Helge Nielsen
Der er flere personer med dette navn, se Helge Nielsen (flertydig).
Hans Karl Helge Nielsen (født 12. oktober 1918 i København, død 11. december 1991) var en dansk politiker (Socialdemokratiet) og minister.
Helge Nielsen | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 9. januar 1975 – 15. februar 1977 | |
Valgkreds | Østre Storkreds |
Embedsperiode 15. november 1960 – 3. december 1973 | |
Valgkreds | Østre Storkreds |
Bolig- og miljøminister | |
Embedsperiode 13. februar 1975 – 26. januar 1977 | |
Del af | Regeringen Anker Jørgensen II |
Foregående | Johan Philipsen (bolig) Holger Hansen (miljø) |
Efterfulgt af | Svend Jakobsen |
Miljøminister | |
Embedsperiode 27. september 1973 – 6. december 1973 | |
Del af | Regeringen Anker Jørgensen I |
Foregående | Jens Kampmann (minister for offentlige arbejder og for forureningsbekæmpelse) |
Efterfulgt af | Holger Hansen |
Boligminister | |
Embedsperiode 11. oktober 1971 – 27. september 1973 | |
Del af | Regeringen Jens Otto Krag III og Regeringen Anker Jørgensen I |
Foregående | Aage Hastrup |
Efterfulgt af | Svend Jakobsen |
Personlige detaljer | |
Født | 12. oktober 1918 København, Danmark |
Død | 11. december 1991 (73 år) |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Helge Nielsen var søn af arsenalarbejder Johan Georg Nielsen (død 1962) og hustru Sofie Pouline f. Poulsen (død 1968). Han var på Borup Højskole 1936-39 og Arbejderskolen 1946-49, bogholderieksamen 1942 og blev udlært handskemager. Nielsen blev hovedkasserer i Handskemagerforbundet og arbejdsløshedskassen 1946, forretningsfører 1951-56, sekretær i Arbejderbevægelsens Informations Central 1956 og forretningsfører 1964-71.
I 1960 kom han i Folketinget for Socialdemokratiet, hvor han sad indtil 1973. Han var sekretær for folketingsgruppen 1965-71, sekretær i Folketinget 1966-71, medlem af Nordisk Råd 1966-68 og af Folketingets Finansudvalg 1968-70.
Han var:
- Boligminister i Regeringen Jens Otto Krag III fra 11. oktober 1971 til 5. oktober 1972.
- Boligminister i Regeringen Anker Jørgensen I fra 5. oktober 1972 til 27. september 1973.
- Miljøminister i Regeringen Anker Jørgensen I fra 27. september 1973 til 6. december 1973.
- Bolig- og miljøminister i Regeringen Anker Jørgensen II fra 13. februar 1975 til 26. januar 1977.
Efter sin ministertid blev han direktør for Byfornyelsesselskabet Danmark, som stod for meget af byfornyelsen i Danmark i 1980'erne.
Han var tillige medlem af bestyrelsen i Handskemagerforbundet 1942, formand for Nordisk Handskemagerarbejder Union 1950-60, stifter af og formand for A/S Minerva Skindhandsker 1953. Lærer ved Arbejderskolen i arbejdsret og fagforeningskundskab 1956-71, formand for Socialdemokratisk forening for 12. kreds 1959-71, medlem af Socialdemokratiets boligudvalg, formand for Nørrebros Lokalråd 1967-71, for sygekassen Grøndal 1964-71 og medlem af bestyrelsen for plejehjemmet Stærebo fra 1970.
Udgivelser
redigér- En by i forandring – byfornyelse gennem 50 år, Byfornyelsesselskaberne København og Danmark, København 1987. ISBN 87-87526-94-8.
Kilder
redigér- HVEM-HVAD-HVOR 1993, Politikens Forlag, København 1992 ISBN 87-567-5062-5.
- Kraks Blå Bog 1974
Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |