Wikipedia

Nye Borgerlige

dansk politisk parti

Nye Borgerlige er et nationalkonservativt og økonomisk liberalt dansk politisk parti. Partiet blev stiftet i efteråret 2015 af Pernille Vermund og Peter Seier Christensen.[fn 1] Ved folketingsvalget i 2019 fik Nye Borgerlige sæde i Folketinget med fire mandater.

Nye Borgerlige  
 
Partileder Pernille Vermund
Næstformand Peter Seier Christensen
 
Grundlagt 2015
Antal medlemmer 18.000 (2021)[1]
Ungdomsorganisation Nye Borgerliges Ungdom
Pladser i Folketinget
4 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
0 / 14
Pladser i byråd:
63 / 2.436
Pladser i regionsråd:
8 / 205
 
Politisk ideologi Konservatisme[2]
Nationalkonservatisme[2]
Økonomisk liberalisme[3][4]
Markedsliberalisme
Euroskepticisme[3][4][5]
Anti-immigration[3][4]
Anti-islam[6][3]
Politisk placering Højre[3]
Partibogstav D
 
Website nyeborgerlige.dk

Partiet har partibogstavet D, og dets ungdomsorganisation hedder Nye Borgerliges Ungdom (NBU).

I februar 2021 var partiet målt på medlemstal tredjestørst blandt danske partier, kun overgået i medlemstal af Socialdemokratiet og Venstre.[7] Partiet havde i november samme år 18.000 medlemmer.[1]

Historie

Partiets start

Den 24. september 2015 annoncerede Pernille Vermund, der var tidligere byrådsmedlem i Helsingør Kommune og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti[8] at hun var i gang med etablere et nyt parti i samarbejde med Peter Seier Christensen og Svend Pedersen under arbejdstitlen Vi Konservative.[9][10]

Den 19. oktober 2015 præsenterede partiet sit navn – Nye Borgerlige.[11]

I december 2015 startede arbejdet med at få oprettet lokale afdelinger af partiet, og i løbet af januar og februar 2016 blev partiets første 10 lokalafdelinger stiftet.[12][13]

 
Nye Borgerliges tilstedeværelse ved Folkemødet i 2016.

I begyndelsen af februar 2016 fik partiet sin første kommunale repræsentation, da de to medlemmer fra borgerlisten Det Nye Allerød i Allerød Kommunes kommunalbestyrelse meldte sig ind i Nye Borgerlige.

Den 6. oktober 2016 blev partiet officielt opstillingsberettiget til Folketinget og fik partibogstavet D.[14]

2019-nu

Ved folketingsvalget 2019 opnåede partiet 2,4 % af stemmerne, svarende til fire mandater, hvorledes Nye Borgerlige for første gang blev repræsenteret i Folketinget.[15][16]

Ved kommunal- og regionsrådsvalget 2021 fik partiet valgt repræsentanter ind i alle fem af landets regionsråd og i 59 af landets kommunalbestyrelser.[17]

Ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet anbefalede Nye Borgerlige at stemme nej.[18][19][20]

Politisk profil

Politisk repræsenterer partiet nationalkonservative synspunkter og kombinerer dette med en udpræget liberal tilgang til den økonomiske politik.[21][22] Ved stiftelsen beskrev formanden Pernille Vermund partiets politik som en kombination af Liberal Alliances økonomiske politik og Dansk Folkepartis værdipolitik.[23] Med denne kombination er partiet placeret til højre på den politiske skala, både hvad den fordelingspolitiske og den værdipolitiske dimension angår.[22]

Partiets fem grundprincipper er:[24][22]

  • Et stærkt kulturelt værdifællesskab
  • Mindre stat, mere menneske
  • Fælles ansvar for samfundets svageste
  • Fornuftig beskyttelse af naturværdier
  • Frihed, folkestyre og national suverænitet

Partiet ønsker dansk udmeldelse af EU[25] og udviser ifølge sit principprogram "en utvetydig modstand mod konventioner og overstatslige aftaler, der begrænser det danske folkestyre".[22]

Udlændingepolitik

Partiet går ind for en restriktiv indvandringspolitik.[22] Det ser integration som den enkeltes personlige ansvar og ikke en offentlig opgave.[26]

Økonomisk politik

I 2021 fremlagde Nye Borgerlige en økonomisk plan ved navn Planen – for et mere borgerligt Danmark. Ifølge planen vil partiet sænke en række skatter med tilsammen over 100 mia.kr., finansieret ved at afskaffe 100.000 stillinger i det offentlige, ved lavere overførselsindkomster og ved at spare knap 140 milliarder kroner på det offentlige forbrug.[27][28]

Valgresultater

Kommunalvalget

År Stemmer % Mandater +/-
2017 29.073 0,92%
1 / 2.432
 +1
2021 107.103 3,57%
65 / 2.436
 +64

Regionsvalget

År Stemmer % Mandater +/-
2017 37.292
0 / 205
 N/A
2021 120.076 4,2%
8 / 205
 +8

Folketingsvalg

År Stemmer % Mandater +/- Ref.
2019 83.201 2,4 %
4 / 179
 +4 [29]

Repræsentation

I begyndelsen af februar 2016 tilsluttede borgerlisten Det Nye Allerød sig Nye Borgerlige, hvorved partiet fik sine første to byrådsmedlemmer, begge i Allerød Byråd.[30] Siden udbyggede partiet sin repræsentation ved, at otte siddende byrådsmedlemmer og et regionsrådsmedlem fra andre borgerlige partier og lokallister gik over til Nye Borgerlige.

Ved kommunalvalget i november 2017 blev den tidligere konservative Mette Thiesen valgt ind i Hillerød Byråd for Nye Borgerlige, men partiet mistede alle sine øvrige pladser i by- og regionsråd.[31]

I valgperioden 2018-2021 tilsluttede et antal repræsentanter fra andre partier sig dog Nye Borgerlige, hvorved partiet pr. september 2021 havde ni repræsentanter i landets kommunalbestyrelser.

Ved kommunalvalget 2021 opnåede Nye Borgerlige 3,6% af stemmerne. Dermed gik Nye Borgerlige fra ét kommunalbestyrelsesmedlem ved valget i 2017 til 65 kommunalbestyrelsesmedlemmer fordelt på 59 kommuner, samt 8 regionsrådsrepræsentanter i alle fem regioner.[32]

Ordførerskaber

  • Pernille Vermund - Erhvervs-, Fædrelands-, Kirke-, Kultur-, Ligestillings-, Medie-, Rets- og Udlændingeordfører samt Politisk Ordfører.
  • Mette Thiesen - Børne-, Familie-, Handicap-, Indenrigs-, Indfødsrets-, Kommunal-, Social-, Transport- og Undervisningsordfører samt Ordfører vedrørende Landdistrikter og Øer.
  • Peter Seier Christensen - Energi-, EU-, Fiskeri-, Forsknings-, Forsvars-, Fremskridts-, Fødevare-, Klima-, Landbrugs-, Miljø-, Uddannelses- og Udenrigsordfører, Ordfører vedrørende Grønland og Færøerne samt Ordfører vedrørende Nordisk Samarbejde.
  • Lars Boje Mathiesen - Beskæftigelses-, Bolig-, Finans-, Friheds-, Skatte-, Sundheds- og Ældreordfører.

Organisation

Formandskab

Lokalforeninger

Partiet har 68 lokalafdelinger, der tilsammen dækker samtlige 92 opstillingskredse.[33]

Nye Borgerliges Ungdom

  Hovedartikel: Nye Borgerliges Ungdom.

Nye Borgerliges Ungdom (NBU) er Nye Borgerliges officielle ungdomsparti. Ungdomspartiet beskriver sig selv som et borgerligt ungdomsparti baseret på klassiske, konservative værdier.[34] NBU blev stiftet i 2015 og havde 700 medlemmer i 2021.[35] Medlemmer af Nye Borgerliges Ungdom er også medlemmer af Nye Borgerlige, og de er repræsenteret med NBU's formand i paritets hovedbestyrelsen.[36]

Økonomi

I valgåret 2019 havde Nye Borgerlige indtægter på ca. 3 mio. kr. og udgifter på knap 4 mio. kr. Af indtægterne kom 1 mio. kr. fra medlemskontingenter, godt 1 mio. kr. var offentlig partistøtte og 300.000 kr. var bidrag, heraf ca. 200.000 kr. fra privatpersoner og 76.000 kr. fra erhverv. Partiet modtog ingen enkeltbidrag på over 20.900 kr. (grænsen for oplysningspligtige beløb).[37]

Fodnoter

  1. ^ De to stiftere havde begge indtil da været medlemmer af Det Konservative Folkeparti.

Referencer

  1. ^ a b Ritzau (16. november 2021). "Nye Borgerlige spås fremgang - men champagnen bliver hjemme". TV Syd. Arkiveret fra originalen 1. juli 2022. Hentet 1. juni 2022.
  2. ^ a b "Den konservative højrefløj er gået i udbrud". Dagbladet Information. 10. oktober 2015.
  3. ^ a b c d e "Meet Denmark's new anti-Islam, anti-immigration, anti-tax party". Politico. 6. februar 2017.
  4. ^ a b c "Meet Denmark's new anti-immigration party". The Local. 22. september 2017.
  5. ^ Nye Borgerlige: "Principprogram - Grundprincipper - Frihed, folkestyre og national suverænitet" (hentet 16. juni 2022)
  6. ^ Man kan ikke være loyal til både islam og Danmark Pernille Vermund på nyeborgerlige.dk 10. juli 2020
  7. ^ Nye Borgerlige har nu flest medlemmer næstefter S og V. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 16. februar 2021.
  8. ^ "Pernille Vermund bliver konservativ folketingskandidat". Lokalavisen Nordsjælland. 5. februar 2014. Arkiveret fra originalen 17. februar 2016. Hentet 13. februar 2016.
  9. ^ Møller Rasmussen, Dorte (25. september 2015). "Konservativ afhopper stifter nyt konservativt parti". sn.dk.
  10. ^ Søren Domino: "Borgerligt oprør: Nyt parti kan presse de Konservative", Politiko, 28. september 2015
  11. ^ https://www.facebook.com/nyeborgerlige/
  12. ^ Opslag på Nye Borgerliges Facebook-side d. 12. december 2015 – https://www.facebook.com/nyeborgerlige/posts/666813813460178
  13. ^ Opslag på Nye Borgerliges Facebook-side, d 25. februar 2016 – https://www.facebook.com/nyeborgerlige/photos/a.653879394753620.1073741828.646746285466931/696538163821076/?type=3
  14. ^ Ritzau (6. oktober 2016). "Officielt: Nye Borgerlige er godkendt til valg". TV2 Nyhederne. Hentet 7. oktober 2016.
  15. ^ http://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopgHL.htm
  16. ^ Nye Borgerlige kommer i Folketinget
  17. ^ Straka Skjødt, Rasmus (16. november 2021). "Her er valgresultaterne fra alle 98 kommuner". Altinget. Hentet 1. juli 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  18. ^ "Stem NEJ den 1. juni". Nye Borgerlige. 8. april 2022. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  19. ^ Seier Christensen, Peter (8. april 2022). "5 gode grunde til at stemme NEJ 1. juni". Nye Borgerlige. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  20. ^ Seier Christensen, Peter (24. maj 2022). "Endnu 5 grunde til at stemme nej 1. juni". Nye Borgerlige. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  21. ^ Andreas Abildlund: "Den konservative højrefløj er gået i udbrud". Information, 10. oktober 2015
  22. ^ a b c d e https://denstoredanske.lex.dk/Nye_Borgerlige
  23. ^ https://www.berlingske.dk/politik/her-er-danmarks-nye-borgerlige-parti
  24. ^ https://nyeborgerlige.dk/wp-content/uploads/nyeborgerlige_principprogram.pdf
  25. ^ https://nyeborgerlige.dk/politik/eu-politik/
  26. ^ https://nyeborgerlige.dk/politik/udlaendingepolitik/
  27. ^ https://www.berlingske.dk/politik/pernille-vermund-klar-med-drastisk-plan-vil-saenke-skatten-voldsomt-og Pernille Vermund klar med drastisk plan: Vil sænke skatten voldsomt – og skære 100.000 offentligt ansatte. Artikel på berlingske.dk 7. august 2021.]
  28. ^ Nye Borgerlige klar med drastisk plan: Privatiser DSB og sælg DR. Nyhed på tv2.dk 8. august 2021.
  29. ^ "FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019". Danmarks Statistik. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  30. ^ "Nye Borgerlige bliver repræsenteret i Allerød Byråd" (04.02.2016). Nye Borgerlige. Hentet 13-02-2016.
  31. ^ "Nye Borgerlige er kun valgt ind i én kommune" TV2 Nyheder, 22. november 2017
  32. ^ https://www.facebook.com/PernilleVermundNB/posts/431766271637817
  33. ^ https://nyeborgerlige.dk/kontakt/vaelgerforeninger
  34. ^ Sørensen, Mikkel Bjørn. "For frihed og fædreland". Nye Borgerliges Ungdom. Arkiveret fra originalen 2. juli 2022. Hentet 2. juli 2022.
  35. ^ Nye Borgerliges Ungdom på Facebook. 8. november 2021.
  36. ^ "Vedtægter for Nye Borgerlige" (PDF). Nye Borgerlige. Hentet 2. juli 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  37. ^ De politiske partiers regnskaber for 2020. Folketinget juni 2022.

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nye_Borgerlige&oldid=11256241"