Diskussion:Rosa Lund

Seneste indlæg: for 2 år siden af Eldhufvud i emnet Forslag om at forkorte afsnit om Lunds dom
Folketinget Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketinget, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketingsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Er der nogen der har en kilde til udsagnet om at VUs uddannelsesudvalg er ved at behandle planer om en ny organisation for gymnasieelever? (Skrev 217.157.193.41 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg har indsat "kilde mangler", så finder den, der har skrevet det, måske sin kilde frem. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 25. mar 2007 kl. 14:44 (CEST)

Notabilitet redigér

Vil RedRevolution ikke venligst gøre rede for hvorfor en formand for en stor interesseorganisation og tidligere talsmand for en bevægelse der arrangerede demonstrationer med tusinder af deltagere ikke har relavans? (Skrev 217.157.193.41 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Enig med forrige skribent, det er mig ubegribeligt at denne artikel skulle være irrelevant. --Pelle Dam 22. jun 2007, 20:39 (CEST)
Personligt må jeg nok erklære mig enig i, at formanden for DGS har encyklopædisk relevans. Det ville dog være ønskeligt, hvis der stod mere. Det er næppe særligt interessant med aktiviteterne på gymnasiet, så noget om rollen hos DGS. --|EPO| 22. jun 2007, 20:43 (CEST)
Bruger:Pelle Dam og Rosa Lund ser ud til at kende hinanden, de har skrevet en leder sammen: [1], han er desuden også næstformand i dgs, jeg tror ikke han er den rette til at afgøre notabilitet. Nanna Westerby er også oprettet af ham. --Morten LJ 28. jun 2007, 09:12 (CEST)

Forslag om at forkorte afsnit om Lunds dom redigér

Hvor meget er det relevant at skrive om RL's dom? Jeg mener, at selve omtalen af dommen og dens baggrund er relevant, men at den nuværende efterfølgende tekst med senere kommentarer hertil fra 2012 og 2021 fra både RL og folk fra den modsatte side af Folketinget ikke er encyklopædisk relevante og bør slettes. Generelt mener jeg ikke, at politikeres udtalelser om en politisk modstander er encyklopædisk relevante, medmindre disse udtalelser i sig selv har fået direkte konsekvenser for nogen af parterne eller er blevet ikoniske/kendetegnende for vedkommende. Poul Nyrups bemærkning i sin tid om, at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerene, er et eksempel på en kommentar, som virker relevant i sig selv at beskrive på dawp, fordi den er blevet så kendt, men den slags tilfælde er sjældne, og kriteriet er vist ikke opfyldt her. Hvis en uafhængig forsker som en juridisk professor eller lignende har karakteriseret RL's senere udtalelser som iøjnefaldende eller problematiske, kunne det være mere relevant, men at politiske modstandere kritiserer hinanden, er der ikke noget bemærkelsesværdigt ved.

Det er et tilbagevendende problem, at politiske portrætter på dawp ofte bliver gjort til genstand for enten skønmaling fra tilhængeres side eller nedgøring fra modstanderes side i strid med WP:POV. En variant heraf er, at man udnytter artikler om andre politikere og sager til at skaffe omtale af sine egne favoritter. Mit indlæg her er delvis motiveret af, at de to brugerprofiler, der henholdsvis har indskrevet og genindsat kommentarer fra Nye Borgerlige i det nævnte afsnit, Bruger:LatteDK og Bruger:Marginataen, i deres redigeringsmønster konsekvent fjerner eller nedtoner kritik af Nye Borgerlige og dette partis politikere og omvendt er flittige til at indsætte og udvide omtale af samme parti og dets politikere i andre artikler. Det nævnte afsnit her er netop et eksempel herpå. Det virker ikke helt uproblematisk i forhold til reglerne i WP:SELV.

Hvad mener andre brugere om den vægt, politiker-kommentarudvekslingerne har i nærværende artikel? --Økonom (diskussion) 4. jan. 2022, 09:32 (CET)Svar

Du har åbenlyst ret. At citere udtalelser i en folketingsdebat bringer diskussionen ind på Wikipedias sider. Wikipedia er ikke et debatforum, men en encyklopædi, derfor er politikerkommentarudvekslingerne blevet slettet. Eldhufvud (diskussion) 4. jan. 2022, 10:38 (CET)Svar
Helt enig i, at kommentarerne fra politiske modstandere er irrelevante i den konkrete sammenhæng, og også helt enig i de mere generelle betragtninger om skønmaleri/smuds i politikerbiografierne. Om den konkrete "sag" med Rosa Lund er jeg ikke så sikker på, at den som sådan har præget hendes karriere, men det må andre vurdere. --Pugilist (diskussion) 4. jan. 2022, 10:44 (CET)Svar
Det er en balance. Vi mangler jo ikke plads så jeg mener, at så længe der er fornuftige overskrifter så man let kan finde det man leder efter og så længe det er afblanceret og verificerbart, så synes jeg ikke det er et stort problem, at der er en længere omtale af forskellige ting. Vi kan jo have et afsnit om tilhængere og et afsnit om modstandere så vil begge sider komme til orde/udtryk. Den konkrete udtalelse synes jeg dog ikke er super vigtig så jeg vil ikke protestere over sletningen. --MGA73 (diskussion) 4. jan. 2022, 16:28 (CET)Svar
Jeg er enig i, at længere artikler ikke i sig selv er et problem, tværtimod. Men neutralitet handler bl.a. også om, at de forskellige aspekter i en artikels emne skal have en korrekt vægtning i forhold til hinanden, jf. WP:UNDUE og sætningen herfra: "For eksempel kan debat om isolerede begivenheder, dårlig omtale eller nyhedsartikler måske nok verificeres og være upartiske, men stadigvæk være ude af proportioner med den overordnede betydning for artiklens emne". I den forbindelse er det problematisk, når politiker-artikler fyldes med detaljer om særlige sager, som virker som om, de er indsat af andre grunde, fx for at fremhæve andre politikere, end at give et nøgternt indtryk af den portrætterede persons samlede virke. Men disse mere principielle aspekter er måske mere velegnede til en diskussion på Landsbybrønden på et tidspunkt. Det lader til, at der er konsensus i den konkrete sag her. Økonom (diskussion) 7. jan. 2022, 16:34 (CET)Svar

Det har absolut intet med "unødig miskreditering" at gøre. Rosa Lund har fået en plettet straffeattest som det fremgår af kilden. Hvis man skulle vælge imellem at nævne de 750 kr. eller straffeattesten, ville man helt klart tage straffeattesten, da det er det mest bemærkelsesværdige. Jeg ønsker blot at det skal stå som i min sidste redigering. Det er en uskik på den måde at forsøge at beskytte politiske venner mod imperisk fakta. LatteDK (diskussion) 28. apr. 2022, 23:19 (CEST)Svar

Får man en bøde er man blevet straffet. De fire tilføjede ord "samt en plettet straffeattest" er derfor en tautologi, et unødigt udsagn, der på dobbelt måde udsiger et og det samme. Eldhufvud (diskussion) 30. apr. 2022, 17:08 (CEST)Svar
Tilbage til siden »Rosa Lund«.