Diskussion:Oslo Law Review

Hvorfor bliver mine ændringer slettet? (Skrev 94.191.189.162 (diskussion) 21. mar 2015, 19:45 (CET). Husk at signére dine indlæg.)

Skrivebeskyttet redigér

Diskussionen tages her, tak. Knud Winckelmann (diskussion) 21. mar 2015, 19:48 (CET)

Sletningsforslag: Oslo Law Review

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Oslo Law Review har en IP-bruger sat {{notabilitet}}. Lige efter indsættelse skabelonen kom der en redigeringskrig... Samme bruger har også oprettet artiklen på svwiki og nowiki. --Steen Th (diskussion) 25. mar 2015, 16:06 (CET)

  •   Slet - det kunne ligne et promoveringsfremstød. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2015, 09:14 (CET)
  •   Slet - Promoveringsfremstød. --Sorenhk (diskussion // projekter // bidrag) 28. mar 2015, 21:52 (CET)
  •   Kommentar "Samme bruger" er den førende forfatter af artikler om forskning, akademisk publicering og højere uddannelse i Skandinavien på Wikipedia, og bidrager på en række sprog. Den slags opførsel vi er vidne til her, minder mig om hvorfor jeg skriver mere på norsk og engelsk end på dansk Wikipedia. Bjerrebæk (diskussion) 8. apr 2015, 03:40 (CEST)
  •   Kommentar - Som udgangspunkt bør et peer-reviewed videnskabeligt tidsskrift udgivet af personer med tilknytning til anerkendt institut ved anerkendt universitet med bidrag af anerkendte professorer uden videre være notabel. Eneste ankepunkt er, at der vist tilsyneladende kun er udkommet en enkelt udgave af tidsskriftet. Kommer der ikke mere, kan notabiliteten diskuteres. Kommer der flere numre, er notabiliteten oplagt. --Pugilist (diskussion) 9. apr 2015, 12:10 (CEST)
  •   Kommentar - der er overhovedet ikke noget "oplagt" her. Bevares, tidsskriftet regnes åbenbart med som en seriøs kanal for artikler - på absolut laveste niveau - for forskere dvs modsvarer at nogen skriver en populær artikel til et tidsskrift med registreret ISSN-nummer (og hvilket tidsskrift har ikke det?) og kan dermed medtages i et forfatterskab for bidragyderen. På den anden side har jeg min alvorlige tvivl om tidsskriftets seriøsitet, da det åbenbart er oprettet for at "kringgå" den almindelige videnskabelige kritiske peer-reviewing i andre tidsskrifter. Rmir2 (diskussion) 9. apr 2015, 18:13 (CEST)
    • Intet af det, du siger har noget at gøre med virkeligheden. Det er ikke "på absolut laveste niveau", det modsvarer ikke "at nogen skriver en populær artikel" og det har ikke det mindste med at "kringgå den almindelige videnskabelige kritiske peer-reviewing". Tidsskriftet er godkendt på det normale niveau for videnskabelige tidsskrifter med peer review. Det udgives af det absolut førende fagmiljø og institution inden for norsk retsvidenskab, noget der uden videre gør det til et helt centralt juridisk tidsskrift inden for norsk, og også skandinavisk, retsvidenskab (der er ikke så mange retsvidenskabelige tidsskrifter i Skandinavien). Hvis du har din "alvorlige tvivl om tidsskriftets seriøsitet", siger det kun noget om din totalt manglende kendskab til akademisk publicering i sin almindelighed og skandinavisk retsvidenskab i særdeleshed. Bjerrebæk (diskussion) 11. apr 2015, 11:54 (CEST)
Nej, det siger blot, at jeg undersøgte baggrunden for tidsskriftets oprettelse. Og den er i mine øjne ikke betryggende. Forøvrigt kan jeg konstatere, at du har oprettet både den norske og den svenske artikel også, så du er tydeligvis ude i et eget yderst diskutabelt agenda. Rmir2 (diskussion) 11. apr 2015, 12:35 (CEST)
Der er da intet odiøst i at bidrage til flere sprog på samtidig! mvh. TorbenTT (diskussion) 11. apr 2015, 13:04 (CEST)
Det er der, når man er ude i et bestemt agenda. Rmir2 (diskussion) 11. apr 2015, 13:37 (CEST)
Du har intet belæg for at der er nogen der er ude i nogen agenda. Det eneste du basere det på artiklen er oprettet af den samme bruger på forskellige sprog, hvilket der altså intet er galt i. Du kaster om dig med fuldstændige usaglige beskyldninger mod artikelopretteren. mvh TorbenTT (diskussion) 11. apr 2015, 15:27 (CEST)
  •   Kommentar - Peer review fortæller ikke noget om hvor anerkendt et tidsskrift er. Det er blot en betegnelse for, at artiklen bliver læst og vurderet af fagfolk, og det anvendes overalt, også til indlæg på mange konferencer. De fleste universiteter i dag anvender I-faktoren, når de afgør hvor vigtigt et tidskrift er, og sætter en grænse for hvor lav en I-faktor et tidskrift må have, for at det tæller med i en forskers h-index. Tidsskriftet skal dog være publiceret i et par år inden man kan beregne I-faktoren. --Savfisk (diskussion) 10. apr 2015, 15:39 (CEST)
 Konklusion:
Bred enighed om at slette artiklen. --|EPO| COM: 20. apr 2015, 14:17 (CEST)

Bred enighed? Det kan jeg ikke se |EPO|. Hvis der skal konkluderes på nuværende tidspunkt må det være at der ikke er konsensus om at slette. mvh TorbenTT (diskussion) 21. apr 2015, 00:55 (CEST)

Hvor bred enigheden er, kan måske nok være diskutabelt. Men du er den eneste af brugerne, der klart tilkendegiver en holdning om at artiklen bør beholdes. --|EPO| COM: 22. apr 2015, 11:19 (CEST)
Så har du ikke læst Pugilists og Bjerrebæks kommentarer som klart peger i retning af behold. Der er to klare stemmer for at slette som begge bygger på ren antagelse om at artiklen er reklame. Udgangspunktet er at en artikel beholdes, hvis den skal slettes skal der være en form for konsensus for det og det er der ikke. mvh. TorbenTT (diskussion) 22. apr 2015, 11:35 (CEST)
Vi er to, der har afgivet vores stemme. Vi har begge stemt imod. Andre har valgt kun at kommentere. Kommentarer tæller ikke ved en afstemning. Ingen stemte for behold. Sletningsafstemningsresultatet var entydigt. Du har intet at protestere over. Rmir2 (diskussion) 22. apr 2015, 12:42 (CEST)
Jeg har alt at protestere over Rmir2. Det er ikke en afstemning. STEMMER tæller ikke. Argumenter tæller. mvh. TorbenTT (diskussion) 22. apr 2015, 13:07 (CEST)
Åbenbart har du ikke sat dig ind i hvordan, wikipedia fungerer. Start med det, så vil du kunne undgå mange problemer. Rmir2 (diskussion) 22. apr 2015, 13:12 (CEST)
Dig, som ikke fatter at slettediskussion handler om diskutere sig til enighed og opnå konsensus, siger det til mig. Har du lagt mærke til hvordan konklusionerne bruger ordet "konsensus" og ikke "flertal"? det har du "åbenbart" ikke bidt dig mærke i. TorbenTT (diskussion) 22. apr 2015, 13:28 (CEST)
Slettediskussionen består af to dele: man kan med sin stemme markere hvilken løsning, man ønsker (fx slet, behold, sammenskriv), og man kan argumentere for sin holdning for at påvirke andres holdning. Som regel opnås der bred enighed om resultatet, men det sker ofte, at der ikke opnås fuld enighed. I så fald bliver det en afvejning, og EPO vurderede helt korrekt i det foreliggende tilfælde. Og så skal du forøvrigt ikke fortælle mig hvad, jeg fatter eller ikke fatter! Rmir2 (diskussion) 22. apr 2015, 13:39 (CEST)
OK det skal jeg nok lade være med når du lader være med at fortælle mig om jeg har noget at klage over eller om jeg har sat mig i wiki eller ej. Respekt er gensidigt. Det har du åbentbart heller ikke fattet. TorbenTT (diskussion) 22. apr 2015, 13:42 (CEST)
Wiki har nogle regler til at afgøre uenighed. Nogen gange kommer man i mindretal og må leve med det. Ellers må man hellere lade være med at deltage. Så enkelt er det. Rmir2 (diskussion) 22. apr 2015, 13:47 (CEST)

En   Kommentar er ikke en stemme, hvis du mener at artiklen ikke skulle slettes burde du have brugt   Behold frem for at bruge   Kommentar --Zoizit (diskussion) 22. apr 2015, 14:14 (CEST)

Spørgsmålet er ikke om en blå skabelon kunne have gjort en forskel. Spørgsmålet er om det er tilstrækkeligt at skimte diskussionen og alene kigge efter på skabeloner. Det er ikke for meget at forlange at ham der konkludere læser diskussionen inden han konkluderer. Man kan ikke læse den ovenstående diskussion og med rimelighed konkludere at der er nogen form for enighed. At der kun er to stemme-skabeloner i en mellemlang diskussion med mange deltagere, taler også imod at der er nogen form for konsensus, det taler tværtimod for at der ikke er enighed om noget.
Det er selvfølgelig muligt at der er konsensus for at skabeloner og stemmer skal være eneafgørende. Det ville så være en overruling af politikken om konsensus og flertal som netop forudsætter at diskussionen læses igennem og argumenterne tillægges vægt når det skal afgøres om der er bred enighed. "I nogle tilfælde er det absolut nødvendigt at begrunde det; når man stemmer om en artikel bør slettes fordi den ikke hører hjemme på Wikipedia giver det ikke mening bare at stemme for at beholde, man må også forklare hvorfor. Sådanne begrundelser kan være afgørende for diskussioner; selv om der er et klart flertal for en indstilling kan en enkelt kommentar belyse temaet på en ny måde, som gør at man når en anden konklusion end det stemmetallene tilsiger."
At du er og Rmir2 prøver at vende det til et spørgsmål om min person med udsagn om hvad jeg burde have gjort eller hvad jeg må leve med er komplet usagligt. EPO's vurdering - og det er en vurderingssag som Rmir2 rigtigt påpeger, ikke en optælling - er forkert. Der var ikke bred enighed om at artiklen skulle slettes. mvh. TorbenTT (diskussion) 22. apr 2015, 15:49 (CEST)
Du behøver ikke at leve med noget som helst. Du kan jo oprette et gendannelses forslag. Jeg ser i øvrigt ikke noget forkert i EPO´s fremgangsmåde. Det er mange argumenter og forklaringer, men reelt har kun 2 tilkendegivet deres mening og den har EPO fulgt. Hvad skulle han ellers have gjort. Hvis han havde konkluderet behold fordi argumenterne tydede på det og ignoreret de 2 eneste klare meningstilkendegivelser, hvad tror du så der var sket. --Savfisk (diskussion) 22. apr 2015, 23:48 (CEST)
Tilbage til siden »Oslo Law Review«.