Åbn hovedmenuen
Lynghede ved Vrads.

Kartoffeltyskere er betegnelsen for en gruppe sydtyske indvandrere, der kom til Danmark fra Pfalz og Hessen i tiden omkring 1760.

De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere Jyllands hede. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra militærtjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne.

Betegnelsen "kartoffeltyskere" er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at man anså kartoflen for at være den afgrøde, det var nemmest at dyrke på den jyske hede.

De først ankomneRediger

I år 2000 var der omkring 8.000 hektar hede i Danmark, men da Frederik 5. kom med sin forordning om "hedernes opbyggelse" i 1723, var der måske en million hektar hede, medregnet hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Kartoffeltyskerne havde opdaget, at kartofler giver tre gange større udbytte end korn. Dertil vakte det deres danske naboers interesse, at de også dyrkede hvidkål, rødkål, grønkål, gulerødder, ærter, hør og hirse, der tidligere havde været så godt som ukendte. [1]

I alt kom 965 personer fordelt på 265 familier til Danmark. Heraf forlod en stor del dog landet efter få år. Efter udvisning i 1763 af en del familier, der blev betegnet som "uduelige", valgte andre at forlade Danmark til fordel for Rusland, så kun 59 familier var tilbage.

EftermæleRediger

Kartoffeltyskerne havde begrænset succes med at opdyrke den jyske hede, der først for alvor blev gjort til landbrugsjord efter 1864. En del familier holdt dog ud, og deres efterkommere dominerer i dag slægter som Bitsch, Frank og Øhlenschlæger.

I Frederiks Sogn (opkaldt efter Frederik 5.) nær Karup i Midtjylland opførtes i 1766 en kirke for de tyske indvandrere. I dén blev der prædiket på tysk indtil 1870.

MindestenRediger

 
Mindesten på Frederiks kirkegård for kartoffeltyskerne

Frederiks kirkegård blev der i 1959 ved 200-årsjubilæet for de første kolonisters ankomst opsat en mindesten med følgende navne på de kartoffeltyske familier, som bosatte sig på Alheden syd for Viborg: Agricola, Betzer, Bitsch, Bräuner, Bärthel, Cramer, Dickes, Dürr, Frank, Harritz, Herbel-Schmidt, Hermann/Hamann, Herold, Jung, Krath, Kriegbaum, Lajer, Lauth, Marquard, Maul, Morratz, Gantzhorn, Märcher, Philbert, Rost, Schønheider, Wacher, Wendel, Winkler, Würtz.

Andre kartoffeltyske familier blev bosat i Sydjylland på Randbøl Hede syd for Billund. Også i Sønderjylland bosatte kartoffeltyskere sig. Landsbyer som Christianshede (Hanved Koloni), Christiansholm, Frederiksfeld (Friedrichsfeld), Frederiksholm (Friedrichsholm), Frederiksgrave (Friedrichsgraben), Frederikså (Friedrichsau), Ny Bjernt (Neuberend), Ny Duvensted (Neu Duvenstedt), Prinsemose (Prinzenmoor) og Sofieham (Sophienhamm) i det sydlige Sydslesvig opstod omkring 1761/1762 som kolonistbyer.

FredningRediger

Efter fire års sagsbehandlingstid bestemte Fredningsnævnet i 2003, at kolonien Frederiksnåde, et 17 hektar stort område syd for Billund, oprettet som koloni af kong Frederik 5. i 1756, ikke skulle fredes. Her lå de eneste spor i landskabet efter hans forordning om "hedernes opbyggelse", som førte til kolonierne af kartoffeltyskere på Alheden og siden Randbøl Hede. Ingen af de andre steder findes der i dag landskabsspor, men ved Frederiksnåde har man hovedparten af de jord- og stendiger, som indrammede 20 gårdparceller anlagt som en landsby i Pfalz. Ribe Amt gav ejeren, en efterkommer i 7. generation fra en af de tyske familier, tilladelse til at bygge et parcelhus midt i arealet, og derfor blev fredningssagen rejst. Nævnet afslog en fredning, da stedet antages at have kulturhistorisk interesse kun for de familier, der er knyttet til egnen, og de kulturhistoriske værdier dertil menes at være små, fordi kolonien efter nogle år blev overtaget af danske bønder. Museumsinspektør Mogens Hansen fra Grindsted Museum var uenig, da det drejer sig om de eneste rester af den første hedeopdyrkning og et kapitel fra kartoffeldyrkningens historie i Danmark. [2] I dag er Frederiksnåde fredet.[3]

LitteraturRediger

  • Valdemar Andersen, Den jyske hedekolonisation, Århus 1970.

FodnoterRediger

  1. ^ Sonja Sabinsky: "Heden som en kornmark står...", Kalundborg Folkeblad, 9. august 2003
  2. ^ Gengivet fra "Levn fra kartoffeltyskere fredes ikke", 29. august 2003: http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2003/8/29/Levn%20fra%20kartoffeltyskere%20fredes%20ikke.htm
  3. ^ Kolonien Frederiksnåde - Billund Kommune

Eksterne henvisningerRediger