Erik Clausen
Erik Clausen (født 7. marts 1942 i København) er en dansk multikunster (musiker, skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter) og markant debattør på Venstrefløjen.
Erik Clausen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. marts 1942 (82 år) Glostrup |
Nationalitet | Dansker |
Beskæftigelse | Musiker, skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Rødekro Kulturpris (1997) Døssingprisen (2000) Statens Kunstfonds hædersydelse Nordisk Film Prisen (2000) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Karriere
redigérErik Clausen, der voksede op i Sydhavnen, er udlært maler og er nu kunstmaler og filminstruktør.
I en årrække var han en lovende cykelrytter sammen med Villy Skibby, men droppede cykling på eliteplan.[kilde mangler]
I 1960'erne var han utilfreds med de etablerede kunstgallerier og begyndte at udstille på gaden sammen med Leif Sylvester Petersen. Det blev under navnet Clausen & Petersen til gadecirkus og showbiz i det hele taget.
I kunsterkollektivet Røde Mor havde Erik Clausen en fremtrædende rolle som blandt andet sanger, og senere havde han en musikalsk karriere solo og i diverse konstellationer.
I 2023 blev Erik Clausen tildelt en Æresbodil for sit virke i og bidrag til dansk film.
I oktober 2023 udsendte forlaget People's bogen "Den Frigjorte - Erik Clausen, hans film og hvordan de blev til", skrevet af Anders Højberg Kamp og Michael Jensen, der gennemgik alle Clausens film. Bogen har, foruden hovedpersonen selv, cirka 100 forskellige kilder der alle har arbejdet med Erik Clausens film foran eller bag kameraet. Bogen fik en positiv modtagelse og rosende ord med på vejen.
Musikalsk karriere
redigér Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
I Røde Mors Rock Cirkus var Erik Clausen blandt andet recitør og live også en slags konferencier. Han kan høres på nummeret Bolighaj fra albummet Hjemlig Hygge fra 1976. Samt ses i den tilhørende video.
I musikalske sammenhænge har Clausen største succes nok været[hvem mener det?] hittet Mormors kolonihavehus fra 1978 som han skrev teksten til.[1]
Det blev også til en del pladeudgivelser både solo og med Leif Sylvester Petersen.
Desuden har Erik Clausen skrevet flere sangtekster til og med Kim Larsen, herunder de to hits Rita (Maj '45) og Vi Er Dem (de andre ikke må lege med).
Filmisk karriere
redigérLivet som gøgler og artist blev foreviget i den meget selvbiografiske film Cirkus Casablanca. Med den gjorde Erik Clausen status og brugte nu mere tid på at arbejde som maler.[bør uddybes]
TV-show
redigérI starten af 1990'erne blev vist en række tv udsendelser, Clausen & Hausgaard, hvor Erik Clausen blev sat sammen med den diametralt modsatte, sindige nordjyske sanger / entertainer Niels Hausgaard. Udsendelserne ramte noget i tiden og blev en kæmpe succes. I dag har de kultstatus.[kilde mangler]
Filmisk karriere
redigérErik Clausen har arbejdet en del sammen med sangeren Kim Larsen, blandt andet i filmen Midt om natten. Filmen blev filminstruktøren Erik Ballings sidste, før han trak sig tilbage. Erik Clausen har også været på scenen i Kim Larsens Cirkus Himmelblå samt ved et utal af andre koncerter, hvor Erik Clausens talent for at tale meget, hurtigt og præcist er kommet til udtryk.
Erik Clausen har flere gange benyttet Kim Larsen til at skrive musik til sine film.[kilde mangler]
Politisk kunst
redigérKlassekamp er den røde tråd i mange af Erik Clausens film: Den lille lille mand mod kapitalismen. I langt de fleste film har Erik Clausen skrevet en rolle til sig selv. Han praktiserer med glæde begge dele.[kilde mangler]
Erik Clausen har været formand for LO's Kulturelle Vismandsråd, formand for Billedkunstnernes Forbund, modtog Jytte-prisen, HK's kommunale Landsforenings Biblioteksudvalgs kulturpris i 1992, Paul Hammerich-Prisen i 1999, Døssingprisen 2000 og Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen i 2001.
Erik Clausen var tidligere aktiv i Danmarks Kommunistiske Parti, men forlod senere partiet med henvisning til topstyringen: "Her havde man et forhold til kritik som det nonnen havde til sømanden. I stedet for at tage ved lære af det bedste i eurokommunismen opererede man i DKP så kraftigt med et falsk loyalitetsbegreb, at partiet totalt mistede sin troværdighed. Selv meldte jeg mig ud, og andre foretrak at blive smidt ud."[2]
I 2000 blev Erik Clausen modvilligt optaget i Kraks Blå Bog. Han udtalte i den forbindelse, at han anså "dens hensigter og dens mentalitet så langt fra det, som jeg arbejder med og står for", og kaldte den for "en elitær fedterøvsbog".[3]
Han medvirkede på Bikstok Røgsystems "Fabrik" fra 2005, hvor han i slutningen af sangen reciterede tekster om arbejderklassen og fabrikker.[4][5] Sangen peakede som #1 på Tracklisten.[6]
Diskografi
redigérUdvalgte film som skuespiller
redigér- Mig og Charly (1979)
- Cirkus Casablanca (1981)
- Felix (1982)
- Rocking Silver (1983)
- Midt om natten (1984)
- Tarzan Mama Mia (1989)
- Den store badedag (1991)
- De frigjorte (1993)
- En loppe kan også gø (1996)
- Slip hestene løs (2000)
- Inkasso (2004)
- Villa Paranoia (2004)
- Ledsaget Udgang (2007)
- Frihed på prøve (2010)
- Mennesker bliver spist (2015)
- Aldrig mere i morgen (2017)
Udvalgte film som manuskriptforfatter og instruktør
redigér- Cirkus Casablanca (1981)
- Felix (1982)
- Rocking Silver (1983)
- Manden i Månen (1986)
- Rami & Julie (1988)
- Tarzan Mama Mia (1989)
- De frigjorte (1993)
- Min fynske barndom (1994)
- En loppe kan også gø (1996)
- Slip hestene løs (2000)
- Villa Paranoia (2004)
- Ledsaget Udgang (2007)
- Frihed på prøve (2010)
- Mennesker bliver spist (2015)
- Aldrig mere i morgen (2017)
Noter
redigér- ^ Stine Bødker Nielsen. "Mormors politiske kolonihavehus". DR. Arkiveret fra originalen 24. januar 2011. Hentet 23. maj 2012.
- ^ "Mine damer og herrer – mand med et budskab", Bibliotekspressen, 20, (14. november 2000), s. 670. Online (PDF) (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Erik Clausen vred på Kraks Blå Bog". ritzau. Jyllands-Posten. 25. maj 2000. Hentet 10. juni 2013.
- ^ Fabrik Feat. Erik Clausen Arkiveret 19. april 2015 hos Wayback Machine. DR. Hentet 11/1-2015
- ^ Bikstok Røgsystem Feat. Erik Clausen – Fabrik Arkiveret 11. juni 2019 hos Wayback Machine. Discogs. Hentet 11/1-2015
- ^ Bikstok Røgsystem - Fabrik (Song) Arkiveret 10. marts 2016 hos Wayback Machine. Danishcharts. Hentet 11/1-2015
Eksterne henvisninger
redigér- Erik Clausen på Internet Movie Database (engelsk)
- Erik Clausen på Filmdatabasen
- Erik Clausen på danskefilm.dk
- Erik Clausen på danskfilmogtv.dk
- Erik Clausen på Scope
- Erik Clausen på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Erik Clausen på AlloCiné (fransk)
- Erik Clausen på AllMovie (engelsk)
- Erik Clausen på The Movie Database (engelsk)
- Erik Clausen på danskefilmstemmer.dk
- Clausen Film på ClausenFilm.dk Arkiveret 9. august 2020 hos Wayback Machine
- Erik Clausens website ErikClausen.dk Arkiveret 18. september 2020 hos Wayback Machine
Spire Denne biografi om en filminstruktør er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |