Åbn hovedmenuen

Lars Løkke Rasmussen

dansk politiker

Lars Løkke Rasmussen (født 15. maj 1964 i Vejle) er en dansk politiker, der har været Danmarks statsminister siden 28. juni 2015 (i regeringerne Lars Løkke Rasmussen II og III). Han var også statsminister fra 5. april 2009 til 3. oktober 2011 i regeringen Lars Løkke Rasmussen I. Fra 17. maj 2009 har han tillige været formand for partiet Venstre.

Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen - 2018 (MUS6631) (cropped).jpg
Lars Løkke Rasmussen i 2018
40. statsminister i Danmark
Nuværende
Overtaget embede
28. juni 2015
Monark Margrethe 2.
Del af Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og III
Foregående Helle Thorning-Schmidt
Embedsperiode
5. april 2009 – 3. oktober 2011
Del af Regeringen Lars Løkke Rasmussen I
Foregående Anders Fogh Rasmussen
Efterfulgt af Helle Thorning-Schmidt
Finansminister
Embedsperiode
23. november 2007 – 7. april 2009
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Del af Regeringen Anders Fogh Rasmussen III
Foregående Thor Pedersen
Efterfulgt af Claus Hjort Frederiksen
Indenrigs- og sundhedsminister
Embedsperiode
27. november 2001 – 23. november 2007
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Del af Regeringen Anders Fogh Rasmussen I og II
Foregående Karen Jespersen (Indenrigsminister)
Arne Rolighed (Sundhedsminister)
Efterfulgt af Karen Jespersen (Velfærdsminister)
Jakob Axel Nielsen (Minister for sundhed og forebyggelse)
Formand for Venstre
Nuværende
Overtaget embede
17. maj 2009
Næstformand Kristian Jensen
Foregående Anders Fogh Rasmussen
Folketingsmedlem
Nuværende
Overtaget embede
21. september 1994
Valgkreds Sjællands Storkreds (siden 18. juni 2015)
Nordsjællands Storkreds (13. november 2007 - 18. juni 2015)
Frederiksborg Amtskreds (21. september 1994 - 13. november 2007)
Personlige detaljer
Født 15. maj 1964 (55 år)
Vejle, Danmark
Politisk parti Venstre
Ægtefælle(r) Sólrun Løkke Rasmussen
Børn Bergur og to andre
Bopæl København, tidligere Græsted
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Profession Jurist
Religion Lutheranisme
Links
larsloekke.dk
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Løkke Rasmussen var indenrigs- og sundhedsminister i regeringerne Anders Fogh Rasmussen I (27. november 2001 – 18. februar 2005) og Anders Fogh Rasmussen II (18. februar 2005 – 23. november 2007). Den 23. november 2007 blev Løkke Rasmussen udnævnt til finansminister i regeringen Anders Fogh Rasmussen III. Den 5. april 2009 blev han statsminister, som følge af at Anders Fogh Rasmussen var blevet udnævnt til generalsekretær for NATO.

Løkke Rasmussen har været medlem af Folketinget siden den 21. september 1994. Fra 1998 til 2001 var han desuden amtsborgmester i Frederiksborg Amt. Selvom han ligesom sine to forgængere Anders Fogh Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen hedder Rasmussen til efternavn, er han ikke i familie med nogen af dem.

Udover at være politiker er han en aktiv motionist og har flere gange cyklet med Team Rynkeby.[1][2]

Indholdsfortegnelse

Baggrund

Lars Løkke Rasmussen blev født i Vejle som søn af Jeppe Løkke Rasmussen og Lise Løkke Rasmussen.[3] Faren arbejdede som bogholder i militærnægterlejren Gribskovlejren, og moren var hjemmegående.[4] Familien Løkke Rasmussen flyttede til Græsted i 1971 og voksede op i et middelklassekvarter på en villavej.[4] Han var den mellemste i en søskendeflok på tre.[4] Som dreng cyklede han med Berlingske Tidende.[4] Han blev student fra Helsinge Gymnasium i 1983 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1992. Fra 1990 til 1995 arbejdede han som selvstændig konsulent.

Han har siden 1989 været gift med gymnasielæreren Sólrun Løkke Rasmussen. Parret har tre børn. Den ene, Bergur Løkke Rasmussen, har siden 2013 siddet i Hovedstadens regionsråd for Venstre.[5][6]

Familien har tidligere boet i Græsted, men siden 2012 har parret været bosiddende i en lejlighed i Nyhavn i det centrale København.[7]

Begyndende politisk karriere

Venstres Ungdom og missionen til Afghanistan (-1989)

Lars Løkke Rasmussen dannede en lokalforening af Venstres Ungdom i Græsted, som han blev formand for.[4] Han blev landsformand for Venstres Ungdom i 1986[8] og var på posten frem til 1989. Han blev landsformand den 28. juni 1986 efter et kampvalg mod den siddende formand i Venstres Ungdom, Lars Møller Sørensen, der havde været på posten siden sommeren 1985.[9] Normalt sad en landsformand på posten i to år, men Løkke Rasmussen stillede op til formandsposten allerede et år senere, hvilket var kontroversielt.[9] Det var en kamp mellem sort fløj (repræsenteret af Møller Sørensen) og rød fløj (repræsenteret af Løkke Rasmussen) i Venstres Ungdom − "de røde havde en mere socialliberal profil, mens de sorte var kendetegnet ved lav skat og lille stat".[9] Han vandt formandsvalget med 219 stemmer mod 150.[9] Et af hans initiativer i formandstiden var at arrangere et alternativ til Operation Dagsværk, en årlig indsamlinkampagne på gymnasierne, hvis midler skulle gå til tredjeverdenslande. Årsagen til initiativet var, at Operation Dagsværk på daværende tidspunkt var ledet af blandt andet medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) og en række venstreorienterede sympatisører.[10] Han var samtidig utilfreds med, at pengene fra Operation Dagsværk gik til socialistiske lande og ikke lande med flest flygtninge, eksempelvis Afghanistan.[11]

Løkkes kampagne var støttet af Venstres Ungdom, Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), Venskabsforeningen Danmark-Afghanistan, Konservativ Ungdom med flere, og den blev døbt "Skoleprojekt Afghanistan 1988".[12] Det lykkedes at indsamle 600.000 kroner, der blev brugt på skolemateriale og skolebyggeri i Kunar-provinsen i det sovjetisk kontrollerede Afghanistan.[13][10] Den 25-årige Lars Løkke Rasmussen ledte en dansk delegation til Afghanistan for at besøge modtagerne. Konflikten mellem Operation Dagværk og Løkkes kampagne var da en konflikt mellem idelogier: kapitalismen og kommunismen.[12]

Et fotografi af Jørn Stjerneklar under rejsen i Logar-provinsen viser Lars Løkke Rasmussen forklædt som afghaner med en AK-47 i hænderne, mens han står sammen med mujahedinere.[14][15] Billederne fra rejsen blev udgivet i Se og Hør i 1988, hvor en af billedteksterne lød "Han afprøver en af partisanernes Kalashnikov-maskinpistoler".[16] Løkke rejste hjem til Danmark før Stjerneklar, og mens Stjerneklar havde en reportageaftale med Politiken, havde Løkke en aftale med Berlingske Tidende. De aftalte at afvente med at udgive reportagerne til, at alle var hjemme igen, men Løkke brød denne aftale, og reportagen i Berlingske Tidende var således allerede udgivet, da Stjerneklar kom hjem.[13]

Efter terrorangrebet den 11. september 2001 er kontakten til mujahedinerne og Stjerneklars billeder ofte blevet brugt som en del i kritikken af den danske højrefløjs støtte til islamiske bevægelser.[16] Venstrefløjen var ikke sen til at udnytte historien: Dagbladet Informations journalist Kim Kristensen blev således efter terrorangrebene i 2001 tippet fra Enhedslistens Frank Aaen om Se og Hørs billede af Lars Løkke Rasmussen.[17]

Den farefulde færd til det krigshærgede Afghanistan og Stjerneklars foto var genstand for Jørn Stjerneklar og Helle Majs radiodokumentar Billedet af statsministeren, som blev sendt på DR P1 i 2016.[18]

Kommunalpolitik, folketinget og amtsborgmester (1985-2001)

Som 21-årig blev Løkke i efteråret 1985 byrådsmedlem i Græsted-Gilleleje Kommune.[19][20][4] Han fik 99 stemmer.[9] Han var 1. viceborgmester fra 1994 til 1997, hvor han forlod det kommunale arbejde.[21]

