Wikipedia

Domssamling

En domssamling er en organiseret samling af domme, kendelser og andre afgørelser afsagt af domstole eller andre myndigheder med kompetence til træffe retligt bindende afgørelser. Formålet med en domssamling er at give læseren et overblik over retspraksis på et givent område eller hos en bestemt domstol eller myndighed. I mange retssystemer sker henvisninger til og omtale af afgørelser ved henvisning til det sted, afgørelsen er bragt i en domssamling.

Domssamlinger fra Tyskland (Entscheidungen des Bundesverfassungsgerichts), Storbritannien (Law Reports), Canada (Ontario Law Reports) og USA (United States Reports).

Ud over at gengive selve afgørelsens indhold, vil domssamlinger ofte indeholde supplerende information om afgørelsen, såsom et domshoved der kort beskriver sagens genstand samt afgørelsens indhold og præmisser, sags-, stikords- og lovregistre, der gør det muligt at fremfinde afgørelser om bestemte emner eller bestemte lovbestemmelser, og henvisninger til andre afgørelser og litteratur der beskæftiger sig med det samme emne som en afgørelse.

Udgivelsen af domssamlinger kan være foranstaltet af staten, for eksempel af den domstol hvis afgørelser er indeholdt i domssamlingen, eller af private virksomheder eller foreninger, for eksempel et juridisk forlag eller en sammenslutning af dommere eller advokater. Tidlige engelske og amerikanske domssamlinger blev udarbejdet af enkeltpersoner og var navngivet efter dem.

Domssamlinger spiller en fremtrædende rolle i common law-lande, hvis retssystemer i høj grad bygger på praksis, men forefindes også i civil law og blandede retssystemer.

Domssamlinger efter land redigér

Danmark redigér

Afskrifter af domme afsagt af Kongens Retterting og lavere retsinstanser i 1500-tallets Danmark blev optaget i private domssamlinger, der i dag udgør en væsentlig kilde til datidens retspraksis.[1] Tamm beskriver disse domme som "ikke altid de juridisk mest interessante", udvalgt efter en uigennemskuelig metodik, og sjældent karakteriserbare som præjudikater.[1] De første udgivne domssamlinger blev udgivet "i tilknytning til akademiet i Sorø af Hans Nicolai Nissen" fra 1791–1805/6.[2][3] Den første var Sjællandsfar Landstings Efterretninger[4] (1791–95), der oprindeligt blev udgivet af Adam Gottlob Kraft men overladt til Nissen efter et par år,[5] hvorefter kom Sjællandsfar Landstings Tidende (1796–1804/5), der blev redigeret og udgivet af Nissen sideløbende med Themis (1796–1805/6).[2][3] En række andre domssamlinger blev udgivet i tilknytning til bestemte domsstole og landsting i slutningen af denne periode.[5]

Ved overgangen fra 1700- til 1800-tallet begyndte domssamlingerne at udkomme som dele af juridiske tidsskrifter der også indeholdte afhandlinger og andet retsvidenskabeligt stof,[6] hvilket Andersen, Kjær og Vogt tilskriver A.S. Ørsted.[7] Ørsted var involveret i udgivelsen af Juridisk Månedstidende (1802–03) som stifter, Juridisk Arkiv (1803–11) hvor han afløste Christian Krohg som leder, Nyt Juridisk Arkiv (1812–20) og Juridisk Tidsskrift (1820–43), som Ørsted dog ophørte med at bidrage til i 1826 som følge af at han af kongen blev pålagt at ophøre med sin forfattervirksomhed.[8]

I 1839 udkom Juridisk Ugeskrivt, omdøbt til Nyt Juridisk Ugeskrift i 1869, for første gang.[9] Der var tale om en ren domssamling uden videnskabelige afhandlinger.[10] Da Nyt Juridisk Tidsskrift (1842–45), udgivet af Andreas Lorentz Casse, ophørte, var der ikke længere nogen domssamlinger der blev bragt sammen med retsvidenskabelige afhandlinger,[10][11] og ingen periodisk udgivelse af retsvidenskabelige afhandlinger i det hele taget.[12] I 1857 udkom Højesteretstidende, en samling af domme fra Højesteret udgivet af Højesterets protokolsekretærer, for første gang.[13] Sø- og Handelsretstidende, der indeholdt domme fra Sø- og Handelsretten, udkom første gang i 1862.[14]

 
Indbundne eksemplarer af Ugeskrift for Retsvæsen.

Som svar på den manglende periodiske udgivelse af retsvidenskabelige afhandlinger påbegyndte C.C.V. Nyholm og Peter Schjørring udgivelsen af Tidsskrift for Retsvæsen i 1863.[15] Der var tale om et rent retsvidenskabeligt tidsskrift der ikke indeholdte en domssamling.[16] Tidsskriftet blev dog kun udgivet til og med 1866, hvorefter Nyholm og Schjørring i 1867 meddelte at de var indtrådt som medarbejdere på det nye Ugeskrift for Retsvæsen, redigeret af P. Casse og J.H. Mundt, der både ville bringe en domssamling og retsvidenskabelige afhandlinger.[17] Iflg. Andersen var udgivelsen af Ugeskriftet motiveret af et ønske om at "tage konkurrencen op med"[18] Nyt Juridisk Ugeskrift, hvis domssamling Mundt mente "lod saameget tilbage at ønske".[18]

Nyt Juridisk Ugeskrift ophørte i 1875.[19] I 1928 udkom Vestre Landsrets Tidende, redigeret af dommere ved Vestre Landsret, for første gang.[14] Østre Landsrets Tidende blev bragt som en del af tidsskriftet Juridisk Tidsskrift fra 1915–36 og som selvstændig domssamling fra 1937–39.[20]

I 1935 udkom Juristens Domssamling, der blev udgivet af Juristforbundet i tilknytning til fagbladet Juristen, for første gang.[14] Samlingen skilte sig ud ved at indeholde domme fra byretterne (herunder boligretterne), et område der generelt ikke blev dækket af Ugeskrift for Retsvæsen.[21]

I 1951 rettede W.E. von Eyben en kritik imod den dagældende publiceringspraksis hos domssamlingerne.[22] Ét af kritikpunkterne var hvad von Eyben kaldte "dobbeltdækning"; publicering af de samme afgørelser i forskellige domssamlinger.[23] Som løsning på denne kritik foreslog han, at Højesteretstidende, Vestre Landsrets Tidende og Sø- og Handelsretstidende udgik som særskilte domssamlinger, og at man i stedet koncentrerede sig om udgivelsen af én samlet domssamling.[24][25] Iflg. Andersen førte denne kritik til, at Højesteretstidende, Vestre Landsrets Tidende og Juristens Domssamling ophørte i 1958,[26] og at udgiverne herefter "[koncentrerede] deres domsoffentliggørelse i Ugeskrift for Retsvæsen"[27] fra årgang 1959.[28] Sø- og Handelsretstidende blev fortsat udgivet indtil 1968.[29]

Ved siden af de generalistiske domssamlinger blev der i løbet af det 20. århundrede udgivet specialiserede domssamlinger. Ud over Sø- og Handelsretstidende, fandtes blandt andet Den faste voldgiftsrets kendelser og Arbejdsrettens domme, der bragte afgørelser fra Arbejdsretten, samt Grundejernes domssamling og Kendelser om fast ejendom.[30] I 1990'erne lancerede Forlaget Thomson, der på daværende tidspunkt stod for udgivelsen af Ugeskrift for Retsvæsen, en række nye specialistdomssamlinger, herunder Tidsskrift for Kriminalret og Miljøretlige Afgørelser og Domme.[31] Den eksisterende domssamling Fuldmægtigen blev i samme periode erhvervet af Thomson.[31] I 2013 blev domssamlingen Tidsskrift for Skatter og Afgifter køb af Karnov Group – der i mellemtiden havde overtaget Thomsons udgivelse af domssamlinger og i øvrigt udgiver Karnovs Lovsamling.[31]

Per 2010-11 var der ikke tradition for at bringe afgørelser fra internationale organer såsom EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Ugeskrift for Retsvæsen.[32] Miljøretlige Afgørelser og Domme har bragt domme fra begge domstole med relevans for miljøret,[33] og tidsskriftet EU-Ret og Menneskeret (etableret 1994) bringer referater af domstolenes afgørelser.[34]

USA redigér

De første domssamlinger i USA var Reports of Cases Adjudged in the Superior Court from the year 1785 to May 1788, udgivet af Ephraim Kirby, og Judgements in the Admiralty of Pennsylvania udgivet af Francis Hopkinson, begge udgivet i 1789.[35] Den næste domssamling var Alexander J. Dallas' samling af afgørelser fra domstolene i Pennsylvania fra kolonitiden og tiden efter den amerikanske revolution (1754–89), Reports of Cases Ruled and Adjudged in the Courts of Pennsylvania Before and Since the Revolution, udgivet i 1790.[36] De følgende bind af samlingen inkluderede afgørelser fra Højesteret og samlingen fik navnet Reports of Cases Ruled and Adjudged in the Several Courts of the United States and of Pennsylvania held at the Seat of the Federal Government.[37]

Kildehenvisninger redigér

  1. ^ a b Tamm 1992, s. 249.
  2. ^ a b Andersen 2013, s. 688. Se også Dahl 1917, s. 3.
  3. ^ a b Andersen 2013, s. 688 og Dahl 1917, s. 3 angiver divergerende sluttidspunkter for udgivelsen af Nissens tidsskrifter. Iflg. Andersen blev Sjællandsfar Landstings Efterretninger udgivet fra 1791–95, Sjællandsfar Landstings-Tidende fra 1796–1805 og Themis fra 1796–1805. Dahl angiver ikke nogen udtrykkelig ophørsdato for Sjællandsfar Landstings Efterretninger, sætter ophørsdatoen for Sjællandsfar Landstings-Tidende i 1804 og ophørsdatoen for Themis i 1806.
  4. ^ Titel som beskrevet af Andersen 2013, s. 688. Dahl 1917, s. 3 angiver den fulde titel som Samling af Efterretninger om det, som ved Siællands Landsting er foretaget i Aaret [årstal].
  5. ^ a b Dahl 1917, s. 3.
  6. ^ Dahl 1917, s. 3–4; Andersen 2013, s. 688.
  7. ^ Andersen 2013, s. 688; Andersen 2017, s. 3; Kjær & Vogt 2020, s. 206, 219.
  8. ^ Dahl 1917, s. 4–5; Andersen 2013, s. 688.
  9. ^ Dahl 1917, s. 5–6; Andersen 2017, s. 3.
  10. ^ a b Dahl 1917, s. 5–6.
  11. ^ Iflg. Dahl 1917, s. 6, fn. 1 bragte Nyt Juridisk Ugeskrift dog undtagelsesvis afhandlinger.
  12. ^ Nyholm & Schjörring 1863, s. I.
  13. ^ Dahl 1917, s. 6; Andersen 2017, s. 4; Søndergaard 1973, s. 2.
  14. ^ a b c Andersen 2017, s. 4; Søndergaard 1973, s. 2.
  15. ^ Dahl 1917, s. 2; Nyholm & Schjörring 1863, s. I.
  16. ^ Dahl 1917, s. 2.
  17. ^ Andersen 2017, s. 3; Nyholm et al. 1867, s. 1–4.
  18. ^ a b Andersen 2017, s. 3.
  19. ^ Dahl 1917, s. 6.
  20. ^ Lund 1950, s. 11.
  21. ^ Lund 1950, s. 11; Andersen 2017, s. 4. Ugeskrift for Retsvæsen bragte dog undtagelsesvis byretsdomme. Eksempler fra perioden er UfR 1915.79 B og UfR 1919.898/2 B.
  22. ^ Andersen 2017, s. 4–5; von Eyben 1952.
  23. ^ Andersen 2017, s. 4–5; von Eyben 1952, s. 128–129.
  24. ^ Andersen 2017, s. 5; von Eyben 1952, s. 131.
  25. ^ Von Eyben foreslog også en ændring i hvordan Juristens Domssamling formidlede byretspraksis (von Eyben 1952, s. 131), men i stedet ophørte domssamlingen som led i koncentrationen af domspublicering i Ugeskrift for Retsvæsen nævnt i det følgende (Andersen 2017, s. 5).
  26. ^ Se Søndergaard 1973, s. 2.
  27. ^ Andersen 2017, s. 5.
  28. ^ Andersen 2013, s. 689; Andersen 2017, s. 5.
  29. ^ Søndergaard 1973, s. 2.
  30. ^ Søndergaard 1973, s. 2; Søndergaard 1983, s. 12.
  31. ^ a b c Andersen 2017, s. 7.
  32. ^ Gøtze & Olsen 2010, s. 78-79; Gøtze & Olsen 2011.
  33. ^ F.eks. har domssamlingen bragt EU-Domstolens domme i sagerne C-202/94 (van der Feesten) og C-238/21 (Porr Bau) i hhv. MAD 1996.2 EUD og MAD 2022.171 EUD, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme i sagerne Guerra m.fl. mod Italien (1998) og Cordella m.fl. mod Italien (2019) i hhv. MAD 1998.7 EMD og MAD 2019.108 EMD.
  34. ^ Andersen 2017, s. 8. Se f.eks. Christoffersen 2022.
  35. ^ Briceland 1972; Barnet 1913, s. 513–514; Ritz 1981, s. 298–299. Hvilken domssamling der kom først har været omdiskuteret (Cohen & Hamby 1981, s. 46, fn. 3, med henvisning til Hicks 1942, s. 132, fn. 4; Surrency 1981, s. 53.) Iflg. Ritz 1981, s. 299 med henvisning til Hicks 1942, s. 132, fn. 4, var Hopkinsons den første, men Surrency 1981, s. 53 beskriver nogenlunde samtidigt debatten som uafklaret.
  36. ^ Surrency 1981, s. 53; Cohen & Hamby 1981, s. 43; Bedard 2005, s. 22.
  37. ^ Cohen & Hamby 1981, s. 43; Bedard 2005, s. 22.

Kildefortegnelse redigér

  • Andersen, Mads Bryde (2013). "Det juridiske tidsskrift". Tidsskrift for Rettsvitenskap. 126: 684-710. ISSN 0040-7143.
  • Andersen, Mads Bryde (2017). "Ugeskrift for Retsvæsen gennem 150 år". Ugeskrift for Retsvæsen. 2017B: 1-15. ISSN 0108-2353.
  • Barnet, Samuel (1913). "Reports and Some Reporters". American Law Review. 47: 481-527. ISSN 8755-481X.
  • Bedard, Laura A. (2005). "Creating and Maintaining Legal History Collections". Legal Reference Services Quarterly. 24 (3-4): 1-65. doi:10.1300/J113v24n03_01. ISSN 0270-319X.
  • Briceland, Alan V. (1972). "Ephraim Kirby: Pioneer of American Law Reporting, 1789". American Journal of Legal History. 16: 297-319. doi:10.2307/844864. ISSN 0002-9319.
  • Christoffersen, Jonas, red. (2022). EU-Ret og Menneskeret. 29 (3): 67-97.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Unavngivet tidsskrift (link)
  • Cohen, Morris L.; Hamby, Sharon (1981). "A Bibliography of the Early Reports of the Supreme Court of the United States". Legal Reference Services Quarterly. 1 (2-3): 43-144. doi:10.1300/J113v01n02_06. ISSN 0270-319X.
  • Dahl, Frantz (1917). "  Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere". Ugeskrift for Retsvæsen. 1917B: 1-28. ISSN 0108-2353.
  • von Eyben, W.E. (1952). ""Danske Domme". Reform af domssamlingerne. Grundlag for foredrag i Juridisk Forening i København den 26. november 1951". Ugeskrift for Retsvæsen. 1952B: 121-132. ISSN 0108-2353.
  • Gøtze, Michael; Olsen, Henrik Palmer (2010). "Offentliggørelse af domme". Ugeskrift for Retsvæsen. 2010B: 71-80.
  • Gøtze, Michael; Olsen, Henrik Palmer (2011). "Restrained Integration of European Case Reports in Danish Legal Information Systems and Culture". Nordic Journal of International Law. 80 (3): 279-294. doi:10.1163/157181011X581173.
  • Hicks, Frederick Charles (1942). Materials and Methods of Legal Research (3. rev. udgave). Lawyers Cooperative Publishing Company. OCLC 977475344.
  • Kjær, Morten; Vogt, Helle (2020). En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. Ex Tuto. ISBN 978-87-420-0031-1.
  • Lund, Torben (1950). Juridiske litteraturhenvisninger. Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
  • Nyholm, C.; Schjörring, P. (1863). "Forord". Tidsskrift for Retsvæsen. 1863: I-IV. OCLC 37217967.
  • Nyholm, C.; Schørring; Casse, P.; Mundt, J. H. (1867). Ugeskrift for Retsvæsen. 1867 (1-2): 1-4. ISSN 0108-2353.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Unavngivet tidsskrift (link)
  • Ritz, Wilfred J. (1981). "The Francis Hopkinson Law Reports". Law Library Journal. 74: 298-323. ISSN 0023-9283.
  • Surrency, Erwin C. (1981). "Law Reports in the United States". American Journal of Legal History. 25: 48-66. doi:10.2307/844997. ISSN 0002-9319.
  • Søndergaard, Jens (1973). Dansk juridisk bibliografi 1950-1971. København: Juristforbundets Forlag. ISBN 87-574-0120-9.
  • Søndergaard, Jens (1983). Dansk juridisk bibliografi 1972–1980. København: Juristforbundets Forlag. ISBN 87-574-0122-5.
  • Tamm, Ditlev (1992). "Kongen som dommer – rettertinget 1537-1660". Ugeskrift for Retsvæsen. 1992B: 241-250. ISSN 0108-2353.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Domssamling&oldid=11352263"