Åbn hovedmenuen

H.A. Brendekilde

dansk maler

Hans Andersen Brendekilde (født 7. april 1857 i Brændekilde, død 30. marts 1942 i Jyllinge) var en dansk kunstmaler. Han hed oprindeligt kun Andersen til efternavn, men tog navneforandring i marts 1884.

H.A. Brendekilde
H. A. Brendekilde, photo, 19th-century.jpg
Personlig information
Født Hans Andersen Brendekilde
7. april 1857
Brændekilde ved Odense
Død 30. marts 1942
Jyllinge
Nationalitet Dansk Danmark
Uddannelse og virke
Felt Maleri
Uddannelses­sted Stenhugger
Modellerer
Det Kongelige Danske Kunstakademi
Periode Socialrealisme
Landsbymiljøer
Inspireret af L.A. Ring og omvendt
Millet
Bastien-Lepage
Udstilling Fyns Kunstmuseum
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Brendekilde var oprindelig uddannet som træskærer og stenhuggersvend og fulgte på Kunstakademiet uddannelsen som modellerer (skulptur). På Kunstakademiet mødte han L.A. Ring, der også kom fra fattige kår, nemlig i landsbyen Ring, ligesom han fik en lang række andre venner. I sit debutværk Fra landsbyen fra 1882 blev netop landsbymiljøet temaet. Senere lavede han også socialrealistiske værker som Udslidt fra 1889, der forestiller en landarbejder, som er faldet om på marken. Som flere af hans hovedværker findes det på Brandts i Odense.

Andre af hans værker findes på Vejen Kunstmuseum, Aros i Aarhus, Kunsten i Aalborg, Statens Museum for Kunst, Ribe Kunstmuseum, Bornholms Kunstmuseum og Skovgaard Museet i Viborg, i alt findes flere hundrede af hans værker tilgængelige på danske og udenlandske museer og samlinger. Blandt andet ca. 40 oliemalerier og et par hundrede tegninger og akvareller samt kunsthåndværk i form af glas, keramik[1] og kobbertøj.[2] Brendekilde nåede senere det meget idylliske i landlivet for eksempel med børn i leg.

H.A. Brendekilde, Sæbebobler, 1906

UddannelseRediger

I årene 1871-1874 var Brendekilde i lære som træskærer og stenhugger hos Wilhelm Hansen i Odense. På lærepladsen fik han flere gode venner, blandt andet mesters søn, Aksel Hansen, der som uddannet billedhugger har lavet skulpturen Ekko. I 1877 fik han undervisning af blomstermaleren O.A. Hermansen i København, for at få adgang til Kunstakademiet. Derefter i årene 1877-1881 gennemgik han uddannelsen som billedhugger på Kunstakademiet (modelskolen). Han havde de to berømte billedhuggere Jens Adolf Jerichau og Harald Conradsen som lærere. Efter afsluttet uddannelse traf han et afgørende valg, nemlig at kaste sig over malerkunst i stedet.

Liv og karriereRediger

Sammen med akademikammeraten L.A. Ring har han fælles værelse og atelier i Herluf Trolles Gade i København. Hans venskab med L.A. Ring medfører, at han træffer sin første kone på Sydsjælland ved et besøg hos Ring. Brendekilde boede i Holckenhus, Vestervoldgade 90.3 fra 1903 til 1925.[3]

Brendekilde havde debut som maler på Decemberudstillingen på Charlottenborg i (1881) 1882.

Lars Ebbesen, der ejer gården Petersminde i RaagelundFyn hører fra en fælles bekendt om Brendekildes modgang og fattige kår i København og inviterer ham til at bo hos sig kvit og frit. Det tager Brendekilde imod i 1883 med flere længere ophold indtil 1885 og derefter mange korte besøg. Brendekilde beder Lars Ebbesen også invitere L.A. Ring, som det går endnu dårligere ovre i København. På den måde blev Brendekilde drivkraft bag den enestående kunstnerkoloni Raagelund, der udover ham selv og Ring også omfatter kunstnere som H.P. Carlsen, Søren Lund og Julius Paulsen. Brendekilde hjalp Ring i en krisetid ved at tage ham med til disse ophold, Både Brendekilde og Ring fik et livslangt venskab med gårdejer Ebbesen.[4]

Brendekilde har jo en uddannelse som håndværker, inden han kommer på Kunstakademiet. Han bliver derfor også en meget vigtig person og yder afgørende bidrag til formgivning og dekoration, det vi i dag kalder design. Han blev således den første kunstner, der arbejdede med keramik hos Kähler i Næstved fra 1885-1907. Her løftede han værkstedet fra produktion af lertøj og kakler til også at producere kunsthåndværk. Han stod bag en lignende udvikling af Fyns Glasværk i perioden 1901-1904. Han er den første danske maler, der selv udskærer rammerne til malerier, så de bliver en del af billedet ved at udvide dette. Det starter han på i det små som barn, og gør det allerede fra ca. 1884 på større oliemalerier. De første udstilles i 1888 på Den Store Nordiske Kunstudstilling i København, hvor J.F. Willumsen og Harald Slott-Møller bliver inspireret til at frembringe deres personlige rammer. Han laver former og dekorationer til Ole Rasmussens kobbertøj i Næstved. Dette er velkendt men svært at spore konkret, da Ole Rasmussens (1891-1944) arbejder er stemplet med hans eget navn. Meget foregik jo uformelt dengang. Og sandsynligvis laver han også forlæg til tekstiler på samme måde som Elise Constantin-Hansen, Suzette Holten (Skovgaard), Constantin Hansen til Thorvald Bindesbøll. Disse forlæg er lige så svære at spore som kobbertøjet.

Motiver/TemaerRediger

Socialrealistiske motiverRediger

Religiøse motiverRediger

Brendekilde kom ligesom L.A. Ring fra fattige kår, blot i landsbyen Brændekilde på Fyn. Denne baggrund var afgørende for deres opfattelse af verden og valg af motiver fra det fattige landboliv. Begge malere - især Brendekilde – var indædte socialister – og malede de første danske malerier af fattige akssamlernes vilkår, stensamlernes og skærveslagernes arbejde, hvilket kulminerer med Udslidt, der bliver et af de mest virkningsfulde og berømte danske malerier overhovedet. Flere af disse malerier har en religiøs grundtone, fx En Landevej fra 1893, hvor den unge tømrer prædiker for stenslageren og hans hustru.

VærkerRediger

Brendekilde er især kendt for sine malerier, men har også lavet glaskunst og keramik og desuden udskåret rammer til nogle af sine malerier.

UdslidtRediger

I 1889 udstiller Brendekilde Udslidtverdensudstilling i Paris. Her har Danmark og Norge udstillingslokaler ved siden af hinanden, i Norges lokaler udstiller Edvard Munch maleriet Morgen. Ralph Sonne argumenterer i sin bog H.A. Brendekilde - Værk og betydning i dansk kunst- og kulturhistorie for, at Munch er inspireret af Brendekildes Udslidt til Skriget.[5] Idet Brendekildes Udslidt med kvinden der skriger er malet fire år før Edvard Munchs Skrik, og idet Munch maler flere skitser til Skrik umiddelbart efter Verdensudstillingen i Paris. Skitser der minder påfaldende om skikkelserne på Brendekildes Stensamlere og Udslidt. Ralph Sonne dokumenterer således i sit arbejde, at Udslidt er det første maleri i moderne malerkunst, hvor en rigtig levende person skriger. Endvidere dokumenteres det i bogen, at Udslidt er malet på Fyn nord for Raagelund ud fra et tidligere, mindre maleri af Stensamlere, og må opfattes som et revolutionsbillede. Alt i alt nogle helt nye fund og i denne forbindelse også fundet af et foto af den oprindelige ramme, som Brendekilde skar omkring Udslidt. En stribe af nye oplysninger, der viser, at Udslidt er et absolut mesterværk langt forud for sin tid også internationalt set. Det ser også ud til, at Brendekilde har inspireret Gustav Vigeland til hans skrigende skulpturer Redsel (1892) og Mann (1893) samt ikke mindst Finlands nationalmaleri: Akseli Gallen-Kallela, Lemminkäinens moder (1897). Brendekilde er en helt central billedkunstner, når det gælder skildringen af landbolivet 1882-1920-erne. Han hører til det moderne gennembrud, den del man ofte omtaler som det folkelige gennembrud, ligesom sin gode ven L.A. Ring og forfattere som Martin Andersen Nexø, Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg. Folk der alle sammen er født under fattige kår på landet.[6]

SædemandenRediger

Brendekildes maleri Sædemanden blev solgt på auktion 18. maj 2015, hvor der var anført to titler En sædemand på marken ved Brendekilde Kirke og En sædemand på marken en solbeskinnet forårsdag ved Brendekilde Kirke, maleriet er fra 1914 og er olie på lærred, det måler 49 x 76 cm.[7] Kirken er dog ikke Brændekilde Kirke men Holme Olstrup Kirke, fotos af kirkerne viser det og Ralph Sonne skriver også i sin bog om Brendekilde, at det er Holme Olstrup Kirke.[8]

