Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner[1]. På dansk kan et substantiv være enten intetkøn eller fælleskøn f.eks. et hus eller en bil.
En særlig form for navneord er egennavne (proprier). Navneord, der ikke er egennavne, kaldes fællesnavne (appellativer).
Bøjningsformer redigér
I det danske sprog har de fleste substantiver otte bøjningsformer, sammenfattet ved:
Tal redigér
- ental (latin singularis)
- flertal (latin pluralis)
Bestemthed redigér
- ubestemt
- bestemt
Fald redigér
- navnefald (latin nominativ)
- ejefald (latin genitiv)
Køn redigér
Eksempel redigér
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | |
| Ental | Navnefald | Bil | Bilen |
| Ejefald | Bils | Bilens | |
| Flertal | Navnefald | Biler | Bilerne |
| Ejefald | Bilers | Bilernes | |
| intetkøn | Ubestemt | Bestemt | |
| Ental | Navnefald | Hus | Huset |
| Ejefald | Hus' | Husets | |
| Flertal | Navnefald | Huse | Husene |
| Ejefald | Huses | Husenes | |
redigér
Mennesker redigér
- dreng/pige
- barn/baby
Dyr redigér
- hest
- fugl
- mus
- skildpadde
Ting redigér
- fotografi
- mobiltelefon
Begreber redigér
- forelskelse
- kærlighed
- venskab
Substantivfraser redigér
Navneord kan indgå i bestemte syntaktiske konstruktioner (substantivfraser, nominalfraser) hvor de kan fungere som kerne. Andre ord lægger sig altså til navneordet og er med til at danne én enhed der henviser til en referent. Selve navneordet betegner visse egenskaber ved en entitet, og flere egenskaber kan tilføjes ved hjælp af tillægsord sådan at entitetstypen indsnævres eller præciseres. Substantivfrasen kan også indeholde mængdeangivende elementer (kvantifikatorer) i form af talord, ord som meget og lidt eller mængdeangivelser som en liter og en kop. Bestemthed er også en egenskab ved frasen som helhed der påvirker formen på både navneord, tillægsord og kendeord. Indenfor en substantivfrase er der typisk kongruens mellem tillægsord og navneord, men et talord kan også kræve at navneordet står i flertal[1].
Retskrivning redigér
I dansk retskrivning indtil 1948 blev der anvendt stort begyndelsesbogstav i alle navneord. Denne praksis havde også tidligere, under indflydelse af det tyske sprog, været i brug i norsk og svensk. Af nutidens europæiske sprog er det kun letzeburgsk og tysk, der stadig anvender store begyndelsesbogstaver i navneord.
Se også redigér
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Referencer redigér
- ^ a b Elisabeth Engberg-Pedersen; Kasper Boye; Peter Harder (2019), Semantik, Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-3297-9, Wikidata Q82004418
Eksterne henvisninger redigér
- I Den Danske Online-ordbog kan man foretage søgninger udelukkende på navneord.
- På den danske Wiktionary kan man finde liste af navneord.