Lisbeth Petersen
Lisbeth Beate Lindenskov Petersen (født 28. februar 1939 i Tórshavn) er en færøsk politiker for (SB) (Sambandspartiet). Hun var fra 2001 til 2005 medlem af det danske Folketing hvor hun var tilknyttet af Venstres folketingsgruppe.
Lisbeth Petersen | |
---|---|
Født |
28. februar 1939 (84 år) ![]() Thorshavn, Færøerne ![]() |
Politisk parti |
Sambandsflokkurin ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse |
Politiker ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Ridder af Dannebrog (1995) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Uddannelse og arbejdsliv Rediger
Petersen er datter af redaktør Georg L. Samuelsen og Rachel Samuelsen. Hun voksede op i Torshavn og tog realeksamen fra Færøernes Mellem- og Realskole i 1955, hvorefter hun tog til Danmark og gik på kostskole på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, hvorfra hun blev nysproglig student i 1958. Derefter forskellige stillinger som kontorvikar på bl.a. sagførerkontorer i Tórshavn 1960-70, projektsekretær ved diverse projektopgaver for landsantikvaren ved Føroya Fornminnissavn (museum) 1980-92.
Politisk karriere of tillidshverv Rediger
Petersen var aktiv i hovedstadens partiforening og sad i Sambandspartiets bestyrelse 1980-90, og var partisekretær 1982-87. Sideløbende med partiarbejdet var hun engageret i Sammenslutningen af Færøske Kvindeforeninger (KSF), hvor hun var i næstformand i bestyrelsen 1982-86. Hun kom i kommunalbestyrelsen i Tórshavnar kommuna ved kommunalvalget i 1984 og var hovedstadens viceborgmester 1984-92, og derefter borgmester 1992-96. Ved kommunalvalget i 2000 genopstillede hun ikke. Hun blev suppleant til Folketinget efter folketingsvalget i 1988, og var midlertidigt medlem af Folketinget 6.-19. oktober 1988. Ved lagtingsvalget i 1990 blev hun valgt for Suðurstreymoy. Hun afløste Edmund Joensen som partiformand i 2001 og beholdt posten til 2004. I marts 2007 forlod hun det politiske liv.
Lisbeth Petersen var medlem af Vestnordisk Råd 1990-98 og sad i formandskabet i hele periode, heraf 1993-94 som formand.
Hæder Rediger
Lisbeth Petersen blev Ridder af Dannebrog i 1995.[1]
Referencer Rediger
- ^ "Lisbeth Beate Lindenskov Petersen" (færøsk). Løgtingið. 2002. Hentet 10. februar 2014.
Eksterne henvisninger Rediger
- Arkiveret CV på Folketinget.dk Dato: 24. juli 2003.
- Gunnar Hoydal: Lisbeth Petersen. I: Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 2001