Domssamling

En domssamling er en organiseret samling af domme, kendelser og andre afgørelser afsagt af domstole eller andre myndigheder med kompetence til træffe retligt bindende afgørelser. Formålet med en domssamling er at give læseren et overblik over retspraksis på et givent område eller hos en bestemt domstol eller myndighed. I mange retssystemer sker henvisninger til og omtale af afgørelser ved henvisning til det sted, afgørelsen er bragt i en domssamling.

Ud over at gengive selve afgørelsens indhold, vil domssamlinger ofte indeholde supplerende information om afgørelsen, såsom et domshoved der kort beskriver sagens genstand samt afgørelsens indhold og præmisser, sags-, stikords- og lovregistre, der gør det muligt at fremfinde afgørelser om bestemte emner eller bestemte lovbestemmelser, og henvisninger til andre afgørelser og litteratur der beskæftiger sig med det samme emne som en afgørelse.

Udgivelsen af domssamlinger kan være foranstaltet af staten, for eksempel af den domsstol hvis afgørelser er indeholdt i domssamlingen, eller af private virksomheder eller foreninger, for eksempel et juridisk forlag eller en sammenslutning af dommere eller advokater. Tidlige engelske og amerikanske domssamlinger blev udarbejdet af enkeltpersoner og var navngivet efter dem.

Domssamlinger spiller en fremtrædende rolle i common law-lande, hvis retssystemer i høj grad bygger på praksis, men forefindes også i civil law og blandede retssystemer.

Domssamlinger efter landRediger

DanmarkRediger

Afskrifter af domme afsagt af Kongens Retterting og lavere retsinstanser i 1500-tallets Danmark blev optaget i private domssamlinger, der i dag udgør en væsentlig kilde til datidens retspraksis.[1] Tamm beskriver disse domme som "ikke altid de juridisk mest interessante", udvalgt efter en uigennemskuelig metodik, og sjældent karakteriserbare som præjudikater.[1] De første udgivne domssamlinger blev udgivet "i tilknytning til akademiet i Sorø af Hans Nicolai Nissen" fra 17911805/6.[2][3] Den første var Sjællandsfar Landstings Efterretninger[4] (1791–95), der oprindeligt blev udgivet af Adam Gottlob Kraft men overladt til Nissen efter et par år,[5] hvorefter kom Sjællandsfar Landstings Tidende (17961804/5), der blev redigeret og udgivet af Nissen sideløbende med Themis (1796–1805/6).[2][3] En række andre domssamlinger blev udgivet i tilknytning til bestemte domsstole og landsting i slutningen af denne periode.[5]

Ved overgangen fra 1700- til 1800-tallet begyndte domssamlingerne at udkomme som dele af juridiske tidsskrifter der også indeholdte afhandlinger og andet retsvidenskabeligt stof,[6] hvilket Andersen, Kjær og Vogt tilskriver A.S. Ørsted.[7] Ørsted var involveret i udgivelsen af Juridisk Månedstidende (180203) som stifter, Juridisk Arkiv (1803–11) hvor han afløste Christian Krohg som leder, Nyt Juridisk Arkiv (181220) og Juridisk Tidsskrift (1820–43), som Ørsted dog ophørte med at bidrage til i 1826 som følge af at han af kongen blev pålagt at ophøre med sin forfattervirksomhed.[8]

I 1839 udkom Juridisk Ugeskrivt, omdøbt til Nyt Juridisk Ugeskrift i 1869, for første gang.[9] Der var tale om en ren domssamling uden videnskabelige afhandlinger.[10] Da Nyt Juridisk Tidsskrift (184245), udgivet af Andreas Lorentz Casse, ophørte, var der ikke længere nogen domssamlinger der blev bragt sammen med retsvidenskabelige afhandlinger,[10][11] og ingen periodisk udgivelse af retsvidenskabelige afhandlinger i det hele taget.[12] I 1857 udkom Højesteretstidende, en samling af domme fra Højesteret udgivet af Højesterets protokolsekretærer, for første gang.[13] Sø- og Handelsretstidende, der indeholdt domme fra Sø- og Handelsretten, udkom første gang i 1862.[14]

 
Indbundne eksemplarer af Ugeskrift for Retsvæsen.

Som svar på den manglende periodiske udgivelse af retsvidenskabelige afhandlinger påbegyndte C.C.V. Nyholm og Peter Schjørring udgivelsen af Tidsskrift for Retsvæsen i 1863.[15] Der var tale om et rent retsvidenskabeligt tidsskrift der ikke indeholdte en domssamling.[16] Tidsskriftet blev dog kun udgivet til og med 1866, hvorefter Nyholm og Schjørring i 1867 meddelte at de var indtrådt som medarbejdere på det nye Ugeskrift for Retsvæsen, redigeret af P. Casse og J.H. Mundt, der både ville bringe en domssamling og retsvidenskabelige afhandlinger.[17] Iflg. Andersen var udgivelsen af Ugeskriftet motiveret af et ønske om at "tage konkurrencen op med"[18] Nyt Juridisk Ugeskrift, hvis domssamling Mundt mente "lod saameget tilbage at ønske".[18]

Nyt Juridisk Ugeskrift ophørte i 1875.[19] I 1928 udkom Vestre Landsrets Tidende, redigeret af dommere ved Vestre Landsret, for første gang.[14]

I 1935 udkom Juristens Domssamling, der blev udgivet af Juristforbundet i tilknytning til fagbladet Juristen, for første gang.[14] Samlingen skilte sig ud ved at indeholde domme fra byretterne, et område der generelt ikke blev dækket af Ugeskrift for Retsvæsen.[20]

I 1951 rettede W.E. von Eyben en kritik imod den dagældende publiceringspraksis hos domssamlingerne.[21] Ét af kritikpunkterne var hvad von Eyben kaldte "dobbeltdækning"; publicering af de samme afgørelser i forskellige domssamlinger.[22] Som løsning på denne kritik foreslog han, at Højesteretstidende, Vestre Landsrets Tidende og Sø- og Handelsretstidende udgik som særskilte domssamlinger, og at man i stedet koncentrerede sig om udgivelsen af én samlet domssamling.[23][24] Iflg. Andersen førte denne kritik til, at Højesteretstidende, Vestre Landsrets Tidende og Juristens Domssamling ophørte i 1958,[25] og at udgiverne herefter "[koncentrerede] deres domsoffentliggørelse i Ugeskrift for Retsvæsen"[26] fra årgang 1959.[27] Sø- og Handelsretstidende blev fortsat udgivet indtil 1968.[28]

Ved siden af de generalistiske domssamlinger blev der i løbet af det 20. århundrede udgivet specialiserede domssamlinger. Ud over Sø- og Handelsretstidende, fandtes blandt andet Den faste voldgiftsrets kendelser og Arbejdsrettens domme, der bragte afgørelser fra Arbejdsretten, samt Grundejernes domssamling og Kendelser om fast ejendom.[29]

USARediger

De første domssamlinger i USA var Reports of Cases Adjudged in the Superior Court from the year 1785 to May 1788, udgivet af Ephraim Kirby, og Judgements in the Admiralty of Pennsylvania udgivet af Francis Hopkinson, begge udgivet i 1789.[30] Den næste domssamling var Alexander J. Dallas' samling af afgørelser fra domstolene i Pennsylvania fra kolonitiden og tiden efter den amerikanske revolution (175489), Reports of Cases Ruled and Adjudged in the Courts of Pennsylvania Before and Since the Revolution, udgivet i 1790.[31] De følgende bind af samlingen inkluderede afgørelser fra Højesteret og samlingen fik navnet Reports of Cases Ruled and Adjudged in the Several Courts of the United States and of Pennsylvania held at the Seat of the Federal Government.[32]

KildehenvisningerRediger

  1. ^ a b Tamm 1992, s. 249.
  2. ^ a b Andersen 2013, s. 688. Se også Dahl 1917, s. 3.
  3. ^ a b Andersen 2013, s. 688 og Dahl 1917, s. 3 angiver divergerende sluttidspunkter for udgivelsen af Nissens tidsskrifter. Iflg. Andersen blev Sjællandsfar Landstings Efterretninger udgivet fra 179195, Sjællandsfar Landstings-Tidende fra 17961805 og Themis fra 1796–1805. Dahl angiver ikke nogen udtrykkelig ophørsdato for Sjællandsfar Landstings Efterretninger, sætter ophørsdatoen for Sjællandsfar Landstings-Tidende i 1804 og ophørsdatoen for Themis i 1806.
  4. ^ Titel som beskrevet af Andersen 2013, s. 688. Dahl 1917, s. 3 angiver den fulde titel som Samling af Efterretninger om det, som ved Siællands Landsting er foretaget i Aaret [årstal].
  5. ^ a b Dahl 1917, s. 3.
  6. ^ Dahl 1917, s. 3–4; Andersen 2013, s. 688.
  7. ^ Andersen 2013, s. 688; Andersen 2017, s. 3; Kjær & Vogt 2020, s. 206, 219.
  8. ^ Dahl 1917, s. 4–5; Andersen 2013, s. 688.
  9. ^ Dahl 1917, s. 5–6; Andersen 2017, s. 3.
  10. ^ a b Dahl 1917, s. 5–6.
  11. ^ Iflg. Dahl 1917, s. 6, fn. 1 bragte Nyt Juridisk Ugeskrift dog undtagelsesvis afhandlinger.
  12. ^ Nyholm & Schjörring 1863, s. I.
  13. ^ Dahl 1917, s. 6; Andersen 2017, s. 4; Søndergaard 1973, s. 2.
  14. ^ a b c Andersen 2017, s. 4; Søndergaard 1973, s. 2.
  15. ^ Dahl 1917, s. 2; Nyholm & Schjörring 1863, s. I.
  16. ^ Dahl 1917, s. 2.
  17. ^ Andersen 2017, s. 3; Nyholm et al. 1867, s. 1–4.
  18. ^ a b Andersen 2017, s. 3.
  19. ^ Dahl 1917, s. 6.
  20. ^ Andersen 2017, s. 4. Ugeskrift for Retsvæsen bragte dog undtagelsesvis byretsdomme. Eksempler fra perioden er UfR 1915.79 B og UfR 1919.898/2 B.
  21. ^ Andersen 2017, s. 4–5; von Eyben 1952.
  22. ^ Andersen 2017, s. 4–5; von Eyben 1952, s. 128–129.
  23. ^ Andersen 2017, s. 5; von Eyben 1952, s. 131.
  24. ^ Von Eyben foreslog også en ændring i hvordan Juristens Domssamling formidlede byretspraksis (von Eyben 1952, s. 131), men i stedet ophørte domssamlingen som led i koncentrationen af domspublicering i Ugeskrift for Retsvæsen nævnt i det følgende (Andersen 2017, s. 5).
  25. ^ Se Søndergaard 1973, s. 2.
  26. ^ Andersen 2017, s. 5.
  27. ^ Andersen 2013, s. 689; Andersen 2017, s. 5.
  28. ^ Søndergaard 1973, s. 2.
  29. ^ Søndergaard 1973, s. 2; Søndergaard 1983, s. 12.
  30. ^ Briceland 1972; Barnet 1913, s. 513–514; Ritz 1981, s. 298–299. Hvilken domssamling der kom først har været omdiskuteret (Cohen & Hamby 1981, s. 46, fn. 3, med henvisning til Hicks 1942, s. 132, fn. 4; Surrency 1981, s. 53.) Iflg. Ritz 1981, s. 299 med henvisning til Hicks 1942, s. 132, fn. 4, var Hopkinsons den første, men Surrency 1981, s. 53 beskriver nogenlunde samtidigt debatten som uafklaret.
  31. ^ Surrency 1981, s. 53; Cohen & Hamby 1981, s. 43; Bedard 2005, s. 22.
  32. ^ Cohen & Hamby 1981, s. 43; Bedard 2005, s. 22.

KildefortegnelseRediger