Georg Heinrich von Löwenstern

Georg Heinrich friherre von Löwenstern (født 5. december 1786 i Reval, død 20. september 1856 i Kiel) var en dansk diplomat.

Georg Heinrich von Löwenstern

Personlig information
Født 5. december 1786 Rediger på Wikidata
Tallinn, Estland Rediger på Wikidata
Død 20. september 1856 (69 år) Rediger på Wikidata
Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Far Hermann Ludwig von Löwenstern Rediger på Wikidata
Mor Hedwig Margarethe Stael von Holstein Rediger på Wikidata
Ægtefælle Grevinde Adelheid von Schimmelmann Rediger på Wikidata
Børn Georgine, Baronesse von Löwenstern,
Adelbert von Löwenstern Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Diplomat Rediger på Wikidata
Arbejdssted Wien, Rio de Janeiro Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Löwenstern var søn af Hermann Ludwig friherre von Löwenstern og Hedwig Margrethe f. Staël-Holstein, besøgte det ridderlige akademi i sin fødeby, deltog som løjtnant i Slaget ved Eylau og hædredes med guldkorset for udvist tapperhed. 1811 var han adjudant hos generalguvernøren i Østersøprovinserne, kæmpede mod Napoleon under felttoget i Rusland, udmærkede sig i slaget ved Katzbach og var som oberst i de allieredes hær ved indtoget i Paris. 1816 tog han sin afsked, flyttede efter sit bryllup (31. oktober 1815) med Adelaide Tugendreich Juliane Ernestine Frederikke komtesse Schimmelmann (30. november 1796 i København - 31. december 1876) i året 1821 til sin svigerfader Christian Carl greve von Schimmelmanns gods Wandsbek. 1826 blev han Kommandør af Dannebrogordenen og sattes som oberst à la suite ved den danske hær; året efter blev han kammerherre og sendtes som overordentlig gesandt og generalkonsul til Brasilien. 1830 kaldtes han tilbage og tog bolig på Sølyst, som han købte efter grev Ernst Heinrich von Schimmelmann. 1835 blev han Joachim Bernstorffs efterfølger som gesandt i Wien, hvilken post han beklædte til slutningen af 1847. 1835 havde Löwenstern taget afsked af militærtjenesten som generalmajor og udnævntes 1840 til Storkors af Dannebrogordenen. Han døde 20. september 1856 i Kiel.

Kilder redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.