Diskussion:Horne-Asdal Skole

Seneste indlæg: for 3 år siden af EPO

Sletningsforslag: Horne-Asdal Skole

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Horne-Asdal Skole er en dansk skole med ca 260, som har eksisteret siden 1957. Artiklen er temmelig kort og har ingen kilder. Bruger:Jens Haslund Højberg har oprettet den. Toxophilus (diskussion) 4. maj 2020, 13:42 (CEST)Svar

  •   Slet - jeg mener ikke, at alle folkeskoler per automatik er notable (understøttet af kriterier for skoler, og der er intet i aritklen, som peger på, at denne skole skulle have forhold der gør den mere interessant end andre. Toxophilus (diskussion) 4. maj 2020, 13:42 (CEST)Svar
  •   Slet. Enig med Toxophilus. --Madglad (diskussion) 4. maj 2020, 14:52 (CEST)Svar
  •   Behold - Jeg har udvidet med nogle afsnit om skolens historie. Skolers notabilitet har været diskuteret mange gange før, senest her. Der er to større grupper brugere, der trækker i hver sin retning, og derfor er det svært at få konsensus om at ændre de officielle kriterier, men normalt er der opbakning bag at beholde skoleartikler, som kan fortælle noget reelt om skolens historie, og det kan man som regel godt finde stof til i avisartikler, lokalarkiv mv. Skoler er som regel en væsentlig identitetsskabende kulturinstitution i det lokalområde, de ligger, og spiller en væsentlig rolle for de personer, der har gået der, og deres familier. Det har derfor offentlig interesse at kunne læse noget om deres historie osv. Økonom (diskussion) 4. maj 2020, 16:13 (CEST)Svar
  •   Kommentar I øvrigt undrer Toxophilus ' angivelse af den oprindelige forfatter mig. Så vidt jeg kan læse i historikken, er artiklen oprettet af Bruger:Jens Haslund Højberg? Økonom (diskussion) 4. maj 2020, 16:21 (CEST)Svar
  •   Slet Jeg er enig i, at folkeskoler, i modsætning til større læreanstalter såsom gymnasier, efter-/højskoler, universitet ol., som udgangspunkt er for smalt et emne til, at der vil kunne skrives gode artikler på baggrund af dem, og derfor støtter jeg det nuværende notabilitetskriterium. Jeg er på den anden side enig med Økonom i, at folkeskoler er vigtige for lokalsamfundene, og at man kan finde stof herom på diverse lokalarkiver ol., men det kræver selvsagt, at nogle har tid og lyst til at grave stof frem om alle Danmarks folkeskoler, og det tvivler jeg ærligt talt på, at det kommer til at ske indenfor den nære fremtid, men hvis nogen tager den op og laver gennemarbejdede artikler om alle Danmarks folkeskoler, vil jeg i hvert fald hælde over til at det godt kan være notabelt. ArveprinsKnud (diskussion) 4. maj 2020, 17:03 (CEST)Svar
  •   Kommentar Selv hvis en ildsjæl satte sig ned og skrev artikler om alle over 2000 danske grundskoler i løbet af et års tid ville en stor del af dem være forældede inden vedkommende var færdig, og det ville der blive flere og flere der gjorde med tiden, med mindre WikiMedia Danmark har penge til at ansætte en fuldtidsansat til at vedligeholde dem. Emnet er egnet til debat på Wikipedia-diskussion:Kriterier for virksomhedsartikler, indtil disse ændres, skal de følges. --Madglad (diskussion)
  •   Kommentar Hvad det formelle angår, er de nævnte kriterier en norm, som mange finder det fordelagtigt at følge, men det er ikke en forpligtelse. Selv hæfter jeg mig ved, at det vigtigste kriterium må være det, som er nævnt i den overordnede Wikipedia:Kriterier for artikler, nemlig om emnet har almen interesse eller ej. Det vil skoler, især som Horne Skole, der har en lang historie, normalt altid have.
Men i øvrigt er de specielle kriterier, som Toxophilus linker til ovenfor, også tilfredsstillet i det konkrete tilfælde. De nævner jo, at skoler er notable, når der "...kan skrives særlige forhold for den enkelte institution ... eller andet der har medført nævneværdig medieomtale." Det fremgår af artiklen, at skolen har været nævnt flittigt i medierne, ikke mindst i forbindelse med røret om de mange skolelukninger i Hjørring Kommune efter kommunesammenlægningen. Jeg kunne også have tilføjet flere mediecitater end dem, der allerede er i artiklen. Økonom (diskussion) 4. maj 2020, 19:30 (CEST)Svar
  • @Økonom: Jeg har lavet en copy paste-fejl med angivelse af forfatteren. Tak for at gøre opmærksom på det, jeg har rettet nu. Mvh. Toxophilus (diskussion) 4. maj 2020, 19:57 (CEST)Svar
  •   Kommentar Økonom: tja, tjo, jeg kan godt se, du har en pointe. På den anden side er der rimeligt mange grundskoler, der af den ene eller anden grund optræder i (de lokale) medier på grund af enkeltsager. Min egen gamle folkeskole (Marielyst Skole i Søborg) var også ret ofte i lokalsprøjten og sågar en enkelt gang i TV Lorry. Dog tror jeg ikke, jeg, selv med det insiderkendskab til Marielyst Skole, jeg har, ville kunne skrive en fyldestgørende og interessant artikel om skolen. Dertil ligner grundskoler simpelthen hinanden for meget, i modsætning til f.eks. Højskoler/efterskoler, der kan have forskellige linjer/studieretninger, såvel som forskellige ideologiske grundsyn, der gør det relevant at behandle enkeltvis, så er de fleste folkeskoler ret uniforme læreanstalter, hvor der er en inspektør, en række lærere og nogle elever, der mere eller mindre lærer det, som undervisningsministeriet dikterer. Hvis man endelig vil behandle de danske folkeskoler, synes jeg en bedre måde kunne være at tilføje afsnit om folkeskolerne under kommunernes artikler, eftersom i hvert fald de offentlige skoler underhører kommunerne. Således vil man kunne videreformidle en opgørelse over de danske folkeskoler og deres elevtal og deslige, men uden at der skal oprettes 2000+ artikler til dette formål. ArveprinsKnud (diskussion) 4. maj 2020, 20:09 (CEST)Svar
  •   Kommentar Desuden, hvor skal grænsen så gå? Hvis kommunale skoler skal have deres egne artikler, bør andre kommunale institutioner såsom børnehaver, vuggestuer, plejehjem, vandværker etc. vel logisk også have deres egne artikler. Grænsen må vel trækkes et sted. ArveprinsKnud (diskussion) 4. maj 2020, 20:14 (CEST)Svar
  •   Kommentar @ArveprinsKnud: Mht. at "rimeligt mange" grundskoler optræder i medierne på et tidspunkt af den ene eller anden grund: Ja, det er netop min pointe - jeg tror, at man kan skrive en artikel om de allerfleste skoler, der vil være interessant i det mindste for personer, der har tilknytning til området, og når der faktisk er nogen, der tager fat på at skrive sådan en artikel, som her mht. Horne Skole, synes jeg ikke, at man skal skynde sig at slette bidraget, så længe der er et reelt indhold i det, som nogen kan blive klogere af. Jeg er enig i, at der skal trækkes en grænse et sted, nemlig ved, om noget har almen interesse eller ej. Jeg har for den sags skyld ikke noget stort problem med også at acceptere artikler om de emner, du nævner, hvis der kan skrives lidt interessant om dem. Det er dog som udgangspunkt nemmere for skoler, som har en noget større formativ betydning for dem, der har været i berøring med dem, end det lokale vandværk. Som Bruger:NisJørgensen meget fornuftigt skrev i den tidligere nævnte