Wikipedia

Nye Borgerlige

dansk politisk parti

Nye Borgerlige er et nationalkonservativt og økonomisk liberalt dansk politisk parti. Partiet blev stiftet i efteråret 2015 af Pernille Vermund og Peter Seier Christensen. Fra februar til marts 2023 var Lars Boje Mathiesen partiformand, indtil han blev ekskluderet den 9. marts[8] som følge af en strid med partiets hovedbestyrelse om sin aflønning.[9] Partiet har i øjeblikket tre mandater i Folketinget.

Nye Borgerlige  
 
Partileder Ledig
Næstformand Vakant (Politisk næstformand)
Jesper Hammer (Organisatorisk næstformand)
Gruppeformand i Folketinget Peter Seier Christensen
 
Grundlagt 2015
Hovedkontor Christiansborg
1241 København K
Antal medlemmer 16.726 (januar 2023)[1][2]
Ungdomsorganisation Nye Borgerliges Ungdom
Pladser i Folketinget
3 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
0 / 14
Pladser i byråd:
42 / 2.436
Pladser i regionsråd:
8 / 205
 
Politisk ideologi Økonomisk liberalisme[3][4]
Markedsliberalisme
Konservatisme[5]
Nationalkonservatisme[5]
Euroskepticisme[3][4][6]
Anti-immigration[3][4]
Anti-islam[7][3]
Politisk placering Højre[3]
Partifarve(r)      Blågrøn
Partibogstav D
 
Website nyeborgerlige.dk

Partiet har partibogstavet D, og dets ungdomsorganisation hedder Nye Borgerliges Ungdom (NBU).

Partiet havde i januar 2023 ifølge dets egen angivelse knap 17.000 medlemmer.[1][2]

Historie Rediger

 
Pernille Vermund, Nye Borgerliges medstifter og første leder.

Partiets start Rediger

 
Nye Borgerliges tilstedeværelse ved Folkemødet på Bornholm, 2016.

Den 24. september 2015 annoncerede Pernille Vermund, der var tidligere byrådsmedlem i Helsingør Kommune og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti[10] at hun var i gang med etablere et nyt parti i samarbejde med Peter Seier Christensen og Svend Pedersen under arbejdstitlen Vi Konservative.[11][12] Den 19. oktober 2015 præsenterede partiet sit navn – Nye Borgerlige.[13] I løbet af januar og februar 2016 blev partiets første 10 lokalafdelinger stiftet.[14][15] I begyndelsen af februar 2016 fik partiet sin første kommunale repræsentation, da de to medlemmer fra borgerlisten Det Nye Allerød i Allerød Kommunes kommunalbestyrelse meldte sig ind i Nye Borgerlige. I oktober 2016 blev partiet officielt opstillingsberettiget til Folketinget og fik partibogstavet D.[16]

Ved kommunalvalget i november 2017 blev den tidligere konservative Mette Thiesen valgt ind i Hillerød Byråd for Nye Borgerlige, men partiet mistede alle sine øvrige pladser i by- og regionsråd.[17]

2019-2022 Rediger

Ved folketingsvalget 2019 opnåede partiet 2,4 % af stemmerne og blev repræsenteret med fire mandater i Folketinget,[18][19] og ved kommunal- og regionsrådsvalget 2021 fik partiet valgt repræsentanter ind i alle fem af landets regionsråd og i 59 af landets kommunalbestyrelser.[20] I februar 2021 var partiet målt på medlemstal tredjestørst blandt danske partier, kun overgået i medlemstal af Socialdemokratiet og Venstre.[21]

Ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet anbefalede Nye Borgerlige at stemme nej.[22]

2022 og frem Rediger

Ved folketingsvalget 2022 opnåede partiet 3,7% af stemmerne, svarende til seks mandater. Men seks dage efter folketingsvalgets afholdelse meldte forhenværende folketingsmedlem Mette Thiesen for Nye Borgerlige sig ud af partiet og blev løsgænger efter interne stridigheder.[23][24]

Den 10. januar 2023 meddelte Pernille Vermund, at hun ønskede at stoppe som partiets formand.[25] Folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen blev derpå valgt som ny partiformand på det efterfølgende ekstraordinære årsmøde den 7. februar.[26][27] Som følge af formandsskiftet brød det nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn den 24. januar med partiet og skiftede over til Dansk Folkeparti.[28]. I marts 2023 blev Lars Boje Mathiesen pludselig afsat som formand og ekskluderet fra partiet[8] efter en strid med forretningsudvalget og hovedbestyrelsen om finansiering og aflønning.[9] Herefter havde partiet tre medlemmer i Folketinget.

Politisk profil Rediger

Politisk repræsenterer partiet nationalkonservative synspunkter og kombinerer dette med en udpræget liberal tilgang til den økonomiske politik.[29][9] Ved stiftelsen beskrev formanden Pernille Vermund partiets politik som en kombination af Liberal Alliances økonomiske politik og Dansk Folkepartis værdipolitik.[30] Med denne kombination er partiet placeret til højre på den politiske skala, både hvad den fordelingspolitiske og den værdipolitiske dimension angår.[9]

Partiets fem grundprincipper er:[31][9]

  • Et stærkt kulturelt værdifællesskab
  • Mindre stat, mere menneske
  • Fælles ansvar for samfundets svageste
  • Fornuftig beskyttelse af naturværdier
  • Frihed, folkestyre og national suverænitet

Partiet ønsker dansk udmeldelse af EU[32] og udviser ifølge sit principprogram "en utvetydig modstand mod konventioner og overstatslige aftaler, der begrænser det danske folkestyre".[9]

Udlændingepolitik Rediger

Partiet går ind for en restriktiv indvandringspolitik.[9] Det ser integration som den enkeltes personlige ansvar og ikke en offentlig opgave.[33]

Økonomisk politik Rediger

I 2021 fremlagde Nye Borgerlige en økonomisk plan ved navn Planen – for et mere borgerligt Danmark. Ifølge planen vil partiet sænke en række skatter med tilsammen over 100 mia.kr., finansieret ved at afskaffe 100.000 stillinger i det offentlige, ved lavere overførselsindkomster og ved at spare knap 140 milliarder kroner på det offentlige forbrug.[34]

Valgresultater Rediger

Folketingsvalg Rediger

  Uddybende artikel: Folketingsvalg
Valg Leder Stemmer % Mandater +/– Regering
2019 Pernille Vermund 83.201 2,4
4 / 175
   4 Opposition
2022 Pernille Vermund 129.524 3,8
6 / 175
   2 Opposition

Kommunalvalg Rediger

  Uddybende artikel: Kommunalvalg i Danmark
Valg Stemmer % Mandater +/–
2017 29.073 0,92
1 / 2.432
   1
2021 107.103 3,57
65 / 2.436
   64

Flere af de valgte har forladt Nye Borgerlige siden valget i 2021. 27. marts 2023 havde partiet 42 kommunalbestyrelsesmedlemmer.[35]

Regionsvalg Rediger

  Uddybende artikel: Regionsrådsvalg i Danmark
Valg Stemmer % Mandater +/–
2017 37.292
0 / 205
  0
2021 120.078 4,2
8 / 205
   8

Ordførerskaber Rediger

  • Pernille Vermund - Politisk ordfører.
  • Peter Seier Christensen - Udlændinge-, EU-, Forsvars-, Udenrigs-, Udviklings-, Klima-, Energi-, Forsynings-, Grønlands-, Færø- og Boligordfører
  • Kim Edberg Andersen - Beskæftigelses-, Dyrevelfærds-, Erhvervs-, Handicap-, Landbrugs-, Fiskeri-, Miljø-, Fødevarer-, Ordfører for landdistrikter og øer-, Social-, Sundheds-, Psykiatri- og Ældreordfører

Organisation Rediger

Formandskab Rediger

Lokalforeninger Rediger

Partiet har 68 lokalafdelinger, der tilsammen dækker samtlige 92 opstillingskredse.[36]

Ungdomsorganisation Rediger

  Hovedartikel: Nye Borgerliges Ungdom.

Nye Borgerliges Ungdom (NBU) er Nye Borgerliges officielle ungdomsparti. NBU blev stiftet i 2015 og havde 700 medlemmer i 2021.[37] Medlemmer af Nye Borgerliges Ungdom er også medlemmer af Nye Borgerlige, og de er repræsenteret med NBU's formand i partiets hovedbestyrelse.[38]

Økonomi Rediger

I valgåret 2019 havde Nye Borgerlige indtægter på ca. 3 mio. kr. og udgifter på knap 4 mio. kr. Af indtægterne kom 1 mio. kr. fra medlemskontingenter, godt 1 mio. kr. var offentlig partistøtte og 300.000 kr. var bidrag, heraf ca. 200.000 kr. fra privatpersoner og 76.000 kr. fra erhverv. Partiet modtog ingen enkeltbidrag på over 20.900 kr. (grænsen for oplysningspligtige beløb).[39]

Fodnoter Rediger

Referencer Rediger

  1. ^ a b I lang tid var det en succeshistorie. Nu beskyldes Nye Borgerlige for at pumpe medlemstal kunstigt op. Artikel på berlingske.dk 7. februar 2023.
  2. ^ a b Nye Borgerlige anklages for at pumpe sine medlemstal op: »Det er kendt internt i partiet, at det er sådan, det kører«. Artikel på politiken.dk 5. februar 2023.
  3. ^ a b c d e "Meet Denmark's new anti-Islam, anti-immigration, anti-tax party". Politico. 6. februar 2017.
  4. ^ a b c "Meet Denmark's new anti-immigration party". The Local. 22. september 2017.
  5. ^ a b "Den konservative højrefløj er gået i udbrud". Dagbladet Information. 10. oktober 2015.
  6. ^ Nye Borgerlige: "Principprogram - Grundprincipper - Frihed, folkestyre og national suverænitet" (hentet 16. juni 2022)
  7. ^ Man kan ikke være loyal til både islam og Danmark Pernille Vermund på nyeborgerlige.dk 10. juli 2020
  8. ^ a b Anders Melchior Frigaard (10. marts 2023). "Lars Boje Mathiesen er blevet ekskluderet fra Nye Borgerlige". DR.
  9. ^ a b c d e f g Smidt, Poul: artiklen "Lars Boje Mathiesen" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 20. marts 2023.
  10. ^ "Pernille Vermund bliver konservativ folketingskandidat". Lokalavisen Nordsjælland. 5. februar 2014. Arkiveret fra originalen 17. februar 2016. Hentet 13. februar 2016.
  11. ^ Møller Rasmussen, Dorte (25. september 2015). "Konservativ afhopper stifter nyt konservativt parti". sn.dk.
  12. ^ Søren Domino: "Borgerligt oprør: Nyt parti kan presse de Konservative", Politiko, 28. september 2015
  13. ^ https://www.facebook.com/nyeborgerlige/
  14. ^ Opslag på Nye Borgerliges Facebook-side d. 12. december 2015 – https://www.facebook.com/nyeborgerlige/posts/666813813460178
  15. ^ Opslag på Nye Borgerliges Facebook-side, d 25. februar 2016 – https://www.facebook.com/nyeborgerlige/photos/a.653879394753620.1073741828.646746285466931/696538163821076/?type=3
  16. ^ Ritzau (6. oktober 2016). "Officielt: Nye Borgerlige er godkendt til valg". TV2 Nyhederne. Hentet 7. oktober 2016.
  17. ^ "Nye Borgerlige er kun valgt ind i én kommune" TV2 Nyheder, 22. november 2017
  18. ^ http://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopgHL.htm
  19. ^ Nye Borgerlige kommer i Folketinget
  20. ^ Straka Skjødt, Rasmus (16. november 2021). "Her er valgresultaterne fra alle 98 kommuner". Altinget. Hentet 1. juli 2022.
  21. ^ Nye Borgerlige har nu flest medlemmer næstefter S og V. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 16. februar 2021.
  22. ^ "Stem NEJ den 1. juni". Nye Borgerlige. 8. april 2022. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  23. ^ Danmarks Statistik, DR
  24. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-thiesen-melder-sig-ud-af-nye-borgerlige
  25. ^ "Pernille Vermund stopper som formand i løbet af i år: 'Vi må se, hvem der melder sig på banen'". Arkiveret fra originalen 14. januar 2023. Hentet 18. januar 2023.
  26. ^ "Lars Boje er valgt som formand for Nye Borgerlige". Berlingske. 7. februar 2023. Hentet 7. februar 2023.
  27. ^ Nu er det officielt: Lars Boje er eneste formandskandidat. Berlingske.dk 25. januar 2023.
  28. ^ »Jeg vidste jo godt, at det kunne blive grimt,« erklærede Pernille Vermund. Det blev det. Berlingske.dk 24. januar 2023.
  29. ^ Andreas Abildlund: "Den konservative højrefløj er gået i udbrud". Information, 10. oktober 2015
  30. ^ https://www.berlingske.dk/politik/her-er-danmarks-nye-borgerlige-parti
  31. ^ https://nyeborgerlige.dk/wp-content/uploads/nyeborgerlige_principprogram.pdf
  32. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. februar 2020. Hentet 4. juli 2022.
  33. ^ https://nyeborgerlige.dk/politik/udlaendingepolitik/
  34. ^ Nye Borgerlige klar med drastisk plan: Privatiser DSB og sælg DR. Nyhed på tv2.dk 8. august 2021.
  35. ^ Siden kommunalvalget i 2021 er Nye Borgerlige gået fra 64 til 42 medlemmer af byråd og kommunalbestyrelser., TV 2, Ritzau, 27. marts 2023, hentet 31. marts 2023
  36. ^ https://nyeborgerlige.dk/kontakt/vaelgerforeninger
  37. ^ Nye Borgerliges Ungdom på Facebook. 8. november 2021.
  38. ^ "Vedtægter for Nye Borgerlige" (PDF). Nye Borgerlige. Hentet 2. juli 2022.
  39. ^ De politiske partiers regnskaber for 2020. Folketinget juni 2022.

Eksterne henvisninger Rediger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nye_Borgerlige&oldid=11553894"