Kristian Pihl Lorentzen
Kristian Pihl Lorentzen (født 19. maj 1961 i Silkeborg[1]) er major og tidligere medlem af Folketinget for Venstre, først i Viborgkredsen, fra 2007 for Viborg Østkredsen. Han var MF'er fra 8. februar 2005 til folketingsvalget den 1. november 2022 hvor han ikke blev genvalgt[2].
Kristian Pihl Lorentzen | |
---|---|
![]() Foto: Venstre/norden.org | |
Medlem af Folketinget valgt i Viborg Østkredsen | |
Folketingsmedlem | 2005-2022 |
Personlige detaljer | |
Født |
19. maj 1961 Silkeborg |
Politisk parti | Venstre |
Uddannelse | Major |
Uddannelsessted |
Viborg Gymnasium og HF Hærens Officersskole |
Links | |
kplorentzen.dk | |
Biografi på folketinget.dk ![]() | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Baggrund Rediger
Kristian Pihl Lorentzen er søn af vejformand Preben Pihl Pedersen og bogholder Anna Lorentzen.[1]
Han blev student fra Viborg Amtsgymnasium i 1981.[3] Efter gymnasiet kom han i militæret, hvor han blev officer af reserven i 1982[3] og officer af linjen ved Hærens Officersskole i 1986.[4] I 1990 supplerede han med en videregående officersuddannelse fra Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole. Han var ansat i militæret frem til valget i 2005. Fra 1999 til 2005 drev han tillige sin egen konsulentvirksomhed, Lorentzen Consult.
Kristian Pihl Lorentzen blev gift med Anne Mette i september 1986, men skilt i 2018[5][1] Parret har tre børn ved navn Julie, Sofie og Frederik født i hhv. 1987, 1990 og 1993[1] og er bosiddende i Ans.
Politisk karriere Rediger
Den politiske karriere begyndte i 1993, da Lorentzen blev medlem af kommunalbestyrelsen i Kjellerup Kommune for Venstre.[6] Han var medlem frem til 2006, var formand for kommunens børne- og kulturudvalg 1996-2001[3] og økonomiudvalgsmedlem frem til 2006, hvor kommunen som led i kommunalreformen blev sammenlagt med Silkeborg Kommune. Internt i Venstre var han formand for Venstre i Viborg Amts kulturpolitiske udvalg 1999-2001[1] og formand for Venstre i Viborg Amts udvalg vedrørende amternes fremtid 2001-2003. I 1999 blev han Viborgkredsens folketingskandidat, og i 2007 partiets kandidat i Viborg Østkredsen.
Kristian Pihl Lorentzen er medlem af repræsentantskabet for Atlantsammenslutningen,[1] medlem af repræsentantskabet for Nørgaards Højskole i Bjerringbro[1] og medlem af præsidiet for Folk & Forsvar.
I Folketinget er han medlem af Trafikudvalget, Forsvarsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg og Dansk Interparlamentarisk Gruppe. Desuden er han stedfortræder i Udenrigsudvalget og NATO's Parlamentariske Forsamling. Han er Venstres trafikordfører.
Han er forfatter til bøgerne Hvor der er vilje, er der vej – Transportpolitiske visioner for Danmark og På sporet af Danmark - Jernbanen før, nu og i fremtiden.[7]
Han blev den 18. marts 2015 gjort til Ridder af Dannebrogordenen.[8]
Eksterne henvisninger Rediger
Kilder Rediger
- ^ a b c d e f g Kristian Pihl Lorentzen på Folketingets hjemmeside
- ^ https://www.altinget.dk/artikel/overblik-disse-politikere-maa-forlade-folketinget
- ^ a b c Altinget.dk | Kend din kandidat - Kristian Pihl Lorentzen - CV (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Kristian Pihl Lorentzen | Politik | DR". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 26. august 2015.
- ^ https://viborg-folkeblad.dk/viborg/Kristian-Pihl-Lorentzen-skal-skilles-men-bliver-paa-egnen/artikel/395857
- ^ Birgitte Brøgger Dyrberg (11. juni 2015). "Hvem er manden bag politikeren Kristian Pihl Lorentzen?". Uge-avisen Karup. Hentet 28. august 2015.
- ^ Kristian Pihl Lorentzen (2013). På sporet af Danmark. Tange Sø Consult. ISBN 9788799404711.
- ^ Ridderkors regner over Christiansborg