Diskussion:Skydeskivemodellen

Sletningsforslag: Skydeskivemodellen

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Siden 11. marts 2015 har Skydeskivemodellen haft skabelonen {{Notabilitet}} påsat, derfor bør det afgøres om den skal slettes. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 15. apr 2015, 17:31 (CEST)

  •   Behold. Rimelig kendt model. Almindelig del af pensum på handelsgymnasiet. Burde være nok. mvh TorbenTT (diskussion) 15. apr 2015, 18:34 (CEST)
  •   Slet - vi skal ikke være en liste for HHpensum. Hvis der er videnskabelige analyser eller tilsvarende, kan emnet måske omtales, ellers ikke. Rmir2 (diskussion) 15. apr 2015, 19:13 (CEST)
    • Og hvorfor skal vi så ikke det? Hvis det inkluderes i pensum i gymnasierne har det almen interesse og er notabelt. TorbenTT (diskussion) 15. apr 2015, 19:16 (CEST)
  • Hvis det er andet og mere end et skolepædagogisk fif, så findes der naturligvis også kvalificerede faglige undersøgelser. Rmir2 (diskussion) 15. apr 2015, 19:21 (CEST)
  • Selv hvis det kun er et skolepædagogisk fif, så er det notabelt som et sådant. TorbenTT (diskussion) 15. apr 2015, 19:32 (CEST)
  •   Slet - I betragning af at artiklen om Markedsføring kun en stub, så virker denne artikel meget malplaceret. Med mindre emnet kan skrives ind i en eksisterende artikel bør den slettes. --Savfisk (diskussion) 15. apr 2015, 19:40 (CEST)
    • Så fordi at det enormt store emne markedsføring på alle fronter er fattigt beskrevet her bør vi ikke have artikler om enkelte markedsføringsemner, teorier, analysemodeller inden for markedsføring? Besynderlig argumentation. TorbenTT (diskussion) 15. apr 2015, 19:46 (CEST)
      • Næh, for artiklen fremstår jo som en slags ordforklaring. Ikke meget teori her. Så er det bedre at undvære indtil nogen kommer forbi og bidrager med lidt mere kød. --Savfisk (diskussion) 15. apr 2015, 20:07 (CEST)
  •   Behold - Som TorbenTT. At der er andre artikler der kan forbedres, ændrer ikke heri. --Pugilist (diskussion) 16. apr 2015, 07:16 (CEST)
  •   Behold - Ok lille artikel, - erhvervsstof er vigtigt at have med. - Nico (diskussion) 16. apr 2015, 07:41 (CEST)
  •   Kommentar - I virkeligheden er dette emne en del af det, der normalt kaldes markedsanalyse, hvilket emne naturligvis er notabelt og som vi helt mangler en artikel om (det er ikke det samme som markedsføring). Derimod stiller jeg mig tvivlende over for, om udtrykket "skydeskivemodellen" anvendes uden for handelsskolejargon. Som sagt: der findes næppe noget fagvidenskabeligt om det. Derfor mener jeg, at hele emneområdet hører hjemme under markedsanalyse. Rmir2 (diskussion) 16. apr 2015, 09:18 (CEST)
  •   Kommentar Vi mangler også en artikel om Keltisk musik (69 indgående links), men det får os ikke til at slette de artikler vi har om komponister og artister indenfor keltisk musik. Vi kan være enige i, at det systematisk ville være hensigtsmæssigt at skrive Wikipedia med overbegreberne først, men får en bruger lyst til at skrive om et fænomen, forinden der er en artikel om overbegrebet, så mener jeg ikke, at der er grundlag for at slette. Det er blot et spørgsmål om, hvorvidt Skydeskivemodellen i sig selv er notabel eller ej. Det er ikke et krav, at et fænomen er fagvidenskabeligt beskrevet. --Pugilist (diskussion) 16. apr 2015, 16:04 (CEST)
Jeg kan godt følge dine argumenter og er stort set enig. Jeg har ikke gode forudsætninger for at vurdere notabiliteten, men hæfter mig ved at Rmir2 tvivler på den og dette sammenholdt med artiklen lave kvalitet får mig til at stemme for at slette. Jeg er ikke tilhænger af stubbe som ligger på kanten mht. notabilitet eller encyklopædisk relevans. Så er det bedre at skrive det ind artiklen om markedsføring og så i givet fald skille underemnet ud i en separat artikel senere, hvis det kommer så langt. --Savfisk (diskussion) 17. apr 2015, 00:37 (CEST)
  •   Behold - Hm, en besynderlig diskussion jeg her er faldet over. Jeg kan forstå at der i sagens natur i ny og næ må opstå uenighed om hvorvidt et givent opslag skal slettes, men at et a la dette er anledning til en sådan debat forekommer mig ganske uforståelig. Jeg spørger mig selv om hvor meget der ellers filtreres fra på tilsvarende vis? Nu plejer jeg ganske vist ikke deltage i sådanne redaktionelle ting (og forventer egentlig heller ikke at gøre det fremover), så der kan jo være noget jeg har overset, men i forhold til at dette handler om opbygning af "Den største encyklopædi i historien både i bredden og i dybden", har jeg svært at se forbindelsen mellem mål og middel - selv når begrebet 'notabilitet' er med inde i billedet. Nå, bare mit lille pip. SejHing (diskussion) 16. apr 2015, 16:14 (CEST)
  •   Behold - Det er ikke denne artikels skyld, at hele området vedrørende konkurrentidentifikation og konkurrentanalyse generelt (competitor analysis) ikke er beskrevet på dansk wiki. Der undervises i denne model på de danske erhvervsskoler, baseret på en lærebog fra 2005 ("Afsætning, niveau B") og her er man så startet med at beskrive et hjørne af konkurrentanalyse-begrebet. Selve skydeskivemodellen er svær at genfinde i international litteratur - der findes mange andre modeller med samme formål - men det gør den da ikke mindre notabel herhjemme. --Rsteen (diskussion) 16. apr 2015, 18:26 (CEST)
Til Rsteen: jeg vil gerne præcisere, at jeg naturligvis ikke anser emnet som sådant som irrelevant. Hvad jeg bestrider er brugen af et - øjensynligt internt - begreb som overskrift på en artikel i et opslagsværk. Teksten kan - i let omskrevet tilstand - formentlig udmærket indgå som en del af teksten i en artikel om markedsanalyse. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 16. apr 2015, 19:58 (CEST)
 Konklusion:
Bred enighed om at beholde artiklen. --|EPO| COM: 20. apr 2015, 14:20 (CEST)
Tilbage til siden »Skydeskivemodellen«.