diskussion på Landsbybrønden (posthuset kunne også have været et vandværk): "Ja, mange mennesker går (gik) på posthuset jævnligt, men det er sjældent noget vi betragter som formende for vores liv. Der er en grund til, at vi i biografier ofte angiver, hvor folk har gået i skole, snarere end hvilket posthus de var tilknyttet. Langt de fleste skoler vil der være særlige ting at skrive om, mht historie, særpræg, kendte elever etc. Ting som elevtal og klassetrin er - selv om det kan virke trivielt - noget man kan have behov for at slå op." Økonom (diskussion) 4. maj 2020, 20:26 (CEST)Svar
  •   Kommentar @Økonom: man kan sikkert også finde meget stof om en sangerinde, der blev nr. 6 til Børne-MGP for 15 år siden eller om en fodboldspiller fra Serie 3. Men her vil man jo typisk falde uden for de gængse notabilitetskrav alligevel. Jeg synes lidt det samme bør gælde for institutioner. Kan man finde noget om alle danske skoler? Sikkert. Har det relevans for nogle? Uden tvivl. Berettiger det til at få en hel artikel per se? Ikke i mine øjne. Men bemærk, at jeg ikke mener, at man ikke bør behandle folkeskoler, deres elevtal, hvem der er rektorer og den slags - det kan være yderst relevant - men det bør efter min mening gøres i nogle mere overordnede artikler - ellers bliver det ærligt talt en lidt for tynd kop te til at Wikipedia opretholder en nogenlunde form for seriøsitet. Og jeg synes ellers selv, jeg er nogenlunde large, men der må altså være en grænse. ArveprinsKnud (diskussion) 4. maj 2020, 23:24 (CEST)Svar
  •   Kommentar At der bør være en grænse for at bevare seriøsiteten, er vi meget enige om. Det er fair nok, at vi ikke er enige om, hvor man skal trække den, og slettediskussioner som denne er her jo netop for at kunne afprøve grænserne og argumenterne. En skole er til forskel fra den nævnte børnesangerinde en permanent institution, som præger adskillige generationer og typisk har stor betydning for den lokale identitet, ikke mindst når vi er udenfor de større byer. Der er p.t. artikler om 216 skoler i kategorien om folkeskoler på dawp foruden en række artikler om fri- og andre privatskoler, og man ville gå glip af meget relevant information, hvis man slettede dem. Jeg har også svært ved at se fordelen ved at omdanne dem til mere overordnede artikler. Mange detaljer, som kan være af interesse for læserne, ville ikke komme til deres ret i sådan en artikel, og folk, der gerne vil vide noget om Horne Skoles historie, alder osv. vil typisk søge deres informationer under Horne Skole, ikke under Skoler i Hjørring Kommune. Også af hensyn til søgemaskiners funktion er det nemmest for brugerne at finde informationerne i selvstændige artikler. Økonom (diskussion) 5. maj 2020, 07:43 (CEST)Svar
  •   Behold Det er blevet til en veludbygget artikel, som kan bruges som eksempel for andre skoleartikler. Skoler er normalt en af de vigtigste institutioner for det lokal område og denne artikel har fået en god oversigt over dens baggrund og historie. Det vil ikke fungere at sammenskrive med kommuner - kommunerne er blevet for store. Og tilhørsforholdet er til det lokale område... --Steen Th (diskussion) 5. maj 2020, 09:50 (CEST)Svar
  •   Behold - En fin - og relevant - lille artikel.--Honymand (diskussion) 5. maj 2020, 21:24 (CEST)Svar
  •   Behold - Jeg mener også, at artiklen er relevant ---Zoizit (diskussion) 25. maj 2020, 15:01 (CEST)Svar
 Konklusion:
Efter udvidelse beholdes artiklen. --|EPO| COM: 30. maj 2020, 11:03 (CEST)Svar
Tilbage til siden »Horne-Asdal Skole«.