Åbn hovedmenuen

Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans for den offentlige forvaltning, som er valgt af Folketinget. Ombudsmandsinstitutionen oprettedes i 1954 efter svensk forbillede. Den første ombudsmand, Stephan Hurwitz, blev valgt d. 29. marts 1955. Den nuværende ombudsmand er Jørgen Steen Sørensen, der tiltrådte den 1. februar 2012.[1]

Folketingets Ombudsmand er chef og ansigt udadtil for ombudsmandsinstitutionen, der er underinddelt i syv områdeafdelinger eller kontorer og består af 50-60 sagsbehandlere, der alle er jurister med erfaring fra andre stillinger.[2]

Indholdsfortegnelse

HjemmelsgrundlagRediger

Hjemmelsgrundlaget for ombudsmanden er Grundlovens §55, der skal opfattes som en løfteparagraf.[3] Da det er en løfteparagraf, er det nødvendigt med uddybende lovgivning. Den gældende ombudsmandslov er fra 1997. Den udvider ombudsmandens kompetenceområde til også at omfatte områder som kommunerne og regionerne (dengang amterne). Imidlertid levner ombudsmandsloven rum for at den til enhver tid siddende ombudsmand kan udfylde rollen på dennes foretrukne måde.[4]

FolketingetRediger

Ombudsmandens forhold til Folketinget er tosidet. På den ene side er denne fuldstændig uafhængig, men på den anden side skal denne vælges og afskediges af samme. Det kaldes for personel afhængighed.[4] Det forventes i egenskab af uafhængigheden, at ombudsmanden er politisk neutral,[5] hvilket vil sige, at denne ikke lader sig "bruge" af de forskellige grupperinger i Folketinget til diverse politiske formål.

Kompetence og inkompetenceRediger

Ombudsmanden har kompetence til at udtale sig om alle forvaltningens institutioner, det være sig kommunerne, regionerne eller statsforvaltningen. Inden for forvaltningsret skelnes der mellem ombudsmandens kompetence og inkompetence.

KompetenceRediger

Kompetencen er hjemlet ved lov. Ombudsmanden har kompetence til at udtale sig om forhold i forvaltningen, det vil sige kommune, region og stat. Han har endvidere ret til at udtale sig om ministre i deres rolle som forvaltningschefer samt andre dele af et ministeriums departement. Endvidere har han kompetence overfor nævn, der træffer afgørelser om tvister mellem private, men hvor det dominerende er administrative forhold.

InkompetenceRediger

Ombudsmanden er derimod inkompetent over for Folketinget og dets forvaltning. Ombudsmanden kan derfor kun under nogle omstændigheder blande sig i forvaltningssager, der er under behandling i Folketinget. Det afhænger af, om man vurderer, at Folketinget har taget stilling til sagen eller ej. Har Folketinget dette, blander Ombudsmanden sig som udgangspunkt ikke under hensyn til sin politiske neutralitet.[6] Han kan hellere ikke udtale sig om forhold i den private sektor. Det gælder virksomheder, privatiserede offentlige institutioner etc. Herudover kan afgørelser ved domstolene heller ikke påklages til ombudsmanden. Domstolslignende nævn (der i deres procedure minder om en domstol) kan heller ikke påklages til ombudsmanden. Sluttelig er han også inkompetent overfor Flygtningenævnet, Fredningsnævn, Valgbarhedsnævn samt Valgretsnævn.

Klage til ombudsmandenRediger

Der findes regler for, hvem som kan klage til ombudsmanden. Der findes også en række kriterier, som skal være opfyldte for, at det er muligt at klage. Ombudsmandsloven siger, at enhver kan klage til ombudsmanden.[7] Dette enhver omfatter også udenlandske statsborgere. Derudover skal klage være navngivet, og den skal være afgivet senest år efter, at afgørelsen er truffet.[8] For at ombudsmanden vælger at acceptere en klage,[9] skal klageren have prøvet alle administrative muligheder. Det vil sige, denne skal have klaget til den øverste myndighed.[10]

OmbudsmandsundersøgelserRediger

Ovenfor beskrives der en situation, hvor en borger klager til ombudsmanden. Imidlertid kan ombudsmanden også af egen drift iværksætte en undersøgelse.[11] Indenfor jurasproget kaldes det for ex officio. De ovennævnte kriterier beskrevet gælder ikke her.

Eksempel: Kritik af ansættelsesforløb i Københavns Kommune, 2010Rediger

Som følge af presseomtale vælger ombudsmanden at undersøge ansættelsesprocedurer i Købehavns Kommune. Flere af de nyansatte kommer fra Socialdemokraterne. Her kommer han frem til, at forvaltningen på rådhuset ikke har overholdt formelle regler i forbindelse med ansættelser.[12][13] Derimod frikendes overborgmester Frank Jensen.

ReaktionsmulighederRediger

Folketingets Ombudsmand har forskellige reaktionsmuligheder. Han kan komme med en udtalelse, der hvert år bliver samlet i Folketings Ombudsmandsberetning (FOB).[14][15] Han kan endvidere påpege mangler, der bør rettes. Slutteligt kan han anbefale fri proces [16].

Folketingets OmbudsmændRediger

KilderRediger

  1. ^ Ny ombudsmand Ombudsmandens webside, 15. januar 2012
  2. ^ Organisation. ombudsmanden.dk. 24. april 2013. Hentet 24. april 2013. 
  3. ^ Garde, Jens, Jensen, Jørgen Albæk, Jensen, Orla Friis, Madsen, Helle Bødker, Revsbech, Karsten. Forvaltningsret. Almindelige emner, Jurist- og Økonomiforbundets forlag, 2009, pp. 449
  4. ^ a b Garde et al, 2009: 451
  5. ^ Garde et al, 2009: 453
  6. ^ Tamil-sagen er et eksempel på en sag, der blev behandlet i Folketinget. Det gjorde det umuligt for ombudsmanden at gå ind i sagen. Efterfølgende ændrede han praksis så hans kompetence kun var afskåret i tilfælde af Folketingets stillingtagen
  7. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §13, stk. 1, 1. punktum
  8. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §13
  9. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §16, stk. 1, 1. pkt.
  10. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §14
  11. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §17, 1. pkt.
  12. ^ Ekstra Bladet – Ombudsmanden frikender Frank Jensen
  13. ^ Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kan der ved bedømmelsen af ansøgere til stillinger i den offentlige forvaltning kun lægges vægt på hensyn der kan anses for saglige i relation til den pågældende stilling. Se Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 2. udgave (2009), s. 27 f, og Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 206 ff. http://www.ombudsmanden.dk/nyt_og_presse/alle/Ansaettelser_i_Koebenhavns_Kommune/AnsttelseriOverborgmesterenssekretariat.pdf/
  14. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §11
  15. ^ Ombudsmandens beretning
  16. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §25
  17. ^ tidslinie Ombudsmandens webside, 15. januar 2012

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger