Diskussion:København/arkiv

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:København. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Storbyen København/Københavns Kommune

Jeg, og de fleste andre, er ikke enige i, at København kan indskrænkes til at handle om Københavns Kommune (en politisk konstruktion, der ikke er det samme som København), og da slet ikke når vi taler om befolkningstallet. For personer, der ønsker viden om København, er det meget ringe ikke at oplyse om, at København med ca. 500.000 indbyggere blot er den indre del af Storkøbenhavn med ca. 1,2 mio. indbyggere. Storbyen København har netop lidt over 1 mio. indbyggere ifølge den internationale målestok for, hvor langt en storby rækker (afstand mellem bebyggelse j.f. grønne arealer o.s.v.). Endnu ringere er det ikke at oplyse om, at Frederiksberg, der set udefra jo blot fremtræder som en central bydel i København, godt nok ikke hører med til Københavns Kommune, men så sandeligt må betragtes som en del af København som storby. Billedet af København som en lille by (Københavns Kommune) med 500.000 indbyggere (flankeret af et nostalgisk Nyhavnsfoto) er ganske enkelt forkert at give en udenforstående, der ønsker facts om storbyen og hovedstaden København (og personen kan ikke forventes at søge under begrebet Storkøbenhavn for informationer!(hvad jeg ellers er blevet belært om)). Det er en skam, man ikke kan få lov til at ændre på ovennævnte, som det ser ud nu, er den danske beskrivelse af København ringere end både den engelske, tyske og franske.

Artiklen synes at have Københavns kommune til emne.

I så fald kan jeg ikke se at Handelshøjskolen eller Zoologisk Have hører hjemme her - de ligger begge i Frederiksberg kommune.

Sebastjan

Ja, Handelshøjskolen er dog ikke helt færdig med deres flytning endnu. Normalt når der tales om "attraktioner" eller andre søgninger i København medtages Frederiksberg dog ofte, så helt forkert synes jeg nu ikke det er at have dem med her, men måske en markering af Frederiksberg på dem. Kommunerne har jo et vidt forgrenet samarbejde. For eksempel ligger musikbiblioteket for Københavns kommune nu også på Frederiksberg BrianHansen 22. Apr 2003 kl.20:49 (CEST)

Jeg er helt enig. Dette burde være om hele Københavns Amt eller hvad man kalder Storkøbenhavn. Og så lave en ny artikkel kun om København som kommune.

Befolkningstilvækst?

Der står en række årstal og et tilhørende antal under overskriften "befolkningstilvækst". Er antallet den årlige befolkningstilvækst (hvad overskriften lægger op til) eller det aktuelle indbyggertal, og i så fald, hvor (København / Kbh. Kommune / Kbh. Amt)? -Fred Bradstadt 8. jun 2005 kl. 22:36 (CEST)

Artiklen handler om Københavns Kommune, men er ikke god til at sige det. Afsnittet handler om befolkningtal, ikke -tilvækst. Ellers kunne der hurtigt blive trangt. :-) --Palnatoke 8. jun 2005 kl. 23:39 (CEST)

Københavns historie

Jeg har lagt en del kort over København i ældre tid på Commons med henblik på, at de kunne udnyttes på den ene eller anden måde i forbindelse med denne artikel eller evt. en særlig artikle om Københavns historie. Nogle af kortene har jeg lagt i to versioner, sådan at den ene version ikke har nogen signaturforklaring. Ved at kigge på versionen med signaturforklaringen skulle det være muligt i stedet at lave signaturforklaringen som en del af en artikeltekst, så man kan klikke sig frem til artikler om de forskellige bygninger, der er markeret. Den version er selvfølgelig også mere brugbar på andre Wikipediaer, hvor man ikke har så megen nytte af en tekst på dansk.

Hvis nogen har gode forslag til, hvordan kortene bedst udnyttes, er de mere end velkomne. Min viden om det ældre København er stærkt begrænset, så det er forholdsvis lidt, jeg kan bidrage med. Min umiddelbare idé er, at man kunne lave en seperat artikel om Københavns historie, hvor der så er links til "artikler", der i alt væsentligt består af et kort og en signaturforklaring og evt. en kort introduktion/forklaring. Kortene skal nemlig gerne op i en vis størrelse på skærmen, før man kan aflæse dem ordentligt.

Her er en oversigt over de kort, jeg har lagt op (klik på kortene for at se større versioner):

København 1500

København 1699

København 1699, version uden signaturforklaring (og med et forsøg på at fjerne foldelinjen i midten)

København 1728

København 1728, version uden signaturforklaring

--Heelgrasper 30. sep 2005 kl. 05:26 (CEST)

Portal København

Jeg ved ikke, om det har været diskuteret tidligere i den danske Wikipedia, men burde København ikke have sin egen portal - i stil med fx. den svenske Stockholmsportal - hvor man kunne have en samlet oversigt over artikler vedrørende vores hovedstad.

Nu vil nogen sikkert sige, at hvis jeg vil have en københavnerportal, så kan jeg da bare lave den selv. Mit overblik over hvad der findes af artikler, der vedrører København er slet ikke stort nok til det, og for tiden arbejder jeg på flere artikler, der handler om Frederikshavn og omegn - her er jeg lidt mere på hjemmebane.

Men jeg vil da opfordre til, at der laves et samarbejde omkring en Portal:København - apw 20. jun 2006 kl. 17:24 (CEST)

Højhuse i Storkøbenhavn

Oprindelig lagde jeg en flot og komplet top 20-liste ud. Ved forhåndsvisningen så alt perfekt ud, men derefter flyttedes listen nederst på siden til midt i Se også. Da det ikke er lykkedes mig at få den viste side til at stemme overens med forhåndsvisningen, har jeg valgt at slette denne top 20 liste og starte på en ny (i stil med befolkningstallene længere oppe på siden.) Jeg beklager, at kun en del af denne nye top 20 er kommet ud på siden, før den overhovedet er færdiglavet. Ideen med Arkitektur er at gøre plads til en række nye artikler, som jeg mener hører til siden om København. Denne artikel foreslås delt op i en historisk del, en nyere del samt en del om højhuse. Sidstnævnte begrundes ud fra det faktum, at der i disse år er kommet meget fokus på højhuse i København - og at der ikke på nettet findes en komplet liste over højhuse i Storkøbenhavn. Er det i orden, at jeg nævner højhuse i Storkøbenhavn på siden om København (jvf. diskussionen længere oppe på denne side om København forstået som Kbh. kommune eller som Storkbh.)? Jesper Haagensen 24. feb 2007

Eftersom København ikke er Storkøbenhavn, så nej. Denne artikel skal handle om byen København. Oplysninger om Storkøbenhavn kan skrives i artiklen Storkøbenhavn. --|EPO| 24. feb 2007 kl. 16:19 (CET)

Jeg henviser til den øverste diskussion her på siden. Da "københavnske" attraktioner som Zoo og Experimentarium ligger uden for kommunegrænsen, men alligeval betragtes af turister som københavnske attraktioner, bør man ikke foretage en så skarp distinktion. --Jesper Haagensen 27. feb 2007 kl. 21:07 (CET)

De to nævnte attraktioner hører ganske rigtigt under Frederiksberg Kommune. Men de forbindes i høj grad med byen København og i ret lav grad Frederiksberg - særligt udenfor København.

Lokaliteter man forbinder med byen København kan med fordel nævnes i artiklen. Men en række lokaliteter udenfor København forbindes i ret lav grad med byen København - disse hører ikke til i denne artikel. Dem kan der derimod med fordel skrives om i en artikel, der beskriver hovedstadens opland.

Af præcist samme årsag ville jeg modsætte mig en liste over højhuse i Storårhus i artiklen om Århus. --|EPO| 27. feb 2007 kl. 21:21 (CET)

Byen København rummer naturligvis de nævnte huse. At de ikke ligger i Københavns Kommune, bør ikke påvirke denne artikel. --Palnatoke 27. feb 2007 kl. 22:28 (CET)

Hvorfor er bygninger som Christiansborg (106 m) ikke med i listen over højeste bygninger? --Vuzman

Christiansborg er ikke 106m højt det er Christiansborgs spir. højhuse er huse med anvendte etage kvadratmetre helevejen op.--Jan Friberg 16. apr 2007 kl. 19:16 (CEST)

60.000 biler årligt?

Jeg læser i artiklen:

De større indfaldsveje er Lyngbyvejen og vejen over Langebro til Amager, hvor omkring 60.000 biler passerer årligt.

Det lyder jo meget hyggeligt. Enten mangles der nogle nuller i tallet, eller det skulle hedde dagligt, ikke sandhed? -- Arne List 15. jun 2007, 09:27 (CEST)

Det er biler pr. døgn - se fx http://www.cykelviden.dk/cykelviden/Trafikindex/391_T%C3%A6llerapport2005.pdf Godt fanget. -- JGC 15. jun 2007, 09:41 (CEST)

Metroregion?

Der er i øjebliket et befolknings tal på en metroregion. Men det er en meget stor forståelsefejl med den beregning der forligger. Roskilde og Køge, og måske også Greve og Solrød, er ikke at regne som del af københavn. Det samme gør sig gælende med nordsjæland som indeholder ret store mellemrum med landbrugs jord. storkøbenhavn stopper altså omkring Virum.--Jan Friberg 15. jun 2007, 18:52 (CEST)

Større by er Storkøbenhavn og dækker over sammenhængende bebyggelse. En metroregion er noget andet, og kan sagtens inkludere byer der ikke umiddelbart er en del af byens bebyggelse. Se for eksempel hvor kreative svenskerne er med deres 1.9 millioner indbyggere i Stockholm.. --Rasmus81 15. jun 2007, 19:20 (CEST)

Efter den definition er beregningen jo ikke dækkende da det meste af Sjæland vil høre med.

Ja, det kunne man måske påstå, men det ville nu alligevel være for tosset. Problemet er at der ikke findes noget statistik på området, så grænserne er ret flydende. Londons metroregion betegnes som værende mellem 12-14 millioner. Temmelig upræcist. --Rasmus81 15. jun 2007, 20:00 (CEST)

København er ikke stor nok til at have en metroregion og sjæland er ikke stor nok. I Danmark anvender man ikke udtrykket en metroregion. De brugbare tal for København er kun kumunen og Storkøbenhavn, Resten er taltrylleri--Jan Friberg 15. jun 2007, 21:16 (CEST)

Hej Jan - Jeg mener ikke at der er noget taltrylleri over det. I 1999 valgt Danmarks Statistik at gøre "Hovedstadsområdet" mindre, da man ønskede at forretningsdrivende skulle kunne vurdere fx Greve, Solrød og Værløses størrelse. Indtil da havde de været en del af området. Så meget mere for det praktisk anvendelige fremfor det videnskabeligt præcise. I den opgørelse talte hovedstadsområdet over 1,4(i 1999). Hvilke marker er der i øvrigt mellem Ishøj og Hundige?

Derudover mener jeg sagtens at man kan tale om en "metro" område, eller et "indflydelsesområde", alt efter, hvor mange pendlere der kører mod byen. Hvis man lavede det for København ville hele Sjælland, Møn, Amager og en del af Falster være med. Jeg går ud fra at det er ud fra det parameter, at Eurostat har lavet deres opgørelse over Københavns metro-område. En statistisk opgørelse som i øvrigt bruges til at sammenligne de europæiske millionbyer.

--Kaare Dybvad 15. jun 2007, 21:23 (CEST)

Som den står i denne artikel under befolknings tal er det en til wikipedia fundet beregning som mangeler kilde, altså som beregningsform. hvis der er nogen eksterne der har lavet en statestik med københavns metroregion er det noget andet. Desuden betviler jeg stærkt relavansen at i en artikel om københavn. som ellers kun beskriver forhold i storkøbenhavn at det er relavant med beskrivelse af befolkningstal i en region der er langt støre en hvad langt de fleste danskere betragter som København.--Jan Friberg 15. jun 2007, 23:10 (CEST)

en:Larger Urban Zones (LUZ) in the European Union her er København= 1.81 millioner indbyggere. Danmarks statistik arbejder slet ikke med beregninger af det større københavnsområde, så der er ingen hjælp at hente der. Jeg synes det er vigtigt at folk får en fornemmelse af, at Køge, Greve, Solrød og til dels også Roskilde faktisk kan regnes med til et større metroområde, der i høj grad knytter sig til København. --Rasmus81 16. jun 2007, 02:01 (CEST)

Det tal har kille: http://www.urbanaudit.org/CityProfiles.aspx og er derfor mere relavant, selvom det er lidt gammelt. Så kan vi skrive lidt om hvordan de er kommet frem til det. Wikipedia er ikke føstehånds forskning men skal refere eksisterende forskning.--Jan Friberg 16. jun 2007, 10:41 (CEST)

Nej, det er klart det ikke skal være 1.-håndsforskning, men der er i mine øjne ingen modsætning. Alt taget i betragtning, så gælder det vel om at give et billede af Københavns omfang, og der er det vel centralt, at en forstad som Greve indgår sammen med de andre forstæder, som er udskilt på grund af en administrativ praxis i Danmarks Statistik. Desværre er der ikke længere de samme opgørelser over det sammenhængende byområde, og så synes jeg at det er vigtigt at nævne metroområdet i sammenhængen. De godt 1,1 giver ikke et realistisk sammenligningsgrundlag i forhold til Århus, Odense og Aalborg, der er opgjort som byområder. --Kaare Dybvad 18. jun 2007, 21:34 (CEST)

Tallet der nu beskrives er euro-stats 1,81 som ikke er taltrylleri, ihvertfald ikke vores taltryleri, og jeg er dermed tilfreds.--Jan Friberg 18. jun 2007, 23:32 (CEST)

København - København kommune - Storkøbenhavn - Hovedstadsområdet?

IMO mangler der en eller anden form form for koordination mellem de forskellige artikler. Når jeg læser denne artikle bliver jeg ind i mellem i tvivl om hvilken udgave af Købenahvn den egentligt omhandler. --Ktp72 26. jun 2007, 13:47 (CEST)

Efter min mening bliver vi nødt til at se bort fra politiske og administrative grænser i behandlingen af København som by. I vores hoveder er København jo mere selve byen end den er kommunen, regionen osv. osv.. Jeg synes det er fint at behandle byen som den behandles her. Artikler om Storkøbenhavn og kommunen kan så udelade kulturelle og historiske ting, og koncentrere sig om det mere administrative. mvh --Rasmus81 26. jun 2007, 21:12 (CEST)

Jeg er enig med dig om hvad artiklen bør indeholde, men jeg skrev min kommentar fordi denne artikel indeholdt kommunerelateret info, hvoraf noget dog siden er blevet fjernet. --Ktp72 27. jun 2007, 09:56 (CEST)

Brug af kommunevåben

Hvad er egentlig reglerne omkring brugen af kommunevåben i artikler. Må vi godt bruge dem eller hvad? Jeg synes det er lidt kedeligt med den tomme hvide plads i skabelonen. --Rasmus81 2. jul 2007, 15:10 (CEST)

Kommunevåben skal vel ikke bruges i lige nøjagtigt dette tilfælde, da artiklen ikke omhandler København kommune men det mere udefinérbare byen København.--Ktp72 2. jul 2007, 15:25 (CEST)

Mere generelt er det et godt spørgsmål - den konkrete udgave af et våben, som kommunen faktisk bruger, vil ofte være registreret som varemærke, men om våbenet tillige er ophavsretsligt beskyttet, er mindre sikkert. --Palnatoke 2. jul 2007, 15:28 (CEST)

Ja, Københavns byvåben er registreret af Patent- og Varemærkestyrelsen, men hvis vi tænker i ophavsretslovens baner, så er selve symbolet mere end 300 år gammelt. Jeg har uploadet en illustration fra 1894, der viser det store byvåben. Jeg har desværre ikke andre udgaver på lager uden copyright-problemer. Valentin 12. jul 2007, 17:38 (CEST)

Våben og segl

Om man vil det eller ej, så er Københavns våben og segl en del af hele byens historie, og skal derfor indgå i artiklen om København. Hvis man vil være konsekvent og fjerne al information vedrørende Københavns kommune, så burde man også fjerne Københavns historie indtil det 20. århundrede, da pedanter ville kunne opfatte det udelukkende som kommunens historie. --Rasmus81 20. jul 2007, 13:56 (CEST)

Det må gerne indgå, men det bør ikke være på en plads, hvor man forledes til at tro, at det er hele bysamfundets våben og segl. Man kunne gøre som i artiklen Kalundborg, hvor seglet er sekundær illustration. --Palnatoke 20. jul 2007, 13:59 (CEST)

Håber det kan tilfredsstille dig. --Rasmus81 20. jul 2007, 14:48 (CEST)

Indbyggertal for Hovedstadsområdet

Nu ser jeg at indbyggertallet pludselig er rettet fra 1,2 til 1,4 millioner. Hvor har man dette tal fra? Er vi nu sikre på, at Kbh. er større end Stockholm? ;o)

--Michael , 16 juli 2007 kl. 15:02

Jeg er enig i at 1,4 mio. er en problematisk angivelse, især fordi der ingen kildeangivelser findes til dette indbyggertal. Danmarks Statistik (DS) opgiver en meget præcis definition af Københavns byområde - Hovedstadsområdet - og dette tal (på 1.084.885 indbyggere pr. 1.1. 2006) er sammenligneligt med indbyggertal for andre hovedstæder, eksempelvis Stockholm. Jeg synes man skal holde fast i DS's definition medmindre der dukker nye kilder op. Hvis det viser sig at DS's har opgjort byområdet forkert og Ishøj, Greve, Solrød og Køge hænger bebyggelsesmæssigt sammen med Hovedstadsområdet, er det vel muligt at kontakte DS og få dem til at rette fejlen til næste gang. Men det er vigtigt at have en officiel kilde på dette område, efter min mening --Hubertus , 30. juli 2007 kl. 00:40

Jeg ved ikke hvem der har rettet tallene, men de kunne stamme fra en:Largest urban areas of the European Union. I det hele taget er det trättende med denne indbyggertalproblematik, men så länge Stockholm leger Capital of Scandinavia kommer det vel til at fortsätte. mvh --Rasmus81 30. jul 2007, 11:12 (CEST)

Tallet 1,4 er det reelle. Sagen er, at DST har ændret deres opgørelser over hovedstaden og bevidst fraviget fra de gældende opgørelsesprincipper for at gøre det nemmere for brugerne af deres services at gennemskue hvor mange der for eksempel bor i Solrød, Rungsted, Birkerød eller Greve. Det er sådan set i orden, men det er jo ret ærgerligt for dem der ønsker en præcis opgørelse af indbyggertallet(og dem som er træt af insisterende stockholmere). DST

opgjorde i 1998 København til 1,38 millioner indbyggere. Da byen vel næppe er blevet mindre, må man antage at det må være nogenlunde det samme, måske en smule mere. Jeg mener at det samlede er opgjort til 1,401,xxx men da jeg ikke har grundkilden kan det være svært at være sikker.--Kaare Dybvad 6. aug 2007, 10:51 (CEST)

Men Kaare, det nye opgørelsesprincip bunder vel i at Solrød, Rungsted, Birkerød og Greve ikke hænger bebyggelsesmæssigt sammen med den øvrige del af Hovedstadsområdet (jævnfør reglen om byområde). Den nye regel, som også ekskluderer "sikre" forstæder som Taastrup og Ishøj, gør det jo netop lettere at sammenligne hele Hovedstadsområdets indbyggertal med Stockholms (tätorten), Oslo's (tettstedet) og andre hovedstæder fordi man nu har en helt klar definition: Der skal være tale om sammenhængende bebyggelse. Så er der jo andre begreber som Storkøbenhavn, Region Hovedstaden (Bornholm regnes næppe med til København !) og Hovedstadsregionen. Her er det kun sidstnævnte begreb der (efter min opfattelse) kan sammenlignes internationalt med eksempelvis Storstockholm og Stor-Oslo, idet der er tale om metroregionen.

Så nej, der er ikke kommet (væsentligt) færre indbyggere i det københavnske område, men definitionen af hele storbyen København er blevet klarere. --Hubertus 6. aug 2007, 14:13 (CEST)

Hej Hubertus

Jeg er ked af at du ikke sætter dig ind i problemstillingen og læser det jeg skriver. Faktum er, at byområdedefinitionen(altså den der med de 200 meter) omfatter de 1,4 millioner, som indtil 1999 var København. Af brugerårsager er hovedstadsområdet blevet opdelt, og en del forstæder udskilt(herunder blandt andet Ishøj og Taastrup, der figurerer selvstændigt). Altså er det ikke af tekniske årsager at områderne er udskilt. Tag et kig på et kort hos krak eller de gule sider - der er en klar sammenhæng (under 200 meter) mellem eksempelvis Greve og Ishøj(som igen hænger sammen med Vallensbæk). Derfor er det ærgerligt at der er opstået den udbredte misforståelse.--Kaare Dybvad 3. sep 2007, 23:03 (CEST)

Hej Kaare. De 1.4 millioner innefattar områden som inte ligger inom 200 metersgränsen. Vidare, med den definition som anger att Köpenhamn har 1,4 miljoner invånare så skulle Stockholm ha mellan 1,7 och 1,8 miljoner. Alltså är det fel att påstå att Köpenhamn är det största byområde i Skandinavien. /NirroNirro 3. sep 2007, 23:52 (CEST)

Det er meget svært at vurdere hvilken by der er "størst", og diskussionen forekommer mere og mere triviel. Yderligere latterliggjort er det jo blevet af Capital of Scandinavia-kampagnen. Lad os på den danske wikipedia opføre os lidt modent, og droppe alle sammenligninger med andre skandinaviske hovedstæder. --Rasmus81 3. sep 2007, 23:55 (CEST)

Til Kaare: hvis det virkeligt passer hvad du skriver, må det kunne opklares. Jeg agter at tage til kontakt til DST for at høre hvordan sagen ligger. Angående det med at kigge på et kort, ser det nu bestemt ud til at eksempelvis både Ishøj og Taastrup ligger mere end 200 meter fra Hovedstadsområdets bygrænse Google Maps. Men det må DST som sagt afgøre. De må også kunne fortælle om der "bevidst er fraviget fra de gældende opgørelsesprincipper" ved flere forstæder. Til Rasmus: jeg tror at diskussionen vil blusse op igen og fortsætte i det uendelige hvis ikke en udefrakommende pålidelig kilde sætter tingene på plads. "Capital of Scandinavia" er en subjektivitet og derfor ikke relevant som andet end en beskrivelse, men at sammenligne Nordens største byer indenfor brugbare måleenheder synes jeg er særdeles encyklopædisk. Det vil rydde en masse postulater og misforståelser af vejen, efter min mening. --Hubertus 4. sep 2007, 01:21 (CEST)

Der vil jeg så være enig med Rasmus. Vi har haft den samme slags "statistik" på en-wiki, og det eneste der kom ud af det var at folk begyndte at skændes. Så længe at dansk og svensk statistik ikke regner på samme måde, så kan vi ikke bruge den slags til noget encyklopædisk. Stockholms kommune har valgt at køre en kampagne der - lidt plat - kan koges ned til "lad os prale lidt og sparke lidt til København og Oslo". Det er så nok inspireret af at svenskerne nogle gange historisk set har prøvet at fremstille dem selv i udlandet som Skandinaviens førerstat. En udefra kommende kilde (FN?) ville da være interessant, men jeg tror ikke på at den ville lukke noget som helst, der vil altid sidde et barn i enten København eller Stockholm, der partout vil gøre sin by til den største. Den slags er livet for kort til. Valentin 4. sep 2007, 23:23 (CEST)

Er ikke enig. DST's svar skal netop afgøre om indbyggertallet kan måles på de samme statistiske parametre i Sverige og Danmark, nemlig på byområdet (sv:tättorten). Denne måleenhed anvendes i adskillige lande og er derfor pålidelig i denne diskussion. Kommuner, regioner og begrebet "Stor-" er langt mere uklare i forhold til storbyens størrelsesangivelse. Men DST sidder i øjeblikket med "bolden". -- Hubertus 4. sep 2007, 23:40 (CEST)

Indbyggertal for Hovedstadsområdet efter svar fra Danmarks Statistik

Hej igen. Jeg har nu modtaget svar fra kontaktperson Inger Hendrup (ikh@dst.dk) som inkluderer kontorchef ved "Danmarks Statistik Statistikbanken", Anita Lange (anl@dst.dk), i sit svar. Her er de spørgsmål jeg mailede, efter tidligere i teksten at have givet dem et web-link til denne diskussion:

SPØRGSMÅLENE:

A) Er det sandt, som Kaare Dybvad skriver, at Danmarks Statistik bevidst har fraviget gældende opgørelsesprincipper for Hovedstadsområdets indbyggertal pr. 1999-2006 og ekskluderet forstadsbebyggelser som eksempelvis Taastrup, Ishøj, Greve Strand, Solrød Strand selvom disse opfylder reglen om 200 metergrænsen for at være en del af et byområde - eller

B) Er disse forstadsbebyggelser ekskluderet fordi de ikke opfylder reglen om 200 metergrænsen og derfor ikke udgør en del af det sammenhængende "Hovedstadsområdet" ?

Svaret på disse spørgsmål er meget afgørende for hvordan indbyggertallet for "storbyen København" vil blive opgivet på wikipedia og dermed i den store offentlighed. Konsekvensen af dit/jeres svar vil med stor sandsynlighed også blive overført til wikipedia'er i Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Frankrig plus mange andre encyklopædier, altså til millioner af læsere. Det er derfor af stor vigtighed at der bliver skabt klarhed på dette spørgsmål.

Vi håber på den danske wikipedia, at du vil sende et fyldestgørende svar på skrift og at du eventuelt vil være forberedt på at blive kontaktet af interesserede brugere. Den danske wikipedia er i kraftig vækst i øjeblikket og en stadigt større del af offentligheden, herunder journaliststanden, gør flittigt brug af oplysningerne herpå. Wikipedia bør derfor skabe klarhed og ikke forvirring.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen, Hubertus.

SVARET

Som svar på dit spørgsmål er Anita Lange og jeg blevet enige om følgende som står i "Statistiske Efterretninger Befolkning og valg 1999:8."

Danmarks Statistik har gennemført en opgørelse af befolkningen pr. 1. januar 1999 i byområder og landdistrikter. Hovedstadsområdet som tidligere blev betragtet som ét byområde sammenlagt af hele kommuner, er som noget nyt opdelt i by/land efter samme principper, som gælder for resten af landet. Dette har medført oprettelsen af 40 nye byer inden for det tidligere hovedstadsområde. Det største af de nye byområder er Greve Strand By med 41.238 indbyggere, det mindste er Vridsløse By med 201 indbyggere. Hovedstadsområdet består nu (i 1999) af et sammenhængende byområde med 1.069.813 indbyggere sammenlignet med 1.379.413 indbyggere i opgørelsen fra 1. januar 1998.

Med venlig hilsen

Inger Hendrup.

KONKLUSION

Som jeg udleder det, betyder det ikke at Danmarks Statistik har fraviget det gældende opgørelsesprincip om et byområde, men derimod ekskluderet Greve Strand, Vridsløse By m.f. fordi disse ikke ligger i en sammenhængende bebyggelse med den øvrige del af Hovedstadsområdet. Som nævnt i svaret har disse områder før 1999 været inkluderet i definitionen af det gamle hovedstadsområde som kommuner, hvorefter man har valgt at benytte byområdets definition på Hovedstadsområdet, som ligeledes gælder byerne i den øvrige del af landet (og adskillige steder i udlandet). Jeg skal ikke gisne om hvorfor man har gjort det, men blot konstatere at det forholder sig sådan.

Svaret er altså B-muligheden ovenover og herefter må det konkluderes at København (Hovedstadsområdet) pr.1.1.2006 havde 1.084.885 indbyggere. Jeg synes imidlertid ikke det vil være fair blot at rette tallet til det ovenstående uden at have en brugerafstemning om det. På denne måde kan det undgås at diskussionen blusser op igen og at det ender i redigeringskrig. Jeg vil derfor oprette en afstemning herom snarest. Venlig hilsen, -- Hubertus 6. sep 2007, 14:58 (CEST)

Redigeringkrig undgås ikke ved afstemning, men ved konsensus. Jeg vil på det kraftigste fraråde en afstemning om... ja, hvad er egentlig emnet? --Palnatoke 6. sep 2007, 15:05 (CEST)

Hej Palnatoke: Debatten ovenover i afsnittet "Indbyggertal for Hovedstadsområdet" har i korte træk drejet sig om, hvor mange indbyggere (storbyen) København skal opgives til at have på wikipedias forskellige artikler. Det er en debat, der er startet med grobund i problematikken "København eller Stockholm som Nordens største by". Kaare Dybvad og jeg har været temmeligt uenige om indbyggertallet pr. 1.1.2006 skulle opgives til 1.084.885 (undertegnede) eller 1.401.547 (Kaare). Kaare satte spørgsmålstegn ved berettigelsen i at anvende definitionen byområde, idet han nævnte at Danmarks Statistik bevidst havde ekskluderet en række omegnsbyer selvom de opfyldte reglen om 200-metergrænsen. Efter at have fået ovennævnte svar må det konstateres, at de ikke har opfyldt denne regel. Dermed falder et af argumenterne for ikke at anvende Danmarks Statistiks indbyggertal for Hovedstadsområdet.

Det jeg godt kan lide ved at bruge byområde-definitionen af København er at den benyttes internationalt, er veldefineret og er (efter min overbevisning) det bedst eksisterende parameter med gode kildeangivelser. Emnet er derfor kortfattet om denne definition skal benyttes i artiklen om København eller der er definitioner man hellere vil benytte (med angivne kilder og uden førstehåndsforskning). Venlig hilsen, -- Hubertus 6. sep 2007, 15:40 (CEST)

Hej Hubertus og andre interesserede

Først og fremmest synes jeg at det er dejligt at man kan tage en kvalificeret diskussion om artiklerne på Wikipedia, og jeg synes i høj grad at denne diskussion bærer præg af dybde og ordentlig research. Dernæst vil jeg dog gerne beklage den personlige opstilling, der bærer præg af en indgroet diskussion mellem to brugere fremfor to synspunkter.

Umiddelbart er synspunktet der udelukker blandt andet Greve og Ishøj det stærkeste efter svaret fra DST, det erkender jeg blankt. De 1,4 er et svar jeg tidligere personligt har fået af en medarbejder i DST, og er tilsyneladende ikke udtryk for en fælles forståelse. Jeg mener dog stadig at svaret primært besvarer ændringen fra kommuner til byer, fremfor det centrale sprøgsmål: Om Greve, Ishøj, Birkerød, Taastrup og lignende byer ligger inden for 200 meter fra hovedstadens bebyggelse. Ud fra en kartografisk vinkel er der ingen tvivl om at eksempelvis Greve, Ishøj og Birkerød er forbundet med det øvrige hovedstadsområde(interesserede kan selv studere kortene på krak.dk, der har længdemål). Derfor har jeg stillet yderligere spørgsmål til folkene i DST, og jeg skal nok holde jer underrettet når jeg får svar. Indtil andet er bevist, må vi bruge opgørelsen på 1.084.000. --Kaare Dybvad 10. sep 2007, 18:53 (CEST)

I tillæg til ovenstående vil jeg tilføje Danmarks Statistiks egen tekst som information i by-opslaget:

"1.2 Statistiske begreber Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbygggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. En undtagelse fra definitionen er Hovedstadsområdet, som frem til og med 1998 består af hele kommuner. Fra 1999 er der udskilt bymæssig bebyggelse indenfor de kommuner som tidligere tilhørte Hovedstadsområdet, hvorved Hovedstadsområdet udgør et mindre område." Jeg synes at statistikken åbner for to tolkninger: På den ene side at det er en ændring der går fra kommunalinddeling til byinddeling, på den anden side at man bevidst udskiller byområder, selvom de er inde for 200 meter grænsen.--Kaare Dybvad 11. sep 2007, 17:10 (CEST)

Infoboksen

Pedant som jeg er: Så vidt jeg kan læse mig frem her på diskussionssiden omhandler artiklen København som by. Men infoboksen matcher ikke rigtig dette særtilfælde i dk: at byen er større end kommunen. Jeg synes det er mærkeligt at byvåbnet er med og det er problematisk, at Ritt er med, når det nu er byen, ikke kommunen det handler om (i begge tilfælde er der noget kluntet understreget, at det altså nu pludselig er kommunen og ikke byen vi snakker om...). Endnu mere problematisk er det at københavn opgives som kommune. Hvorfor ikke liste alle kommuner op, som (byen) københavn ligger i? Det er vel det kommunefeltet normalt gør: beskriver hvilke kommuner en by ligger i??? Endelig er jeg lidt forvirret omkring begrebet centrum i befolkningstaloversigten - nu det nu igen kommunen, der er på spil, men hvorfor defineres det som centrum??
Jeg vil foreslå,

• At våbenskjold- og overborgmester-felterne udelades (våbenkjoldet kan passende flyttes til københavns kommune.
• Kommunefeltet opdateres så det er en liste over samtlige kommuner som byen københavn ligger i.
• At "centrum" fjernes fra infoboksen, da det er en infoboks om kbh som by, ikke kommune, og københavns kommune kan ikke meningsfuldt defineres som byens centrum (kig evt. på et kort! frederiksberg må da også være en del af centrum, hvis hele Københavns kommune er det!!)

mvh.--Crimse 25. aug 2007, 04:03 (CEST)

Enig i at Ritt ikke hører hjemme i boksen, men våbenskjoldet blev givet til staden København, ikke til en kommune, og er en central del af dens historie. Men jeg vil da gerne give ret i at det er noget rod at en masse kommuner i Nordøstsjælland hævder at være del af København, selvom de samtidigt holder stædigt fast i at være selvstændige kommuner. Jeg har omdøbt våbenets tekst til "Købstadsvåben" for at angive at dets tilstedeværelse her primært skyldes byens historie. Vedr. "Centrum" diskussionen har jeg omdøbt "Centrum" til et link til Københavns Kommune. Det ville måske være en god idé hvis der blev linket til de andre 2 afgrænsninger som artiklen nævner: f.eks. hvis en af dem skyldes Danmarks Statistik eller lign. Valentin 25. aug 2007, 09:54 (CEST)

Jeg har tilføjet links til "Hovedstadsområdet" og "Hovedstadsregionen". Jeg formoder at "Metroregionen" var et andet ord for "Hovedstadsregionen." Valentin 25. aug 2007, 10:01 (CEST)

Placering af KBH

Inden jeg retter tilbage vil jeg lige høre på diskussionssiden.

Bruger:Jenkins har rettet beliggenheden fra:

"København er beliggende på østkysten af Sjælland og en del af Amager med udsigt over Øresund til Malmø, Skåne og Sverige."

til:"København er beliggende på Sjællands østkyst og af Amager med udsigt over Øresund til Malmø."

med begrundelsen: "hvis dette ikke omfatter københavns kommune hvorfor står der så "en del af Amager"

Som jeg ser det er det korrekt at KBH kun ligger på en del af Amager, da den afgrænsning, der er foretaget i artiklen ikke inkluderer bl.a. de sydvestlige dele af Amager Fælled som trods alt udgør en ret stor del af Amager. Jeg vil derfor rette tilbage til at KBH ligger på en del af Amager hvis der ikke er nogen der protesterer. Og ligeledes rette tilbage til, at der er udsigt til Skåne, da man også kan se andet en Malmø. Santac 11. okt 2007, 12:57 (CEST)

Du bliver først nød til at spørge dig selv om denne artikel omhandler hele region København eller bare Københavns kommune. Der er ingen grund til at skrive Malmø, (Skåne, Sverige). Det er det samme og gør bare artiklen mere rodet. Hvis man trykker på Malmø med musen skal man nok få fortalt Malmø ligger i Skåne i Syd-Sverige. :) --Jenkins 11. okt 2007, 13:12 (CEST)

Det spørgsmål er allerede besvaret - artiklen omhandler byen København, som er noget andet end kommunen. --Palnatoke 11. okt 2007, 13:13 (CEST)

(redigeringskonflikter)

Jeg har - før jeg så dette indlæg - rettet formuleringen til følgende:

København ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af Amager. En række broer forbinder de sjællandske og amagerkanske bydele.

Man vil i mine øjne betragte København som en by på Sjællandsk - ikke en by på Amager, selv om dele af byen ligger på Amager. Derfor mener jeg det er formålstjenligt at lade det fremgå at byen breder sig fra Sjælland ud over (dele af) Amager. Det skulle også gerne tydeliggøre at der er tale om et sammenhængende byområde, ikke to enkeltstående satellitter.

Jeg har fjernet det med udsigten til Øresund - mener ikke det er et specielt særkende ved København, men har ingen indvendinger hvis andre vil indføre det igen. -- JGC 11. okt 2007, 13:16 (CEST)

Ok. Når man slår "by" op her fortæller wikipedia det er det samme som "bymæssig bebyggelse" er dette korrekt? --Jenkins 11. okt 2007, 13:56 (CEST)

Jeg kan ikke se at de to artikler hævder at by = bymæssig bebyggelse, men du har ret i at de benytter samme definition (som i øvrigt bruger en helt tredje betegnelse: "byområde"). I mine øjne passer definitionen udmærket på bymæssig bebyggelse, mens der til en by også kræves et navn. For mig at se vil en by altid være en "bymæssig bebyggelse", mens det modsatte ikke nødvendigvis er tilfældet. I øvrigt hører denne debat vel til under Diskussion:By eller Diskussion:Bymæssig bebyggelse. -- JGC 11. okt 2007, 14:08 (CEST)

Broer

Nu kunne jeg alligevel ikke holde mig fra tasterne. Jeg fik spørgsmålet i Trivial forleden, og har derfor tjekket op på forbindelserne mellem Sjælland og Amager. Jeg mener at det er lidt fejlagtigt at skrive "tunneler", da de eneste underjordiske forbindelse jeg har kendskab til er Metrotunnelen. Jeg har derfor rettet til tre broer, og skrevet en uddybende fodnote. --WikiDahl 11. okt 2007, 19:39 (CEST)

I noten forklares det jo tydeligt at der er tale om Knippelsbro, Langebro, Bryggebroen, Sjællandsbroen, jernbanebroen ved siden af og Kalvebodbroen - det giver seks; og så er gang/cykelbroen ved siden af jernbanebroen ikke medtalt (jeg har ikke studeret den nærmere i dagslys, så jeg kan ikke udelukke at den faktisk strukturelt er en del af jernbanebroen). --Palnatoke 11. okt 2007, 19:53 (CEST)

Kalvebodbroerne forbinder ikke Københavnske bydele. -- JGC 11. okt 2007, 20:05 (CEST)

I den ene ende sidder Kalvebodbroerne fast i Hvidovre, som da er en københavnsk bydel. Den anden ende er på den øde del af Vestamager, så vi er da oppe på 5½. --Palnatoke 11. okt 2007, 20:53 (CEST)

Siden hvornår er Hvidovre blevet en bydel i København? Ifølge vores egen artikel er det en bydel i Hvidovre Kommune og en forstad til København. -- JGC 11. okt 2007, 23:23 (CEST)

Malmø-toget kører også gennem tunnel. --Jenkins 11. okt 2007, 23:41 (CEST)

Jeg ved ikke om "bydel" skulle have nogen særlig betydning, men Hvidovre er altså helt sikkert en DEL af København. --Rasmus81 11. okt 2007, 23:43 (CEST)

Hvidovre er en del af Storkøbenhavn. Det er i min sprogbrug ikke det samme som København. For mig at se er der væsentlig forskel på en forstad og en bydel - forstæderne er med i byområdet men ikke i selve byen. Af samme grund finder jeg det misvisende når der i indledningen står at byen har 1,1 million indbyggere. Faktaboksen undgår behændigt at omtale indbyggertallet for byen - men nævner kommunens, hovedstadsområdet og hovedstadsregionens indbyggertal. -- JGC 12. okt 2007, 01:31 (CEST)

⇒Jenkins: Malmøtoget kører i tunnel herfra og hertil, men ikke her, hvor den kryder havnen. --Palnatoke 12. okt 2007, 06:08 (CEST)

Afgrænsning af København som by

JGC, jeg fatter minus af hvad du siger, og jeg har mistet fuldstændig fornemmelsen af, hvad denne diskussion egentlig handler om. København som by er da for hede hule det bymæssigt bebyggede område, og dertil hører nu engang hvidovre. --Rasmus81 12. okt 2007, 08:44 (CEST)

Jeg er godt klar over at debatten fra at handle om broer nu er drejet over på afgrænsningen af København. Men jeg mener altså ikke at du har ret i at de bymæssigt bebyggede område er det samme som byen København. Dem jeg har kendt fra Rødovre og Hvidovre skulle i hvert fald ikke skydes i skoene at de boede i København. I uformelle sammenhænge kan København godt dække over hele hovedstadsområdet, men når man taler om byen, så mener jeg det er en fejl at regne forstæderne med. -- JGC 12. okt 2007, 08:56 (CEST)

Redigeringskonflikt Kært barn har mange navne - her er det flere børn der har et kært navn. Vi har alle en mening om hvad København er. Nogle mener at det er 'indenfor voldene', andre mener kommunen, nogle at det er alle brokvartererne og middelalderbyen mens atter andre mener den temmelig store klat huse, der ligger et pænt stykke øst for Roskilde. Og jeg har så ikke nævnt de jyder, der kalder alle fra Sjælland for Kjøwenhavnere (jo, har selv mærket det på min krop gentagne gange i de 42 år jeg boede i Helsingør). Måske skulle vi oprette København som en flertydig side (kun sjov). Vi bør ialtfald få fastslået hvad der er København som kommune, by, byområde og hvad der ellers kan være af opfattelser og forslag. Nogen bud på de uofficielle områder?--Jørgen 12. okt 2007, 08:59 (CEST)

For mig at se er det kun byen der kan være tvivl om. Kommunen giver sig selv og Storkøbenhavn, Hovedstadsområdet og Hovedstadsregionen er også ret veldefinerede (om end det kunne være rart at have et kort til at illustrere områderne i forhold til hinanden). Tilbage er selve byen - hvor man som det igangværende debat har vist kan have ret forskellige opfattelser af hvad der skal medregnes. Jeg synes den model der er anvendt i eksempelvis en:Copenhagen fungerer fint - her angiver man ikke ét indbyggertal for byen, men angiver i stedet de specifikke tal for kommune og hovedstadsregioner. -- JGC 12. okt 2007, 09:11 (CEST)

Hovedstadsområdet

Ifølge artikelns faktabox har Hovedstadsområdet et areal på 455.61 km². Jag misstanker att detta areal motsvarar det som utgjorde Hovedstadsområdet fram till 1998 da det bestod av hela kommuner och ikke var et riktigt byområde i dess strikta mening. Som referens kan nemnas att Stockholms byområde som har nagot fler indbyggere men et areal pa kun 377.30 km². Mitt intryck er dock att Kobenhavn som byområde er mer kompakt och tetare befolkat och darfor vore det rimligt om det hade ett mindre areal end Stockholm. Er det nagon der vet nogle mer om detta? MvhNirro 1. nov 2007, 19:09 (CET)

Brande og bombardement

I afsnittet Renæssancen, enevælde og oplysningstid står følgende:

Opgangsperioden sluttede dog for en tid, først ved endnu en ødelæggende brand, Københavns brand 1795 hvor det nybyggede Christiansborg gik op i røg, og siden da den danske flåde blev kapret af engelske styrker, værst var dog bombardementet af byen i 1807, hvor bl. a. den middelalderlige Vor Frue Kirke gennemskudt af engelske brandbomber gik op i flammer.

Jeg ville umiddelbart mene at brandene havde været værre for byen end selve bombardementet. Det er muligt at den samlede hændelse med bombardementet, ranet af flåden og tabet af Norge var værre for landet, men nu handler artiklen om byen.

I afsnittet Arkitektur|Fra middelalderen står:

Store bybrande (bl.a. 1728 og 1795) og bombardementer (1807) de seneste århundreder har medført,...

Har der været mere end ét bombardement?

Santac 26. nov 2007, 12:07 (CET)

Vel ikke før bombningen af Shellhuset under WW2. --Ktp72 26. nov 2007, 13:44 (CET)

Nå ja det havde jeg glemt, men bombningen af Shellhuset mener jeg skadede en ubetydelig procentdel af byens arkitektur ifht brandene 1728/95 og 1807 bombardementet. Ikke at bombningen ikke var en katastrofe for de ramte, men betydningen for byen var trods alt langt mindre katastrofal end de tre andre hændelser. Det jeg er ude i er at jeg gerne vil have at der står bombardement istedet for bombardementer. Jeg kan dog sagtens acceptere flertalsformen, nu hvor der rent faktisk er flere bombardementer. Santac 26. nov 2007, 14:23 (CET)

Der var flere luftbombardementer under krigen - bl.a. B&W - men ikke så katastrofale som Shellhusbombardementet, der ryddede et helt kvarter på Frederiksberg og en ejendom på Vesterbro (foruden Shellhuset selv, forstås).--Jørgen 26. nov 2007, 14:33 (CET)

Jeg tror man med "værst" mener, at i modsætning til brandene, så døde en del indbyggere under bombardementet i 1807, men sætningen skal under alle omstændigheder gøres tydeligere. --Rasmus81 26. nov 2007, 15:31 (CET)

Problemer med bilisme

Jeg har sat "POV afsnit" på afsnittet om bilisme da det fremstår som om det er regeringens skyld at der er forurening fra biler. Santac 22. dec 2007, 11:16 (CET)

Nu har jeg selv gjort noget ved det. --Santac 28. dec 2007, 08:15 (CET)