Det fremgår af Ralph Sonnes bog, at Brendekildes Sædemanden på mange måder er et centralt værk for at forstå udviklingen i Brendekildes malerkunst.[9] Og dels fordi hele denne fortælling fra Bibelen understreges af, at Brendekilde ikke har villet medtage Sydbanen, den jernbane der skærer sig gennem billedet foran kirken, og som vi kender så godt fra Rings Banevogteren, landsbyen Ring. Herved bliver Sædemanden pludselig et centralt værk blandt Brendekildes mange tilsyneladende realistiske fremstillinger af virkeligheden. At udelade jernbanen er et symbolsk træk, der viser, at Brendekilde går en helt ny vej. Ikke i malerkunstens historie, men i hans kamp mod de mange ændringer, der gradvis eliminerer hele landbokulturen og i dag vor arts overlevelse. Han har en fast tro på, at hans fremstilling af de lyse og mere idylliske sider af den gamle landbrugskultur kan bruges i denne kamp for sine gamle ”jordkammerater, blomsterne” (citater fra breve) som hans dyrker de sidste mange år som gartner i sit paradis, haven i Jyllinge. Her malede han næsten kun idyller og hverdagsskildringer, dog også ekstremt usædvanlige og anderledes billeder af Sjælenes Vandring (1918) og Elverdans i Skoven (1931). I Jyllinge var han en central figur i hele den kunstnerkoloni, man benævner Lille Skagen.

GlaskunstRediger

 
H.A. Brendekilde, Originalttegning til Fyns Glasværk, 1901-1904, Brandts

Brendekilde var tilknyttet Fyens Glasværk fra 1901-1904, hvor han var på glasværkets lønningsliste.[10] Han var en af de første kunstnere, der arbejdede med glas i Danmark, af andre kan nævnes C.F. Liisberg og Knud Erik Larsen, der også udførte enkelte arbejder for Fyen Glasværk omkring 1900. Brendekilde designede mere end 125 emner med botaniske motiver og fugle til vaser, lampefødder, kander med mere.[11]

KeramikRediger

 
H.A. Brendekilde og Kählers værksted, Agnete og Havmanden, 1893, Næstved Museum
Foto Jens Olsen, Museum Sydøstdanmark

Brendekilde kontakter Kählers værksted i Næstved og bliver værkstedet første kunstner med tilknytning dertil. Brendekilde forsyner vaser, krukker med mere med dekorationer i form af figurmalerier eller med små skulpturer, blandt andet snegle, måger, havfruer og havmænd. Han farvelægger også dem også med glasur, brændingen står værkstedet for.[12]

KobbertøjRediger

 
Kobberkedel tegnet af Brendekilde og udført af Ole Rasmussen (1899, selve kedlen er 17 cm høj med diameter 23 cm, foto Ole Denager)


Rammen som en del af værketRediger

 
H.A. Brendekilde, ramme om Kvinde der plukker Anemoner, 1888, privateje
 
Udsnit af ramme om maleriet Forår med dansende tudser.
foto Niels Fabaek, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg.

Brendekilde der har stået i lære som billedskærer, begynder i 1888 (måske allerede i 1884) at skære rammer til egne malerier, dette gør han frem til 1908. Denne form for kunsthåndværk bliver en del værket og kan tolkes ind i det og har samtidig en dekorativ funktion. I 1888 skærer han to rammer henholdsvis til Forår og Kvinde der plukker Anemoner, Forår har en ramme med tudser hele vej rundt om maleriet og Kvinde der plukker Anemoner har trekløver, der i hjørnerne bliver til firkløver, skiftevis med anemoner udskåret hele vej rundt i rammen.

Brendekildes Kain fra 1896 har billedbånd af tulipaner udskåret i rammen. Maleriet Konsul Mogensen og Slægt er dekoreret med en frise af stiliserede plantedele som kan opfattes som agern og egeblade, på midten af hver rammeside er billedbåndet brunt af en solsikke omgives af anemoner.

Skovtur ved Odense Å har en forgyldt ramme der er ca. 11,8 cm bred, heri er lagt et billedbånd på ca. 1,5 cm med stiliserede blomster og egeblade og andre ornamenter.