Ved folketingsvalget i 1987 opstillede Løkke for første gang,[22] men med en tilbagegang på tre mandater var "[...] der ikke meget at glæde sig over i partiet".[22] Løkke fik 1.667 personlige stemmer.[22] Selvom det ikke var et godt valg for Venstre, sikrede Fremskridtspartiet firkløverregeringen sin fortsatte overlevelse via hård kurs over for flygtninge.[22] Løkke var dog ikke tilfreds med tonen i den politiske debat og mente, at Venstre burde sige fra over for Fremskridtspartiet.[22] Han blev ikke valgt ind.[20] Han stillede også op ved Europa-Parlamentsvalget i 1989, atter uden at blive valgt ind.[23] Da han ej heller formåede at opnå valg ved folketingsvalget i 1990, meddelte han formanden for Frederiksværk-kredsen, at han ikke længere ønskede at stille op som folketingskandidat.[23] Få måneder senere vendte han tilbage og ønskede atter at stille op.[23]

Han blev første gang valgt til Folketinget den 21. september 1994 i 4. forsøg.[3][23]

Han blev i 1997 spurgt, hvorvidt han ville være spidskandidat for Venstre som amtsborgmester i Frederiksborg Amt.[24] Han var dog i tvivl, om dette var det rette valg, da der var folketingsvalg i 1998, og han blev nævnt som potentiel minister.[24] Efter råd fra Claus Hjort Frederiksen takkede han ja,[25] og i 1998 blev han valgt som ny amtsborgmester i Frederiksborg Amt.[26] Denne post beskred han frem til november 2001.[26][27] Der var dog økonomiske problemer i amtet, da Løkke forlod det, idet der var et underskud på 155 millioner kr.[27] Der udspillede sig herefter skænderier mellem Socialdemokratiet og Venstre om, hvem der havde det reelle ansvar for den skrantende bundlinje.[27]

Uffe Ellemann-Jensen blev erstattet af Anders Fogh Rasmussen som formand for Venstre efter folketingsvalget i 1998, hvor Ellemann-Jensen havde tabt til Poul Nyrup Rasmussen.[25][28] Løkke Rasmussen blev samtidig valgt som ny næstformand i Venstre.[25]

Indenrigs- og sundhedsminister (2001-2007)

Venstre opnåede 31,2 % af stemmerne og 56 mandater ved folketingsvalget i 2001,[29] og i Regeringen Anders Fogh Rasmussen I blev han udnævnt som indenrigs- og sundhedsminister. Løkke Rasmussen var centralt placeret i forhandlinger om større politiske reformer. Som indenrigs- og sundhedsminister stod han i spidsen for en række reformer og aftaler, bl.a. strukturreformen, det udvidede frie sygehusvalg og udligningsreformen.

I 2002 stod Lars Løkke Rasmussen i spidsen for forhandlingerne om ekstra midler til meraktivitet på sygehusområdet. Formålet var at nedbringe ventetiderne på behandling på sygehusene, bl.a. en statslig aktivitetspulje på sygehusområdet, som i den offentlige debat blev døbt "Løkkeposen".[30] Den statslige aktivitetspulje blev dannet i 2002 med det primære formål at nedbringe ventelisterne på sygehusene. Siden er der hvert år afsat midler på de årlige finanslove, som er udbetalt som statslige aktivitetsafhænge tilskud.

Det udvidede frie sygehusvalg 2002 og 2007

Lars Løkke Rasmussen fik i 2002 indført det udvidede frie sygehusvalg, så patienter fik ret til behandling på privathospital efter to måneders ventetid. I 2007 ændredes de to måneder til én. Ordningen har medvirket til en nedbringelse af den gennemsnitlige ventetid med ca. 32 dage siden 2001.[31]

Sundhedsministeriet modtog i juni 2009 en kritik fra Statsrevisorerne for, "at ministeriet ikke har sikret, at ydelserne er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien".[32] Dette kan udtrykkes som at Rigsrevisionen undrer sig over hvorfor Lars Løkke Rasmussen ikke forsøgte eller helt undlod at forhandle om prisen på de ydelser staten købte hos de private hospitaler og derved endte med at betale for meget og mere end nødvendigt for de pågældende ydelser. Dette er også af visse oppositionspolitikere blevet beskrevet som et skjult statsligt driftstilskud til private hospitaler eller i det mindste som dårligt købmandsskab.

Lars Løkke Rasmussen tilkendegav, at han tog Rigsrevisionens kritik til efterretning, men var uenig i kritikken.[33]

Kommunalreformen 2007

Som indenrigsminister med ansvar for bl.a. kommunerne var Løkke hovedarkitekten bag strukturreformen.

Reformen betød at landets 271 kommuner gennem sammenlægninger, der i overvejende grad foregik frivilligt, blev til 98 kommuner. Samtidig blev de 14 amter nedlagt og erstattet af fem regioner, ligesom Københavns og Frederiksberg kommuners dobbelstatus som både amt og kommune forsvandt. Hovedparten af de gamle amters opgaver blev i forbindelse med reformen flyttet til de nye store kommuner, idet dog en væsentlig del af miljøområdet er gået til Miljøministeriet. De nye regioner varetager i dag primært sygehusvæsenet og offentlig transport. De nye kommunal- og regionsgrænser trådte i kraft den 1. januar 2007.

Finansminister (2007-2009)

Efter folketingsvalget i 2007 blev Løkke forfremmet til finansminister.[34] I løbet af 2008 var Løkke som finansminister kontinuerligt deltagende i krævende politiske forhandlinger.[34]

Under den internationale finansielle krise ledede han som finansminister bl.a. forhandlingerne om en bankpakke, en kreditpakke og en skattereform.

I februar 2009 var Lars Løkke Rasmussen hovedforhandler på den politiske aftale bag skattereformen ”Forårspakke 2.0 – Vækst, klima og lavere skat”. Reformen var en konkret udmøntning af VK-regeringens ambition om at sænke skatten på arbejde og hæve skatten på forurening. Reformen betød blandt andet, at mellemskatten blev afskaffet, at bundskatten blev sat ned, at indkomstgrænsen for topskat blev øget, og at rente- og ligningsmæssige fradrag blev reduceret. Reformen indeholdt den største sænkning af marginalskatten for højindkomstgrupperne siden indkomstskattens indførelse i 1903.

Statsminister (2009-)

Udnævnelse til statsminister

 
Lars Løkke Rasmussen foran Amalienborg, 7. april 2009.

Den 4. april 2009 blev statsminister Anders Fogh Rasmussen udpeget som ny NATO-generalsekretær med virkning fra 1. august 2009.

På et pressemøde afholdt umiddelbart efter udnævnelsen annoncerede Fogh Rasmussen, at han inden for de nærmeste dage ville indgive sin afskedsbegæring til Dronningen, og at han samtidig ville anbefale at der indledtes forhandlinger om dannelsen af en ny regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Dagen efter gik Fogh af, og Lars Løkke Rasmussen blev udnævnt. Fra oppositionen blev der fremsat ønske om nyvalg. Det blev ikke efterkommet, og det er der heller ikke hverken lovkrav om eller tradition for.

Lars Løkke Rasmussen var Danmarks 41. regeringschef og den 21. der kaldes statsminister.

COP15 december 2009

Lars Løkke Rasmussen er blevet kritiseret for sin håndtering af lederskabet af FN's klimakonference 2009 ("COP15"), fordi der ikke blev opnået en egentlig protokol i København.[35]

Til det første møde i klimatopmødets højniveaudel, som Lars Løkke Rasmussen ledede, protesterede en række lande mod Danmarks måde at håndtere forhandlingerne, da Danmark ønskede at sætte tempoet op for at nå en aftale. "Vi kan ikke blive ved med at tale om procedure, procedure, procedure. Nu må vi rykke fremad. Hele verden venter", sagde Lars Løkke Rasmussen, efter at flere lande havde kritiseret den dansk ledede forhandlingsproces, som de mente var forhastet og udemokratisk.[36]

For mange udviklingslande virkede det arrogant – også fordi procedure opfattes som et væsentligt element i FN-forhandlingerne. "Dette her handler ikke kun om procedure. Det handler om indhold. Vi har sagt, resultaterne i København skal komme i to tekster. Man kan ikke bare fremlægge en tekst fra skyerne", svarede Kinas repræsentant i salen.[37][36]

Stanislaus Lumumba Di-Aping, chefforhandler for udviklingslandenes organisation G77, borede i, hvad Løkke Rasmussen egentlig mente, når han sagde, at formændene for forhandlingsgrupperne skulle være "folk, vi stoler på". Kritikken af Statsministeriet blev bakket op af en række lande, der ikke havde interesse i at nå en aftale i København: Kina, Indien og Brasilien. Danmark havde ellers set Brasilien som en allieret.[37][37]

BBC's klimakorrespondent har udtalt: "Ifølge alle mine kilder er den danske statsministers kontor ved at smelte sammen. De har ikke en handlingsplan, og de har heller ikke den diplomatiske erfaring til at lave en i tide". Den britiske miljøminister Ed Miliband citeres for: "Denmark is doing a reasonable job (et rimeligt arbejde)".[37]

Det lykkedes for Lars Løkke Rasmussen at få leveret en erklæring fra mødet i København, men ikke engang hjælp fra EU-landene eller USA kunne få en aftale igennem, da FN-systemet kræver enighed – en enighed, der tydeligvis ikke var til stede i København.

Ministerrokaden i 2010

 
Lars Løkke Rasmussen og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev på besøg i Danmark, 28. april 2010.

Den 23. februar 2010 foretog Lars Løkke Rasmussen den mest omfattende ministerrokade i nyere dansk, politisk historie. Ministerrokaden blev efterfulgt af en række forslag til store økonomiske reformer. Dette er tilsammen blevet tolket som en ny politisk linje og en løsrivelse fra de tidligere Anders Fogh Rasmussen-regeringers økonomiske politik.[38]

Lars Løkke Rasmussens regeringstid har været præget af den økonomiske krise, der udsprang på verdensplan i 2008. Dette har medført, at regeringen har indgået aftaler med andre af Folketingets partier om økonomiske reformer med henblik på en omfordeling af de offentlige udgifter. Genopretningspakken (maj 2010) og Tilbagetrækningsreformen (maj 2011) indebærer bl.a. reform af dagpenge, førtidspension, efterløn og folkepension.[39][40]

Folketingsvalget 2011

Venstre førte valgkamp – med Lars Løkke Rasmussen som spidskandidat – med et program om økonomisk ansvarlighed, baseret på reformerne fra genopretningspakken. Venstre fik en mindre fremgang på 1 mandat, og Løkke Rasmussen opnåede personligt et godt valg med det højeste antal personlige stemmer overhovedet, i alt 56.285 personlige stemmer.[41]

Den samlede tilbagegang blandt de borgerlige partier betød dog, at Løkke Rasmussen måtte afgive statsministerposten til Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.

Tøjsagen og kampen om formandsposten i Venstre (2014)

Den 12. maj 2014 kunne Ekstra Bladet afdække, at Venstre har købt tøj og sko til Lars Løkke Rasmussen for 152.000 kroner i løbet af ti måneder under Venstre-formandens tid som statsminister. Det fremgik af bilag, som Ekstra Bladet var kommet i besiddelse af. Venstres partisektretær Claus Richter bekræftede tøjkøbet. Han forklarede, at tøjet skulle bruges til fotooptagelser, og at Lars Løkke Rasmussen selv havde betalt for det tøj, der er udtaget til privat brug. Venstres indkøb af tøj for 152.000 kroner fik flere af Venstres lokalformænd og hovedbestyrelsesmedlemmer til at kritisere Lars Løkke Rasmussen.[42] Senere kommer det frem at Lars Løkke Rasmussens nære familiemedlemmer har fået betalt en rejse til Mallorca af Venstre, og at Venstre har betalt for ekstra rengøring af hotelværelser, efter at Lars Løkke Rasmussen har røget på værelser, som var beregnet til ikke-rygere.

Sagen kulminerede under intens mediedækning, da flere lokalforeninger, folketingsmedlemmer og det netop genvalgte EU-parlamentsmedlem Jens Rohde offentligt udtrykte mistillid til Lars Løkke Rasmussen i pressen. Venstre afholdte på Løkke Rasmussens foranledning den 3. juni 2014 et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde.[43][44] Indkaldelsen skete videre i kølvandet på et historisk ringe resultat ved Europa-Parlamentsvalget i 2014,[43] hvor Venstre blot opnåede 16,7 % af stemmerne.[45] Formålet med mødet var eksplicit at diskutere, hvordan Venstre kom videre, men implicit omhandlede det Løkke Rasmussens fortsatte formandsskab for Venstre.[43]

Løkke Ramussen havde forinden hovedbestyrelsesmødet besluttet sig at afgå som formand for Venstre ifølge flere førende medier, men han ombestemte sig atter inden mødet.[45] Kristian Jensen stillede op som formandskandidat, men hovedbestyrelsen endte med at stemme ensstemigt op om Løkke Rasmussen.[45] Karker & Krog (2014) betegnede det som et "kupforsøg".[43]

Folketingsvalget 2015

Løkke Rasmussen var atter formand frem mod folketingsvalget i 2015. Blå blok vandt snært valget, hvor Venstre samlet set blev folketingets tredje største parti, og det bevirkede, at Løkke Rasmussen kunne danne en mindretalsregering.[46] Regeringen bestod kun af medlemmer fra Venstre.[47]

Den 28. november 2018 offentliggjorde Løkke Rasmussen, at Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance blev indlemmet i regeringen, hvormed Regeringen Lars Løkke Rasmussen III blev dannet.

Kontroverser

Jensenbilaget

I sin tid som Indenrigs- og sundhedsminister overnattede Lars Løkke i december 2002 på et hotel i København under efternavnet "Jensen". Hotelbesøget blev betalt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Da det kom frem, at Lars Løkke havde overnattet under et falsk navn, lød forklaringen, at han ville undgå "mytedannelser", og at han havde overnattet på hotellet, fordi han havde været til "aftengruppemøde i Venstre". Det kom dog frem at han havde været til julefest på Venstres reklamebureau. Han betalte efterfølgene opholdet selv. [48]

Bilagssagen

I foråret 2008 blev Lars Løkke Rasmussen i stigende grad kritiseret for både som amtsborgmester og siden som minister i flere tilfælde at have ladet det offentlige dække udgifter, som burde have været afholdt for egne midler, f.eks. for restaurationsbesøg, cigaretter, taxakørsel og hotelovernatninger. En gennemgang af Lars Løkke Rasmussens bilag førte til, at han herefter betalte nogle beløb tilbage eller donerede dem til velgørende formål. I maj 2008 hævdede TV 2 Nyhederne, at Løkke i 2004, da han var indenrigs- og sundhedsminister, havde ladet ministeriet betale for en hotelovernatning i København i forbindelse med, at han havde været til en Paul McCartney-koncert i Horsens.

I maj 2008 skrev Ekstra Bladet, at Lars Løkke Rasmussen efter en privat julefrokost overnattede på hotel på Vesterbrogade under navnet Jensen. Udgiftsbilag herfor, samt for leje af videofilm på hotel-værelset blev indleveret til ministeriet til refusion.[49][50][51][52]

Frederiksborg Amts Avis afslørede, at Lars Løkke Rasmussen i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt fra 1998-2001 havde brugt skatteborgeres penge på kaffe, cigaretter, et kasinobesøg og flere diskoteksbesøg. Senere kom det frem, at han i sin tid som amtsborgmester havde været på studietur til Rom med sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt uden at deltage i noget officielt program på turen.[53]

GGGI-sagen

Den internationale klimafond Global Green Growth Institute (GGGI), som Danmark siden 2011 har støttet med 90 mio. kr., er blevet afsløret i økonomisk rod og overforbrug og er under mistanke for korruption i Sydkorea.[54][55]

Lars Løkke Rasmussen blev i maj 2012 indsat som bestyrelsesformand med opgaven at internationalisere fonden og rydde op i økonomien. I november 2012 fandt en sydkoreansk rigsrevisionsrapport kritisable og ulovlige forhold i GGGI. Rapporten sendes til Udviklingsministeriet i Danmark, som ikke offenliggør den eller informerer Folketinget.

Den 5. oktober 2013 afdækker Ekstra Bladet, hvordan Lars Løkke Rasmussen har haft ekstraordinært høje rejseomkostninger i GGGI. Senere bliver Løkke stærkt kritiseret for at have brugt over en million kroner på flybilletter på første klasse og luksuriøse hotelophold samt limousinekørsel til lufthavnen.[56] Rejserne gik blandt andet til Rio de Janeiro i Brasilien, Seoul i Sydkorea og Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. Sagen om rejsen til Rio de Janeiro omfattede desuden en flybillet til Lars Løkke Rasmussens datter.[57] Det kaldte han senere en »misforståelse«, og ifølge Venstre har Løkke tilbagebetalt 27.000 kroner for datterens rejse.

Den 20. oktober 2013 afholdte Løkke et tre timer og 43 minutter langt pressemøde, hvor han undskyldte og beklagede, at han vedblev med at flyve på første klasse, også efter den første tur på første klasse hvor han, i følge eget udsagn, burde have indset, at det skulle han ikke. I alt fløj han i følge eget udsagn på første klasse på ni rejser.

Christian Friis-Bach (R), der i oktober 2011 som udviklingsminister fik sæde i bestyrelsen, kritiseres. Han undlod at orientere Folketinget om en kritisk rapport om GGGI, som Sydkoreas pendant til Rigsrevisionen udgav i efteråret 2012. Den 21. november 2013 trak han sig som minister, fordi han har fejlinformeret Folketinget. Hverken ministeriets embedsmænd eller han selv havde været opmærksom på, at han selv på et møde i GGGI har været med til at godkende rejsereglerne.

Som følge af sagen er direktør i ministeriet fratrådt, og tre embedsmænd skal i tjenstligt forhør.

Forhandlinger med UAE

Mens De Forenede Arabiske Emirater fængsler systemkritikere, roser Lars Løkke Rasmussen landet og åbner for øget samarbejde med sheikdømmet.

