George Berkeley

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

George Berkeley (født 12. marts 1685 i County Kilkenny, død 14. januar 1753 i Oxford) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme. Han og filosofferne John Locke og David Hume kaldes de britiske empirister.

George Berkeley
Vestlig filosofi
Det 18. århundrede
George Berkeley by John Smibert.jpg
Portræt af George Berkeley
Malet af John Smibert
Olie på lærred (1730)
National Portrait Gallery.[1]
Personlig information
Født 12. marts 1685 Rediger på Wikidata
Kilkenny, Irland Rediger på Wikidata
Død 14. januar 1753 (67 år) Rediger på Wikidata
Oxford, Storbritannien Rediger på Wikidata
Gravsted Christ Church Katedral Rediger på Wikidata
Nationalitet Irland Irsk
Far William Berkeley Rediger på Wikidata
Ægtefæller Anne Forster (fra 1728),
Sarah Foster Rediger på Wikidata
Børn Lucia Berkeley,
Henry Berkeley,
George Berkeley Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Trinity College,
Kilkenny College Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kristent embede, epistemolog, videnskabsfilosof, metafysiker, anglikansk præst, forfatter, filosof Rediger på Wikidata
Fagområde Epistemologi
Kendte værker De Motu, An Essay Towards a New Theory of Vision, The Querist, Three Dialogues between Hylas and Philonous, The Analyst med flere Rediger på Wikidata
Skole/tradition Idealisme, empirisme, fænomenalisme
Påvirket af Locke, Descartes
Har påvirket Hume
Betydningsfulde idéer subjektiv idealisme, "esse est percipi" (at være er at blive perciperet)
Signatur
George Berkeley signature.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Berkeley (udtales 'bargli') arbejdede inden for kirken. Han tog bl.a. til Bermuda for at missionere og blev senere biskop af Cloyne.

FilosofiRediger

Berkeleys lære er stærkt idealistisk. Han anerkender ingen fysisk materie som bagvedliggende årsag til sanseoplevelserne. Hans to hovedsætninger er: At være er at blive opfattet (sanset). At være er at opfatte (sanse). Han bruger de latinske udtryk: Esse est percipi. Esse est percipere. Han afviser, at noget materielt kan påvirke sanserne og dermed [[sjæl]en.

Berkeleys system leder til et paradoks: findes træet, der falder med et brag i skoven, når ingen er til stede og sanser det? Her kommer Berkeleys Gudstro ind i billedet, idet Gud er den allestedsnærværende ånd, i hvilken alt, hvad der sker, bliver sanset og derfor findes.

SkrifterRediger

Hovedværket er A Treatise concerning the Principles of Human Knowledge (1710) og af andre værker kan nævnes An Essay towards a New Theory of Vision (1709), Three Dialogues between Hylas and Philonous (1713) samt De Motu. Som et kuriosum kan nævnes, at hans mest læste skrift i samtiden handlede om den gavnlige virkning for legemet af tjærevand.

Han var opført på Index librorum prohibitorum, den katolske kirkes indeks over forbudte bøger.

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger