Jersild mod Danmark
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Jersild mod Danmark var en sag om ytringsfrihed kontra den danske racismeparagraf, som efter behandling og dom ved de danske retsinstanser blev afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol der afsagde dom 23. september 1994. DR-journalist Jens Olaf Jersild havde klaget over, at han var blevet dømt efter racismeparagraffen for et interview, i hvilket grønjakker havde fremsat racistiske udtalelser. Menneskerettighedsdomstolen dømte i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 til fordel for Jersild bl.a. med den begrundelse, at journalister ikke bør straffes for udtalelser fremsat af andre i et interview, med mindre der foreligger tungtvejende grunde.[1] Sagen kaldes også Grønjakkesagen.[2]
Sagen
redigérSagen omhandlede Jersild, som på baggrund af en artikel i Information omkring en gruppe racistiske unge kaldet Grønjakkerne fra Østerbro i København, lavede et indslag til tv-programmet Søndagsavisen ved Danmarks Radio i 1985.[3]
Under interviewet med tre af de unge blev der fremsat flere racistiske og nedsættende bemærkninger omkring indvandrere og flere etniske grupper bl.a. "en nigger, det er ikke et menneske – det er et dyr". [4]
Sagen blev af en seer meldt til politiet for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf.
Byretten
redigérEfterfølgende rejste anklagemyndigheden tiltale ved Københavns Byret mod de tre unge medlemmer af gruppen for racistiske udtalelser.
Yderligere blev der rejst tiltale mod Jersild samt Lasse Jensen, lederen af nyhedsafdelingen ved Danmarks Radio, for medvirken til udbredelsen af racistiske udtalelser ved at have viderebragt disse udtalelser i tv-indslaget.
Både Jersild og Lasse Jensen nægtede sig skyldige, men de blev begge fundet skyldige ved byretten for overtrædelse af racismeparagraffen.
Landsretten
redigérSagen blev efterfølgende appelleret til Østre Landsret, hvor Jersild forklarede, at han havde valgt ikke at censurere Grønjakkernes udtalelser, fordi det var vigtigt at vise gruppens faktiske attitude.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.
Højesteret
redigérSagen blev endeligt indbragt for Højesteret, som stadfæstede byrettens dom.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen)
redigérJersild indbragte sagen for Kommissionen med påstand om, at hans ytringsfrihed garanteret i artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var blevet krænket.
Domstolen var ikke overbevist af de nationale domstoles argumentation, idet Domstolen blandt andet påpegede, at indslaget var en del af et seriøst tv-program, som havde vel-informerede seere, samt at der i starten af indslaget blev refereret til den seneste offentlige debat og kommentarer i pressen om racisme.
Den pådømte straf, af de nationale domstole, var efter Domstolens opfattelse endvidere uforholdsmæssig hård set i forhold til beskyttelsen af andres ry og rettigheder.
Domstolen fandt derfor, at der var sket en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, med hermed følgende frikendelse.
Ekstern henvisning og kilde
redigér- Portal om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention − Jersild mod Danmark, sagsnummer 15890/89, storkammeret
- Byrettens, landsrettens og Højesterets domme er trykt i ugeskrift for retsvæsen årgang 1989 s. 399 (U.1989.399H). De kan også læses på Mediejura Arkiveret 8. april 2015 hos Wayback Machine
Referencer
redigér- ^ Portal om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention | Jersild mod Danmark, sagsnummer 15890/89, storkammeret
- ^ Jersild v. Denmark | Institut for Menneskerettigheder
- ^ "25 års jubilæum for "Grønjakkesagen". En dag, der er værd at fejre". Arkiveret fra originalen 10. august 2020. Hentet 3. august 2022.
- ^ Grønjakkerne