Folketingets Ombudsmand

(Omdirigeret fra Folketingets ombudsmand)

Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans i Danmark for den offentlige forvaltning, som er udpeget af Folketinget. Ombudsmandsinstitutionen blev oprettet i 1954 efter svensk forbillede. Den første ombudsmand, Stephan Hurwitz, blev udpeget i 1955. Ombudsmanden er pr. 6. december 2019 Niels Fenger.[1]

Folketingets Ombudsmand er chef og ansigt udadtil for ombudsmandsinstitutionen, der er underinddelt i syv områdeafdelinger eller kontorer og består af 50-60 sagsbehandlere, der alle er jurister med erfaring fra andre stillinger.[2]

HjemmelsgrundlagRediger

Hjemmelsgrundlaget for ombudsmanden er Grundlovens §55, der skal opfattes som en løfteparagraf.[3] Da det er en løfteparagraf, er det nødvendigt med uddybende lovgivning. Den gældende ombudsmandslov er fra 1996 med senere ændringer.[4] Den udvider ombudsmandens kompetenceområde til også at omfatte områder som kommunerne og regionerne (dengang amterne). Imidlertid levner ombudsmandsloven rum for at den til enhver tid siddende ombudsmand kan udfylde rollen på dennes foretrukne måde.[5]

FolketingetRediger

Ombudsmandens forhold til Folketinget er tosidet. På den ene side er denne fuldstændig uafhængig, men på den anden side skal denne vælges og afskediges af samme. Det kaldes for personel afhængighed.[5] Det forventes i egenskab af uafhængigheden, at ombudsmanden er politisk neutral,[6] hvilket vil sige, at denne ikke lader sig "bruge" af de forskellige grupperinger i Folketinget til diverse politiske formål.[7]

Kompetence og inkompetenceRediger

Ombudsmanden har kompetence til at udtale sig om alle forvaltningens institutioner, det være sig kommunerne, regionerne eller statsforvaltningen.[8] Inden for forvaltningsret skelnes der mellem Ombudsmandens kompetence og inkompetence.[9]

KompetenceRediger

Kompetencen er hjemlet ved lov. Ombudsmanden har kompetence til at udtale sig om forhold i forvaltningen, det vil sige kommune, region og stat. Han har endvidere ret til at udtale sig om ministre i deres rolle som forvaltningschefer samt andre dele af et ministeriums departement. Ombudsmanden behandler ikke klager over nævn, der i betryggende former træffer afgørelse om tvister mellem private, selv om vedkommende nævn i anden sammenhæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning.[10]

InkompetenceRediger

Folketingets Ombudsmand er udpeget of Folketinget til at føre tilsyn med forvaltningen, og forhold vedrørende Folketinget og Forlketingets forvaltning ligger derfor udenfor Ombudsmandens rolle. Ombudsmanden er således inkompetent over for Folketinget og dets forvaltning. Ombudsmanden kan derfor kun under nogle omstændigheder blande sig i forvaltningssager, der er under behandling i Folketinget. Det afhænger af, om man vurderer, at Folketinget har taget stilling til sagen eller ej. Har Folketinget dette, blander Ombudsmanden sig som udgangspunkt ikke under hensyn til sin politiske neutralitet. Han kan hellere ikke udtale sig om forhold i den private sektor. Det gælder virksomheder, privatiserede offentlige institutioner etc. Herudover kan afgørelser ved domstolene heller ikke påklages til ombudsmanden.[11] Domstolslignende nævn (der i deres procedure minder om en domstol) kan heller ikke påklages til ombudsmanden, herunder Flygtningenævnet, Fredningsnævn, Valgbarhedsnævn samt Valgretsnævn.

Klage til ombudsmandenRediger

Der findes regler for, hvem som kan klage til ombudsmanden. Der findes også en række kriterier, som skal være opfyldte for, at det er muligt at klage. Ombudsmandsloven angiver, at enhver kan klage til ombudsmanden.[12] Dette enhver omfatter også udenlandske statsborgere. Derudover skal klage være navngivet, og den skal være afgivet senest år efter, at afgørelsen er truffet.[13] For at ombudsmanden vælger at acceptere en klage,[14] skal klageren have prøvet alle administrative muligheder. Det vil sige, denne skal have klaget til den øverste myndighed.[15]

ReaktionsmulighederRediger

Folketingets Ombudsmand har forskellige reaktionsmuligheder. Han kan komme med en udtalelse, der hvert år bliver samlet i Folketings Ombudsmandsberetning (FOB).[16][17] Han kan endvidere påpege mangler, der bør rettes. Slutteligt kan han anbefale fri proces [18].

Folketingets OmbudsmændRediger

Liste pr. december 2019:

ReferencerRediger

Uddybende noterRediger

  1. ^ Midlertidig Ombudsmand efter uenighed i Folketingets Retsudvalg.[20]

KilderRediger

  1. ^ a b "Niels Fenger valgt som ny ombudsmand". Folketingets Ombudsmand. 26. november 2019. Hentet 6. december 2019. 
  2. ^ "Organisation". ombudsmanden.dk. 24. april 2013. Hentet 24. april 2013. 
  3. ^ Garde, Jens; Jensen, Jørgen Albæk; Jensen, Orla Friis; Madsen, Helle Bødker; Revsbech, Karsten (2009). Forvaltningsret. Almindelige emner. Jurist- og Økonomiforbundets forlag. s. 449.
  4. ^ Ombudsmandsloven på Retsinformation
  5. ^ a b Garde et al., 2009: 451
  6. ^ Garde et al., 2009: 453
  7. ^ Garde et al., 2009: 453
  8. ^ Ombudsmandslovens § 7
  9. ^ Ombudsmandslovens kap. 2
  10. ^ Ombudsmandslovens § 7, stk. 3
  11. ^ Ombudsmandslovens § 7, stk. 2
  12. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §13, stk. 1, 1. punktum
  13. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §13
  14. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §16, stk. 1, 1. pkt.
  15. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §14
  16. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §11
  17. ^ Ombudsmandens beretning
  18. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §25
  19. ^ tidslinie Ombudsmandens webside, 15. januar 2012
  20. ^ Jon Michelsen (24. oktober 2019). "Folketinget har fundet en midlertidig ombudsmand". Altinget.dk. 
  21. ^ "Folketinget vælger midlertidig ombudsmand" (pressemeddelelse). ombudsmanden.dk. 24. oktober 2019. 

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger