Helge Wamberg (14. juli 1888 i Sorø6. juli 1959 i Hellerup) var en dansk presse- og kulturattaché ved den danske legation i Frankrig i perioden 1920-1958.

Wamberg var søn af sognepræst Harald Wamberg (død 1904) og hustru Sophie f. Juel Fossum (død 1940). Han blev student fra Vestre Borgerdydskole 1907, var journalist, og var 1909-20 Politikens udsendte medarbejder i Paris i 1912 og 1914. Efter 1. verdenskrig blev Wamberg redaktør af Pressens Magasin 1920 og samme år sekretær i Udenrigsministeriet. ansat som presseattaché i Paris, som et led i et større projekt der skulle virke for Danmarks sag i spørgsmålet om Sønderjylland. 1924 var han tillige tjenstgørende ved gesandtskabet i Bruxelles; midlertidig tjenstg. i Udenrigsministeriet 1942; legationsråd og på ny presseattaché i Paris fra 1945; personlig titel af og rang som overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister 1954.

Wamberg blev snart en ledende kraft i den danske legations oplysningsarbejde, og var bl.a. medvirkende ved oprettelsen af det Danske Studenterhus i Paris og det Danske Hus. Hans ophold i Paris blev afbrudt ved Tysklands invasion af Frankrig i 1940, men han vendte tilbage til aktivt virke i 1946.

Helge Wamberg var sammen med Kristen D. Spanggaard og F.J. Billeskov Jansen medredaktører på den første franske oversættelse af Ludvig Holbergs komedier siden 1700-tallet. Oversættelsen blev udført af den franske akademiker Gilles Gérard-Arlberg og udkom i 1955.

Attacheret den danske delegation ved den økonomiske konference i Genua april-maj 1922; tekn. delegeret ved Folkeforbundsforsamlingen 1931; medl. af den danske delegation ved domstolen i Haag 1932; tekn. delegeret ved Forenede Nationers generalforsamling i Paris sept.-dec. 1948 og 1951-52; vicepræsident i informations-kommissionen i UNESCO 1946 og delegeret 1949 og 1951 samt 1952-53; vicepræsident i international jury ved filmsfestival, Cannes 1946.

Wamberg var medlem af Dansk Journalistforbunds bestyrelse 1917-20, af Den sønderjydske Fonds centralkomité fra 1918 til fondens ophævelse 1937 og fra 1954 af dens legatudvalg; generalsekretær for den danske kunstudstilling i Paris 1928 og i komiteen for opførelse af et dansk kollegium i Cité Universitaire i Paris, vice-président i dets Conseil d'Administration 1932; medl. af dansk kommissariat for Verdensudstillingen i Barcelona 1929; kommissær for H.C. Andersen-udstillingen i Paris 1930; general-kommissær adjoint ved Danmarks deltagelse i international koloni-udstilling, Paris 1931 og i international udstilling for koloni-kunst, Rom 1931; generalkommissær for Danmark på Verdensudstillingen i Bruxelles 1935 og i Paris 1937; vicepræsident i Bureau International des Expositions 1951; ærespræsident for den danske kunstforening i Frankrig.

Han var æresborger i byen Braine (Aisne), Kommandør af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.

Han har desuden skrevet manus til to danske stumfilm ("Hævneren", 1916 og "Hvo, som elsker sin Fader" 1919).[1]

Han var gift med Sascha Wamberg, der stammede fra Rusland.

HenvisningerRediger

KilderRediger