Cosmus Bræstrup (arkitekt)

dansk arkitekt

Cosmus Ernst Georg Bræstrup (23. april 1877Frederiksberg Slot9. marts 1944 i København) var en dansk arkitekt, der primært tegnede villaer ved siden af sit virke som embedsarkitekt.

Cosmus Bræstrup
Personlig information
Født 23. april 1877 Rediger på Wikidata
Frederiksberg Slot Rediger på Wikidata
Død 9. marts 1944 (66 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Land Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Karriere redigér

Hans forældre var kaptajn, senere oberstløjtnant Tycho Bræstrup og Carolina Elisa Voss Hartwig. Bræstrup blev student 1896, tog filosofikum året efter, gennemgik Det tekniske Selskabs Skoles bygningsklasse 1896-97 og var i murerlære. Han blev optaget på Kunstakademiet i den almindelige forberedelsesklasse januar 1898 og gik en vinter på malerskolen. Han tog afgang som arkitekt januar 1910. Undervejs var han medarbejder hos F.C.C. Hansen i Sorø, Ulrik Plesner, Heinrich Wenck, Hans J. Holm, og Gotfred Tvede.

Cosmus Bræstrup var assistent ved Københavns Bygningsvæsen 1907, bygningsinspektør i kommunens 6. distrikt fra 1923, i 3. distrikt fra 1932 og i 2. distrikt fra 1938. Han var samtidig en årrække lærer i bygningsret ved Kunstakademiets Arkitektskole.

Han fik Dronning Alexandras stipendium 1915, Akademiets stipendium 1917 og Theophilus Hansens Stipendium 1919. Han rejste i 1899 til Lübeck, 1902-03 i Tyskland, Schweiz, Italien (Rom), 1913 Holland, Belgien, Weimar, Leipzig, 1921 i Prag, Wien, Jugoslavien, Grækenland (Athen), Italien (Lecce), Frankrig og England.

Akvarelmaler redigér

Bræstrup var en habil akvarelmaler og deltog i Skønvirkes udstilling 1909 (sølvtøj), Bygnings- og Havekunstudstillingen i Charlottenlund 1913, på Charlottenborg Forårsudstilling 1917, 1920, 1922 og 1926, på Liljevalchs i Stockholm 1918 og på Bygge- og Boligudstillingen i Forum København 1929.

Bræstrup blev gift 5. september 1906 på Frederiksberg med Karen Margrethe Ida Johanne Schäffer, kaldet Jacobsen (25. marts 1880 i København – 1. september 1932 ved Helsingør), datter af skuespiller Johan Ludvig Valdemar Schäffer og skuespillerinde Anna Theresia Jacobsen. Han er urnebegravet på Vestre Kirkegård.

Værker redigér

 
Ombygning af Heslehøj

Dekorative arbejder redigér

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér