John Bardeen
Amerikansk fysiker
John Bardeen (født 23. maj 1908 i Madison, Wisconsin, USA, død 30. januar 1991 Boston, Massachusetts), var en amerikansk fysiker og elektrisk ingeniør. Han er den eneste der har modtaget Nobelprisen i fysik to gange. Første gang i 1956 for opfindelsen af transistoren, og igen i 1972 for den fundamentale teori i forbindelse med superledere.
 John Bardeen | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
23. maj 1908  Madison, Wisconsin, USA |
| Død |
30. januar 1991 (82 år) Boston, Massachusetts, USA |
| Dødsårsag |
Hjerteanfald |
| Gravsted |
Forest Hill Cemetery |
| Nationalitet |
 Amerikansk |
| Bopæl |
Madison |
| Far |
Charles Russell Bardeen |
| Ægtefælle | Jane Maxwell (gift 1938-91) |
| Børn |
William A. Bardeen, James M. Bardeen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Madison Central High School, Princeton Universitet, University of Wisconsin High School, University of Wisconsin–Madison |
| Elev af |
Eugene Wigner |
| Medlem af |
Royal Society, Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1982), Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1954), American Academy of Arts and Sciences med flere |
| Beskæftigelse |
Elektroingeniør, universitetslærer, fysiker, opfinder |
| Fagområde |
Fysik |
| Arbejdsgiver |
University of Minnesota, University of Illinois at Urbana-Champaign |
| Kendt for |
Transistoren BCS teori Superledere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Harold Pender Award (1988), Lomonosov-guldmedaljen (1987), National Inventors Hall of Fame (1974), Foreign Member of the Royal Society (1973), Oliver E. Buckley Condensed Matter Prize (1954) med flere |
| Nobelpris |
 Nobelprisen i fysik 1956 og 1972 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Transistorer revolutionerede den elektroniske industri og banede vejen for informationssamfundet, hvor de er en afgørende komponent i alle elektriske enheder fra telefoner til missiler. Bardeens arbejde med superledere førte til den anden Nobelpris og dette arbejde bruges i dag i Nuklear Magnetisk Resonans og i medicinsk brug i MR-scanning.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |