Folkeskolereformen 2014

Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Folkeskolereformen 2014 var den reform der erstattede den tidligere lærermodel, som i daglig tale kaldes for 'Den Gamle Skolereform'

Selve reformen var et forsøg på opstramning af regler og krav til eleverne i den danske folkeskole. Meningen var at indføre retningslinjer for hvordan den daglige undervisning skulle køres, og ikke som førhen hvor denne opgave var pålagt skolen eller kommunen selv.

Efter den store Lærelockout i 2013 blev det besluttet at indføre en ny midlertidig folkeskolereform som skulle rette op på den manglende undervisning eleverne havde mistet. Denne viste gode resultater og derpå begyndte man så at fremstille den nye folkeskolereform.


Selve reformen indebar:

Længere skoledage: Før reformen gik den daglige skoledag som oftest fra kl. 8 - 13, men efter reformen blev denne forlænget med to timer kl. 8 - 15. Normalt varede skoledagen 5 lektioner af 45 minutter. Denne blev sat op til 7 lektioner for elever under 3. klasse og 8 lektioner for elever fra 4. klasse og op.

Sammenslutning af forskellige fag: Mange fag så som alle de håndværksmæssigefag eller naturfag blev sammenslået til nye fag.

45 minutters bevægelse hver dag: Det blev besluttet i takt med indførelsen af folkeskolereformen af elever skulle bevæge sig 45 min. hver dag. Derfor indførte man de såkaldt 'Motion Idræt Bevægelse' (MIB) eller 'Læring og bevægelse' (LB) som skulle sørge for at elever på en lærerig måde fik 45 min. sport hver dag.

Lektiecafe: 45 minutters fag hver dag hvor eleverne har mulighed for at lave deres lektier.

Opdeling af klassetrinene: Førhen var klasserne opdelt i Lilleskolen, som omfattede 0-3. klasse. Mellemskolen, som omfattede 4-7. klasse. Og Storeskolen, som omfattede 8-10. klasse. Dette var ikke en reel opdeling, men med folkeskolereformen blev Indskolingen (0-2 kl.), Mellemtrinnet (3-6 kl.) og Udskolingen (7-9 kl.) Indført som var en reel opdeling og som gjorde det umuligt for mellemtrinslærer at hente materiale fra en 'afdeling'


Selvom at folkeskolereformen blev anset som et godt initiativ så viste resultaterne noget helt andet. Både de faglige- og trivselsersultaterne faldt, men efter at Folketinget indgik en forligs aftale, så kunne reformen ikke rulles tilbage og derfor blev der i starten af 2018 udarbejdet en ny reform, men som brød sammen og lærerstablen stod overfor en ny mulig lockout.