Bindebogstav
 | Sammenskrivningsforslag |
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Et bindebogstav (eller fugebogstav eller interfiks) er et bogstav, der bruges mellem de to dele af et sammensat ord. Et eksempel kan være barnevogn, fødselsdag og øjenlæge. På dansk kan e, n og s fungere som bindebogstaver.[1] På dansk vil der typisk være et bindebogstav, når første del af et sammensat ord selv er et sammensat ord, mens der ikke vil være mellem de to hovedbestanddele. Et eksempel kan være rødvinsglas (hvor rødvin selv er et sammensat ord), hvor der er et binde-s mellem rødvin og glas, selvom der ikke er det i vinglas.[2] De mest normale bindebogstaver på dansk er e og s, mens n sjældnere bruges som bindebogstav.[3]
Der er tilfælde, hvor ordet har en forskellig betydning, hvor det kommer an på, er afhængig af, om der er et bindebogstav mellem de to dele af et ord eller ej. Der er således forskel på, om der er tale om en landmand eller en landsmand.
I nedenstående tabel kan ses nogle eksempler på bindebogstaver samt nul-endelse (Ø):
| Binde-e | Binde-n | Binde-s | Ø |
|---|---|---|---|
| barnevogn | rosenbusk | elevationsseng | |
| juletræ | øjenlæge | konfirmationsgave | |
| mælkeflaske | sodavandsflaske | ølflaske |
Referencer redigér
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- ^ "Bindebogstaver". obuv.dk. Arkiveret fra originalen 8. januar 2017. Hentet 7. januar 2017.
- ^ Jervelund, Anita Ågerup (8. maj 2006). "Med el. uden s (fuge-s)". sproget.dk. Hentet 7. januar 2017.
{{cite web}}: Mere end en|author=og|last=angivet (hjælp) - ^ informationsordbogen.dk (31. august 2015). "fureelement". informationsordbogen.dk. Hentet 7. januar 2017.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |