Jette Albinus

dansk general

Jette Albinus (født 8. april 1966[1]) er en dansk generalmajor som siden 11. september 2017 har været stabschef i Hjemmeværnskommandoen. Hun er den første kvinde i både Hæren og Hjemmeværnet med rang af general.[2][3]

Jette Albinus
Født 8. april 1966 (57 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Officer Rediger på Wikidata
Fagområde Hjemmeværnet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Albinus begyndte sin militære karriere i 1988, da hun uddannede sig som reserveofficer. I 1990 fortsatte hun grundlæggende uddannelse som officer indtil 1995, hvor hun tilbragte et år på Hærens Officersskole. Derefter var hun på Forsvarsakademiet (2001-2003). I 2009 fik hun en mastergrad i idræt og velfærd fra Københavns Universitet.[1]

Albinus blev premierløjtnant i 1990, kaptajn i 1996, major i 2003, oberstløjtnant i 2009 og generalmajor i 2023[4]. I 1996 underviste hun på Hjemmeværnsskolen. I 2000 var hun Operationsofficer i 1. Jyske Brigade, i 2003 kom hun til Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet som lærer og medlem af mediegruppen, og i 2008 blev hun til chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Vestjylland. Fra 2012 var hun chef for den Grundlæggende Officersuddannelse på Hærens Officersskole og fra 2014 chef for Veterancentret.[1]

Hun har været udsendt på missioner i Bosnien (SFOR 1999-2000), Kosovo (KFOR 2006-2007) og Afghanistan (ISAF 2014).[1][5]

Albinus er Ridder af 1.grad af Dannebrogordenen.[1] Hun har også flere NATO-udmærkelser, Hjemmeværnets Fortjensttegn og Den Franske Fortjenstmedalje i sølv.[5]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e Curriculum Vitae: Jette Albinus (PDF), Hjemmeværnet, hentet 18. november 2018
  2. ^ Kvindelig general bliver chef i Hjemmeværnet, Hjemmeværnet, 10. september 2017, hentet 18. november 2018
  3. ^ Hæren har fået sin første kvindelige general, TV 2, 11. september 2017, hentet 18. november 2020
  4. ^ https://www.forsvaret.dk/da/nyheder/2023/generals--og-admiralsrokade/
  5. ^ a b "Kvindelig oberst fylder 50", Globalnyt.dk, 7. april 2016, hentet 18. november 2018