I 2012, få uger efter dommen til bin Ghaith og Mansoors anholdelse rejste Lars Løkke Rasmussen (V) til UAE på påskeferie. Her mødte han også landets premierminister, Mohammed bin Rashid Al Maktoum.

Jeg har nydt hvert minut i Dubai. Stort potentiale for yderligere samarbejde mellem DK og UAE”, tweetede Lars Løkke den samme aften.

Ahmed Mansoor er i dag isolationsfængslet og har ikke haft adgang til en advokat. I en erklæring fra myndighederne lyder det, at han er anholdt for at bruge ”sociale medier til at udgive falsk information, som skader landets rygte”.[58]

Tillidshverv og udmærkelser

I perioden inden han blev statsminister i 2015, havde Lars Løkke Rasmussen forskellige tillidshverv:

  • Lars Løkke Rasmussen overtog formandskabet i Global Green Growth Institute (GGGI) efter den koreanske statsminister Han Seung-soo trådte tilbage den 30. juni 2012.[59]
  • Han var medlem af Nationalbankens repræsentantskab.
  • Rasmussen var desuden formand for LøkkeFonden og modtog derigennem 30.000 kroner årligt. Fonden får indtægter fra en række sponsorer og midlerne går til "alment velgørende arbejde for drenge på kanten".[60]

Disse hverv forlod han, da han blev statsminister.

Ordener

Udgivelser

Bøger om Lars Løkke Rasmussen

Kildehenvisninger

Litteratur

Referencer

  1. ^ Ritzau (19. juli 2010). Lars Løkke cykler med Rynkeby-felt. TV 2 Fyn. 
  2. ^ Hvem blev kåret til årets motionist i 2011?. politiko.dk. 13. maj 2015. 
  3. ^ a b Lars Løkke Rasmussen (V). Folketinget. 
  4. ^ a b c d e f Karker & Krog 2014, kap. 4, s. 2
  5. ^ "Løkke holdt varm jul i Carabien". sn.dk – Sjællands Nyheder. 2011-12-30. Hentet 2012-06-20. 
  6. ^ Jesper Sabroe (21. november 2013). Løkke-søn ny i regionsrådet. SN.dk. 
  7. ^ Andreas Karker (1. juli 2012). Løkke siger farvel til Græsted. BT. 
  8. ^ Frederiksen & Nielsen 2010, s. 38
  9. ^ a b c d e Rasmus Dam Nielsen & Morten Nielsen (12. maj 2019). Løkkes kupforsøg var det første nogensinde – modstanderne var chokerede, da de opdagede planerne. TV2. 
  10. ^ a b Jørn Stjerneklar (2009-02-25). I Afghanistan med Lars Løkke Rasmussen. Politiken. Hentet 2009-04-07. 
  11. ^ Frederiksen & Nielsen 2010, s. 38-39
  12. ^ a b Frederiksen & Nielsen 2010, s. 39
  13. ^ a b Frederiksen & Nielsen 2010, s. 44
  14. ^ Jørn Stjerneklar. 100 pics 10 months 1 life: Logar Province, Afghanistan August 1988. maydaypress.com. 
  15. ^ Julie Hjerl Hansen (22. november 2008). Da mujahedinerne var helte. Information. Hentet 20. maj 2009. 
  16. ^ a b Kim Kristensen (21. september 2001). De danske støtter. Information. 
  17. ^ Kim Kristensen (23. marts 2013). Eftertragtet snavs. Information. 
  18. ^ DR Netradio: Hør P1 Dokumentar: Billedet af statsministeren på DR P1. DR P1. 
  19. ^ Frederiksen & Nielsen 2010, s. 46
  20. ^ a b Statsminister Lars Løkke Rasmussen. stm.dk. 
  21. ^ Her er Lars Løkke Rasmussens politiske karriere siden midten af 1980-erne. Politiken. 4. juni 2014. 
  22. ^ a b c d e Frederiksen & Nielsen 2010, s. 50-51
  23. ^ a b c d Karker & Krog 2014, kap. 4, s. 3
  24. ^ a b Larsen 2010, s. 23
  25. ^ a b c Karker & Krog 2014, kap. 4, s. 4
  26. ^ a b Frederiksen & Nielsen 2010, s. 59
  27. ^ a b c Frederiksen & Nielsen 2010, s. 69
  28. ^ Frederiksen & Nielsen 2010, s. 54
  29. ^ Folketingsvalget 2001. danmarkshistorien.dk. 
  30. ^ Ritzau (19. maj 2013). Minister: Bedre kvalitet på hospitalerne betaler sig. Dagbladet Information. 
  31. ^ Tal på sundhed - Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 1. april 2011. 
  32. ^ Beretning til Statsrevisorerne ompris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Rigsrevisionen. juni 2009. 
  33. ^ Ritzau (1. december 2009). Uenig Løkke tager kritik til efterretning. Ekstrabladet.dk. Hentet 25. februar 2010. 
  34. ^ a b Larsen 2010, s. 17
  35. ^ Hilmar Vester (25. januar 2010). Kritik i EU af Løkkes COP15-ledelse. DR. 
  36. ^ a b Marie Hjortdal. Løkke får klimadebut i modvind. Politiken. Hentet 25. februar 2010. 
  37. ^ a b c d Michael Rothenborg, Martin Aagaard og Ellen Ø. Andersen. Løkke har problemer med topmøde-formen. Politiken. Hentet 25. februar 2010. 
  38. ^ Thomas Larsen (19. maj 2010). Løkke vil ikke være vikar. Berlingske. 
  39. ^ http://fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aftale%20om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_oekonomi_web.ashx
  40. ^ Fandt du ikke hvad du søgte? – Finansministeriet
  41. ^ Milla Mølgaard (16. september 2010). Thorning mister 16.000 personlige stemmer. DR. 
  42. ^ Morten Henriksen, Michael Elsborg og Anja Westphal (13. maj 2014). Venstre-bagland i hård kritik af Løkke: Nok må være nok. DR. 
  43. ^ a b c d Karker & Krog 2014, kap. 1, s. 2
  44. ^ Karker & Krog 2014, kap. 2, s. 1
  45. ^ a b c Ritzau (15. juli 2017). OVERBLIK: Sådan endte Løkke i fedtefadet tilbage i 2014. Kristeligt Dagblad. 
  46. ^ Gani, Aisha; Gani, Aisha (18. juni 2015). Danish election: PM concedes defeat and resigns. Hentet 29. marts 2018. 
  47. ^ Steen A. Jørgenssen (28. juni 2015). Her er hele Lars Løkkes ministerhold. Jyllands-Posten. 
  48. ^ Overblik: Her er alle Lars Løkkes møgsager. Politiken. 19. maj 2014 KL. 12.20.
  49. ^ Løkke tog på betalt hotel efter koncert – Politiken.dk
  50. ^ Ministerium fik hotelregning efter koncert – dr.dk/Nyheder/Politik
  51. ^ Martin Kaae, Nils Giversen (20. maj 2008). Løkke på hotel efter rockkoncert. TV 2 Nyhederne. 
  52. ^ Jan Kjærgaard. Løkke på hotel under navnet Jensen. Ekstra Bladet. 
  53. ^ Jacob Friberg (19. maj 2014). Overblik: Her er alle Lars Løkkes møgsager. Politiken. 
  54. ^ Kenneth Lund (21. november 2013). Eksperter har læst GGGI-rapport: Det ligner korruption. Politiken. 
  55. ^ Sune Gudmundsson (22. oktober 2013). GGGI ramt af ny mistanke om korruption. Berlingske. 
  56. ^ FAKTA: Få overblik over Løkkes rejsesag. Ekstra Bladet. Hentet 9/5-2019
  57. ^ Her boede Løkke med datteren i Rio. Ekstra Bladet. Hentet 9/5-2019
  58. ^ Løkke roser Emiraterne. s. 4. Amnesty International. Hentet 8/5-2019
  59. ^ Chairman Han announces former Danish Prime Minister Rasmussen as successor to GGGI Board. Global Green Growth Institute. 12. maj 2012. 
  60. ^ Kære Venstremedlem
  61. ^ a b "Lars wearing the Order of the Dannebrog and the Order of the Crown (Belgium)". Nordjyske.dk. Hentet 12. august 2018. 
  62. ^ a b "Lars wearing the Order of the Dannebrog and the Order of the Falcon". Seoghoer.dk. Hentet 12. august 2018. 
  63. ^ a b c "Lars wearing the Order of the Dannebrog, Order of the Phoenix (Greece) and the Order of Diplomatic Service". Ekstrabladet.dk. Hentet 12. august 2018. 
  64. ^ a b c "Lars wearing the Order of the Dannebrog, Order of Diplomatic Service and the Order of the Phoenix (Greece)". Dr.dk. Hentet 12. august 2018. 
  65. ^ a b "Lars wearing the Order of the Dannebrog and the Order of the Phoenix (Greece)". Ekstrabladet.dk. Hentet 12. august 2018. 
  66. ^ Løkke får sydkoreansk orden. Altinget.dk. 24. februar 2013. 

Eksterne henvisninger