-Machina” reconstruction in the Athens theater of Dionysus. I: Mechanism and Machine Theory, Volume 67. Pages 172-191 [5]
  10. ^ Aristoteles (2009): Poetik, s. 38
  11. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=deus%20ex%20machina&tab=for
  12. ^ Duncan, Thomas Shearer (1935): Deus ex machina in greek tragedy, s. 131
  13. ^ Aristoteles (2009): Poetik, s. 38
  14. ^ Schack, May m.fl. (2014): Komedieværkets kulmination - Erasmus Montanus. I: Dansk Litteraturs Historie, bind 1 (1100-1800). Gyldendal, s. 461
  15. ^ Schack, May m.fl. (2014): Komedieværkets kulmination - Erasmus Montanus. I: Dansk Litteraturs Historie, bind 1 (1100-1800). Gyldendal, s. 461
  16. ^ Nyegaard, Ole (2014): The Machina Telephonica and its Sudden God’: The Telephone in Lolita. s. 108
  17. ^ 'Life of Bryan' [6]
  18. ^ Sofia Garsten & Miriam Nilsson: En kvalitativt studie i skildringen af feminin kunstig intelligens i filmen Ex Machina, s. 29
  19. ^ Jørgensen, Charlotte m.fl. (2011): Hovedtema og sidetema. Deus ex machina – eller hvid kanin. I: Retorik der flytter stemmer. Retorikforlaget, s. 273
 Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.