Hotel Marienlyst (oprindeligt Marienlyst Kur- og Søbad) er et hotel der er beliggende på Nordre Strandvej i Helsingør cirka 1 km nordvest for Kronborg.

Hotel Marienlyst
Hotel Marienlyst i 2007.
Generelle informationer
StedHelsingør, Danmark
Bygget1859–1861
Indviet1861; 162 år siden (1861)
Værelser222
RatingHoresta: ****-
Eksterne henvisninger
www.marienlyst.dk
CVR-nummer16985104 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Hotel Marienlyst ligger i Region Hovedstaden
Hotel Marienlyst
Hotel Marienlyst
Hotel Marienlysts placering i Danmark.

56°2′42.78″N 12°36′13.27″Ø / 56.0452167°N 12.6036861°Ø / 56.0452167; 12.6036861

Vekselerer J.S. Nathanson lejede Marienlyst Slot af Helsingør Kommune og åbnede hotellet der i 1859
Statue af Holger Danske ved Hotel Marienlyst i Helsingør

Hotellet er i dag et 4-stjernet hotel med 222 værelser, suiter og lejligheder. Hotellet indeholder to restauranter og to barer. I forbindelse med hotellet er også et casino samt spa og pool.

Historie

redigér

Vekselerer J.S. Nathanson lejede Marienlyst Slot af Helsingør Kommune[hvad Kommunen eksisterede vist ikke på det tidspunkt?] og åbnede hotellet der i 1859. Slottets forbindelse til kuranstalten ophørte i 1896.

I 1859 opførtes også det oprindelige Marienlyst Kur- og Søbad. Bygningen findes stadig og ligger ud til Strandvejen foran det nuværende hotelkompleks. Hotellet opnåede hurtigt anerkendelse i Europa og blev ofte besøgt af konger og fyrster, og derfor steg den almindelige søgning også.[kilde mangler]

1897 blev hotellet købt af slagtermester Anders Jensen, som i december 1898 indbød seks arkitekter til at deltage i en konkurrence om et kurhus på Marienlyst. Akademisk Arkitektforening stod for bedømmelsen, og 1. præmie gik til Richard Bergmanns projekt.[1] Jensen lod 1898-1900 Bergmann opføre et nyt og større kurhus. Stilen var en tilpasset udgave af de hoteller, man finder f.eks. i Tyskland og Østrig. Det placeredes lige ud til vandet og er den centrale del af det nuværende hotel. I 1915 blev en herskabsbolig opført ved arkitekt Poul Holsøe.[2]

Hotellet tiltrak stadig kongelige, også kronprinsen, den senere Kong Frederik VIII. Han gav hotellet privilegier til at drive spillecasino, til at flage med splitflag og benytte kongekrone i sit bomærke. Casinoet havde dog med begrænsning på beløbenes størrelse.[kilde mangler]

I 1929 solgte Anders Jensen hotellet til C.C. Klestrup.

Hotellet har bygget til i flere omgange. Blandt andet en svømmehal med bølgeanlæg. Hotellet gennemgik flere kriser i perioden efter 1980, hvor mange danske luksushoteller bukkede under.

I forbindelse med den nye casino-lov i 1990 fik hotellet ret til at drive et egentligt spillecasino. Der opføres et større casino i forbindelse med hotellet.

Statue af Holger Danske

redigér

I 1907 bestilte hotelejer Anders Jensen en bronzestatue af Holger Danske, som fik plads ved indkørslen til Hotel Marienlyst. I 2013 blev statuen af Holger Danske solgt på auktion for et mindre millionbeløb til en gruppe vestjyske erhvervsdrivende i Skjern.

EDC-ejendomsmægleren i Skjern "Jørgen Axelsen" stod i spidsen for købet. Holger Danske blev hentet på en blokvogn i Helsingør, og blev så transporteret over havet til Aarhus og videre til Skjern. Holger Danske har i dag et torv opkaldt efter sig, "Holger Danskes plads".

(Den tonstunge Holger Danske i bronze som nu står i Skjern, er den originale statue fra 1907; der skulle efter sigende stå en noget mindre figur på Amalienborgmuseet i København, også støbt i bronze og fra 1907). Holger Danske som i dag står under Kronborg slot, er lavet af den originale støbeform fra 1907. Oprindelig var statuen under Kronborg lavet af gips, men kunne ikke holde til det fugtige klima i kasematterne. Den nuværende Holger Danske er lavet af beton. Billedhuggeren H.P. Pedersen-Dan skabte først en stor gipsfigur, som dannede grundlag for støbeformen til den rigtige statue. Denne gipsfigur blev placeret i Kronborgs kasematter, og blev langt mere berømt end den færdige statue. I 1985 var gipsfiguren så ødelagt af fugt, at den blev udskiftet med en kopi i beton.[kilde mangler]

Eksterne kilder/referencer

redigér
  1. ^ Architekten: Meddelelser fra Akademisk Architektforening, (1899), bind 1, s. 218.
  2. ^ Architekten: Meddelelser fra Akademisk Architektforening, (1918), bind 20, s. 89.