Åbn hovedmenuen

Johan Schrøder (født 25. september 1836 i København, død 18. december 1914 sammesteds[1]) var en dansk arkitekt, der primært havde sit virke i København. Hans søn, Kay Schrøder, var også arkitekt. Schrøders festlige bygninger i historicistisk stil præger stadig hovedstaden. Schrøder var bror til maleren Bernhard Schrøder.

Johan Schrøder
Født 25. september 1836Rediger på Wikidata
Død 18. december 1914 (78 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse ArkitektRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Indholdsfortegnelse

UddannelseRediger

Johan Schrøder var søn af bagermester Johan Georg Schrøder (1791-1874) og Henriette Christine f. Bernsteen (1803-1889). Samtidig med at han var i tømrerlære og senere arbejdede som svend, fik han adgang til Kunstakademiets skoler, blev i de­cember 1852 elev af arkitekturklassen og vandt, efter at G.F. Hetsch og N.S. Nebelong havde opfordret ham til at gå kunstnervejen, i 1861-1862 den mindre og den store sølvmedalje i arkitekturen. I disse år 1860-62 tegnede han om sommeren for arkitekt Jacob Wilhelm Nordan i Christiania. Snart efter trådte han i praktisk virksomhed i København som konduktør for J.D. Herholdt ved opførelsen af Københavns 2. banegård.

RejserRediger

Han var derpå udenlands i Skotland, England og Frankrig med understøttelse fra Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Den Reiersenske Fond, og tegnede i forskellige byer for arkitekter der.

KarriereRediger

Efter sin hjemkomst bosatte han sig i Køben­havn, hvor han blev bygningsinspektør for det tredje distrikt 1888-1913. Han har bygget en del, for det meste private, ejendomme. Enkelte af disse, som Østergade 34, hvis forside er ganske af glas og jern, havde deres betydning i konstruktiv henseende, ved andre, som legationsråd F.C. Bruuns landsted, Hvidøre, ved Strandvejen, Øster­gade 4, med forside af udskåret kalksten, Østergade 18 (Svaneapoteket, nedrevet), havde han haft frihed til at give bygningerne en udstyrelse i mere kunstnerisk retning. Endvidere kan nævnes Niels Juels Gade 12 for bogtrykker Schultz, flete anselige villaer i Københavns omegn, Oremandsgård ved Præstø og ombygningen af Hvedholm ved Faaborg samt ombygningen af Schimmelmanns Palæ til Concertpalæ. I 1866 vandt han den første præmie ved konkurrence om en industriudstillingsbygning, men hans udkast blev ikke brugt. I 1876 blev Georg Wittrock optaget som hans medarbejder, men denne trådte i 1889 atter ud af forbindelsen.

StilRediger

Johan Schrøder arbejdede i historicismens formsprog. Som de fleste af sine samtidige arkitekter bevægede Schrøder sig fra den frie historicisme hen imod en mere stilhistorisk sikker anvendelse af de arkitektoniske virkemidler. Skt. Annæ Plads 17 er et ugraciøst, nygotisk borgerhus, mens hans hovedværk, Hvidøre, er langt mere afklaret. Landstedet har en sikker plandisposition, orienterer sig mod sollyset og giver gennem sin asymmetri mulighed for fleksible tilføjelser. Med Odd Fellow Palæets koncertsal fik han en passende mulighed for at udfolde sin, med nekrologens ord, måske vel overdrevne luksus med anbringelse af arkitektoniske enkeltheder.

Schrøder ægtede den 22. september 1871 Ida Gustave Glahn (30. september 1848 i København – 26. august 1919 sst.), datter af general Poul Egede Glahn og Ottilie Alberta Caroline Elisa Henriette f. von Seyffarth.

Udvalgte værkerRediger

 
Hvidøre Slot
 
Villa Aurehøj i Hellerup
Foto: Peter Alstrup ca. 1908
 
Heslehøj (spir ændret, hjørner og midtfløje senere forhøjet, billedet viser tilstanden efter ombygningen)
 
Hjørnet (th.) af Frederiksberggade og Gammeltorv, opført i 1899
 
Vandtårnet på H.A. Clausens Vej (nedrevet)

NybyggerierRediger

Sammen med Georg Wittrock (fra 1876 til 1889):

Alene igen:

Restaureringer og ombygningerRediger

  • Oremandsgaard, ombygning af hovedbygningen (1869-70)
  • Hvedholm, ombygning af hovedbygningen i nyrenæsancestil (1878-82, fredet)
  • Schimmelmanns Palæ, Bredgade 28 i København, nu Odd Fellow Palæet, ombygning til koncertpalæ (1884-90) i samarbejde med Georg Wittrock (udvidet med stor og lille koncertsal samt basarbygninger med pavilloner, kuplerne på pavillonerne fjernet i 1950'erne, den store koncertsal nedbrændt 1992 og ikke genopført)
  • Restaurering af og tilbygning til Gentofte Kirke (1895-96)

ProjekterRediger

  • Industriudstillingsbygning i København (1866, præmieret)
  • Ombygning af Marienlyst Slot (1877)

NoterRediger

  1. ^ Johan Schrøder gravsted.dk
  2. ^ Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 1, København: Politikens Forlag 2009, s. 86 og 95. ISBN 978-87-567-8818-2]
  3. ^ Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008
  4. ^ Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 2, København: Politikens Forlag 2009, s. 135. ISBN 978-87-567-8818-2
  5. ^ Kay Fisker & Knud Millech, Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. En arkitekturhistorisk undersøgelse, København: Østifternes Kreditforening 1951, s. 202.

KilderRediger