Talord
Numeralier, ental numerale (latin numerus 'tal') eller talord er en ordklasse, der betegner det nøjagtige antal (mængdetal eller kardinaltal) eller den nøjagtige placering i en række (ordinaltal eller ordenstal). F.eks. hhv. én, to, tre og første, anden, tredje.
Der findes flere talsystemer, hvoraf denne artikel kun opererer inden for titalssystemet (det decimale talsystem), som er det, vi normalt bruger.[kilde mangler]
Alt efter sproget kan numeralier opføre sig morfologisk og syntaktisk som substantiver eller som adjektiver. I det første tilfælde vil det ord, som numeralet kvalificerer, f.eks. stå i genitiv eller styres af en præposition. I det andet tilfælde er numeralet enten ubøjeligt eller bøjet i køn, tal og kasus som det ord, det lægger sig til (i det omfang det pågældende sprog har disse bøjninger).[kilde mangler]
De germanske sprog, hvortil dansk hører, har valgt den sidste strategi. På dansk og tysk er det kun det første talord,[kilde mangler] der bøjes, men på islandsk bøjes tillige tallene "to", "tre" og "fire" i køn, tal og kasus: tveir, tvær, tvö; þrír, þrjár, þrjú; fjórir, fjórar, fjögur. På græsk (både klassisk græsk og nygræsk) bliver de første fire talord ligeledes bøjet, mens det på latin kun er de første tre.
Danske talord deler den særhed med tysk, hollandsk og norsk rigsmål at tierne og enerne nævnes i omvendt orden, altså enogtyve frem for *tyve-en.[kilde mangler]
Talordet halvanden, 1.5, er afledet af grundtallet (anden) minus en halv. De tilsvarende talord halvtredje (2.5) og halvfjerde (3.5) bruges ikke i dag, men indgår implicit i det vigesimale system som beskrives nedenfor.
Talordene fra 50 til 90 er (i lighed med de franske talord for 80 og 90) baseret på et vigesimalt system, som ikke kendes fra de øvrige skandinaviske sprog. Det vil sige at tyve bruges som base: tres (kort for tre-sinds-tyve, egl. 3 gange 20, idet ordet sind betyder gange), og halvtreds (kort for halvtredje-sinds-tyve, dvs. 2.5 gange 20), og tilsvarendede firs (kort for fire-sinds-tyve) og halvfjerds (for halvfjerde-sinds-tyve). Den lange form, som slutter på -indstyve, bruges nu kun sjældent i dagligsproget i kardinaltal, men anvendes stadig hyppigt i ordinaltal, sammenlign fx to-og-halvtreds og to-og-halvtredsindstyvende.
De fleste danske talord kan spores tilbage til en protoindoeuropæisk oprindelse.[1]
BøjningRediger
På dansk bøjes en/et og anden/andet efter grammatisk køn. Derudover kan danske talord bøjes til ejefald omend denne form sjældent ses. I Elementær Dansk Grammatik giver Paul Diderichsen eksemplet "Een Mands Kræfter kan udrette mere end tos."[2]Det Centrale Ordregister angiver normalt både ikke-ejefald- og ejefald-formen.[3]
Latinske talordRediger
På latin forekommer talordene i flg. rækker.[4]
| Arabertal | Romertal | Kardinaltal | Ordinaltal | Distributivtal | Multiplikativtal |
|---|---|---|---|---|---|
| Mængdetal | Ordenstal | Fordelingstal | Taladverbier | ||
| 1 | I | unus, -a, -um (en) | primus, -a, -um (første) | singuli, -ae, -a (en hver) | semel (en gang) |
| 2 | II | duo, -ae, -o (to) | secundus, -a, -um (anden) | bini (to hver) | bis (to gange) |
| 3 | III | tres, tria (tre) | tertius (tredje) | terni, trini (tre hver) | ter (tre gange) |
| 4 | IV | quattuor (fire) | quartus (fjerde) | quaterni (fire hver) | quater (fire gange) |
etc.
ReferencerRediger
- ^ Błażej Garczyński (1. december 2014), "A Short Research in Danish Cardinal and Ordinal Numerals on Indo-European Background", Folia Scandinavica Posnaniensia, 16 (1): 17-40, doi:10.1515/FSP-2015-0002, Wikidata Q113546307
- ^ Paul Diderichsen (1962), Elementær Dansk Grammatik, København: Gyldendal, s. 59, ISBN 978-87-00-89131-9, OCLC 1075197502, OL 21137910M, Wikidata Q79241347
- ^ Se eksempelvis "fire" https://ordregister.dk/id/COR.01549
- ^ Povl Hyllested & Ulf Østergaard: Latinsk grammatik. Schultz, Kbh. 1966. §54.