HK Danmark

Dansk fagforbund

HK Danmark, tidligere Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, er et dansk fagforbund, der organiserer en række faggrupper inden for handel og kontor. Med sine 214.759 medlemmer (pr. 1. september 2023)[1] er HK Danmarks næststørste fagforbund, kun overgået af 3F, der har 262.339 medlemmer (pr. marts 2023).[2]

HK Danmark
Virksomhedsinformation
SelskabsformForening Rediger på Wikidata
BrancheFagforening Rediger på Wikidata
Grundlagt1900 Rediger på Wikidata
HovedsædeWeidekampsgade, Danmark Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer31429528 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/31429528 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
HK Hovedstadens kontor på Svend Aukens Plads

Formand er siden 2021 er Anja C. Jensen,[3] der er HK's første kvindelige formand.

HK har siden fusionen mellem LO og FTF i 2019 været medlem af den nye centralorganisation, FH.[4]

Historie

redigér

HK blev stiftet i 1900 som Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger[5]med programpunkter om lige løn for lige arbejde, højere lønninger og kortere arbejdstid. Dengang var der 700 medlemmer fordelt på 16 foreninger rundt i landet. I 1916 indgik forbundet sin første overenskomst. Det var med Vejle Brugsforening, hvor de ansatte med overenskomsten blev sikret en mindsteløn.[6]

I 1932 blev forbundet medlem af LO, der dengang hed de De Samvirkende Fagforbund. I efterkrigsårene arbejdede HK aktivt for lørdagslukning i butikkerne. Det lykkedes dog ikke, men lukkeloven dikterer i mange årtier frem, hvornår butikker skal lukke om lørdagen. I 1948 lykkedes det at indgå en såkaldt landsoverenskomst med Dansk Arbejdsgiverforening. Den fornyes helt frem til 1997, hvor den opdeles i mindre brancheoverenskomster.

Medlemmerne strømmede til HK fra midten af 1970'erne. I 1975 havde HK således 155.000 medlemmer, et tal, der i 1999 var vokset til 360.000. Siden er det faldet. De primære medlemmer er i dag funktionærer i butikker, på kontorer i private virksomheder samt i centraladministrationen, regioner og kommuner. Laboranter, lægesekretærer, klinikassistenter, handelsrejsende, IT-ansatte, advokatsekretærer, merkonomer, administrationsbachelorer samt bachelorer i erhvervssprog hører også til blandt medlemmerne.

Siden 1998 har HK været organiseret i fire sektorer, HK/Handel og HK/Privat for de privatansatte samt HK/Kommunal og HK/Stat for de offentligt ansatte. Dertil kommer en række landsforeninger for bestemte faggrupper samt en a-kasse. Navnet ændres til HK i 2002.[7] Året efter flyttede forbundet fra Hotel Europa-bygningen ved Langebro til Ny TøjhusgrundenIslands Brygge i et nyopført kontorhus, der er tegnet af Arkitema. Huset blev i 2012 solgt til PFA Pension for 515 millioner kroner.[8]

Medlemstal

redigér

I 2007 havde HK ca. 346.000 medlemmer, skriver Mandag Morgen.[9]

I 2013 var medlemstallet 280.000 personer.[10]

HK havde cirka 230.000 medlemmer (2020).[11]

Antal medlemmer af HK Danmark omfatter 226.011 (pr. 1. januar 2021) ifølge hk.dk[12]

Organisationen er opdelt i syv geografiske afdelinger:

  1. ^ Medlemstal - HK
  2. ^ 3F kort fortalt
  3. ^ Fagforbundet HK vælger første kvinde som formand, Ekstra Bladet, 30. oktober 2021
  4. ^ FH - Hvem er FH's medlemmer/
  5. ^ HK i Den Store Danske
  6. ^ HK's historie
  7. ^ HK i CVR-registret
  8. ^ HK sælger ejendom til PFA for halv milliard , PFA, 10. maj 2012
  9. ^ MM02_side_6-10.qxp
  10. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. september 2020. Hentet 3. marts 2021.
  11. ^ Kampvalg om formandsposten i HK | Netavisen Pio
  12. ^ Medlemstal - HK

Eksterne henvisninger

redigér