Oprindeligt havde Udslidt en ramme udskåret af Brendekilde, rammen har været ca. 40 cm bred med tre forskellige cirkulære mønstre i almuelignende karvesnit med en diameter på ca. 18 cm, mønstre som kendes fra manglebrætter

Nye teorier og fundRediger

Ralph Sonne fremfører flere nye teorier og fund i sin bog blandt andet flere lokaliteter hvorfra motiverne er hentet, blandt andet er Sædemanden malet med Holme Olstrup Kirke i baggrunden og ikke som angivet mange andre steder Brændekilde Kirke. Desuden har Sonne opdrevet et fotografi af Telemachos, en afgangsopgave fra Kunstakademiet 1881, og fotos af denne originale ramme omkring Udslidt. Sonne er også mand for en teori om at Udslidt kan have inspireret Munch til Skriget.[13]

Brendekilde anses i dag som en meget betydelig børnemaler, især af børnenes helt almindelige hverdag og leg på landet i idylliske miljøer. Hans malerier af børn har på den måde meget til fælles med Carl Larssons akvareller fra Sundborn i Dalarne.[14]

Brendekilde anså sine motiver for vigtigere end sig selv. Man forledes derfor umiddelbart til at tro, at de kun er realistiske. Når man fordyber sig i detaljerne, viser det sig imidlertid, at der ofte er symbolske undertoner og dybt alvorlige konflikter på spil. Brendekildes mere idylliske malerier fra de sidste leveår er efterlignet af mange kunstnere og ikke så sjældent med forfalsket signatur. På den måde deler han skæbne med mange non- figurative kunstnere. Hans tidlige malerier fra den socialrealistiske periode har direkte og ligesom L.A. Rings malerier inspireret en helt ny generation af yngre, nulevende socialrealister til at male motiver fra landet. Vel at mærke med motiver der afspejler de problemer, der i dag gør sig gældende. Det gælder fx Søren Hagen, Søren Martinsen, Ulrik Møller og Allan Otte.

Gengivelser af kunstnerenRediger

 
L.A. Rings portræt af H.A. Brendekilde fra 1882

Der findes følgende gengivelser af Brendekilde: Maleri af L.A. Ring, 1882. Afbildet på radering af Adolph Larsen, 1899: Musik i atelieret. Buste af Rasmus Andersen, 1901 (Odense bys museum). Maleri af Kamma Jessen, født Brendekilde.[15]

HæderRediger

PrivatRediger

Brendekilde blev gift med Ida Juliane Antonie Brendekilde (1860-1920), født Nielsen, der oprindeligt stammede fra Holtug. Parret fik 3 døtre, Maren, Kamma og Erna. Parret blev skilt, og i 1918 giftede han sig med Maren Kristine Hansen (1872-1956), og de fik en søn, Arne. Faktisk blev både Kamma og Arne ret kendte som maler henholdsvis arkitekt.

Han er begravet på Solbjerg ParkkirkegårdFrederiksberg.

GalleriRediger

NoterRediger

LitteraturRediger

  • Sonne, Ralph (2018), H.A. Brendekilde - Værk og betydning i dansk kunst- og kulturhistorie, København: Forlaget Multivers, s. 238, ISBN 978-87-7917-624-9.  140 illustrationer. Monografi.
  • Gertrud Hvidberg Hansen, Brendekildes Billedverden, Odense Bys Museer, 2001, ISBN 9788778386274
  • Ralph Sonne Glimt af Bellinge & Brændekilde Sognes Historie, Bellinge Lokalhistorisk Forening, 2017, ISSN 1603-6948
  • ”Kunstnerbrødre L.A. Ring og H.A. Brendekilde, katalog udgivet af Randers Kunstmuseum, Brandts og Nivaagaard, 2018, ISBN 978-87-88075-65-6
  • Nielsen, Henry; Fogh, Dorte (2016), På sporet af Banevogteren, Et ikonisk maleri fra 1884, Aarhus Universitetsforlag, ISBN 978-87-7124-933-0. 
  • Hvidberg-Hansen, Gertrud; Andersen, Niels; Rehde Nielsen, Anders; Schou-Christensen, Jørgen (2004), Brendekildes glas : form og dekoration for Fyens Glasværk, Odense Bys Museer, ISBN 87-7838-930-5. 
  • Villadsen, Kjeld (2019), Billedkunstrnere i Holckenhus, Jensen & Dalgaard, s. 104, ISBN 978 87 7151 474 2. 

Eksterne kilder/henvisningerRediger